#KirkesangOgKählervase
#KirkesangOgKählervase
Kirkesang og Kählervase. Ikke umiddelbart to ting, man ville forbinde med hinanden.
Ikke desto mindre var jeg i lørdags til barnedåb, hvor netop disse to ting tilsammen udgjorde en fin og tankevækkende gudstjeneste.
Aktuel som præsten var, havde hun en Kählervase stående på prædikestolen. En smule nedtrykt måtte hun dog indrømme, at det ikke var af jubilæumskaliber, men derimod en af dem med sorte striber.
Vasen spillede en rolle i en lignelse om en kvinde, der havde olie med til Jesus’ fødder ved en middag. (Spørg mig ikke nærmere ind til lignelsens budskab, det er ikke min stærke side, men i hvert fald havde olien gjort Jesus glad den der gang for mange år siden…)
Præstens budskab derimod – det var klart. For som præsten mente, så olievasen nok ikke helt så flot ud med hverken guld eller sorte striber dengang. Og desuden var det nok slet ikke en rigtig vase, men derimod en lerkrukke. Men det gjorde ikke Jesus’ glæde over olien det mindste ringere!
For måske er det ikke så vigtigt med hverken guldstriber eller det rigtige designernavn, når det kommer til stykket. Det vigtige er, hvad der er inden i vasen eller krukken – med eller uden guldstriber.
Så husk det, næste gang du fælder en lille salt og ærgerlig tåre over ikke at have nået at få fingrene i en af disse guldstribede opmærksomhedskrævende brugsgenstande. Det går nok.
Find en gammel lerkrukke i stedet. Put evt. olie i.
Tillykke til Victoria, som blev døbt i lørdags. Og tillykke til præsten, som tog en Kählervase med i kirken, og gjorde gudstjenesten lidt mere vedkommende. Krukket er hun i hvert fald ikke!
