*****HAR DIT BARN ANGST ? *****

Er du i tvivl om dit barn lider af angst, så søg rådgivning og få klarhed og viden omkring det.
Jo mere viden og indblik du har om angst og dens virkning, jo større mulighed har du for at hjælpe dit barn på bedste vis.
I mit arbejde som psykolog taler jeg både med børnene og forældrene fordi det er nødvendigt – og en forudsætning for at børnene kan lære, at håndtere angsten. I de fleste tilfælde lærer børnene, at håndtere angsten, så den bliver mindre dominerende og hæmmende i hverdagen.

Flere børn har angst
Jeg taler med mange børn der har angst – også mange flere end jeg har gjort tidligere.
Om det er fordi, der er flere børn der har angst – eller det er fordi vi er blevet mere opmærksomme på at børn kan have angst, ved jeg ikke helt, men det mest sandsynlige er, at det skyldes begge dele!
Der er kommet langt mere fokus på børn og angst de sidste 10 -15 år, og vi er blevet meget klogere på angst hos børn, både gennem forskning og praktisk arbejde med at hjælpe børn med angst.
I dag ved vi, at børn ikke behøver at leve med angst – og vi ved at det ikke bare er noget man ”vokser fra”. Børn kan (og skal) hjælpes og vi ved meget om, hvordan vi kan hjælpe børnene med at håndtere angsten.

Forældre reagerer på børns angst
Forældre er blevet bedre til at tale om- og reagere på børns angst, og det samme er skolerne. Det er mit indtryk, at skolelærerne og pædagogerne er blevet mere opmærksomme på børn med angst.
Der sidder mindst ét barn i hver skoleklasse, der lider af angst. Så det er noget, mange er berørt af på forskellig vis.

Mere fokus på børn med angst
Der har i medierne i flere omgange været fokus på børn med angst. Tak for det, det har gjort, at mange har fået en bedre indsigt i, hvordan angst kan se ud, hvordan den påvirker familien og at det ikke er en nem opgave, at være forældre til børn med angst.
Medierne har været gode til at formidle, at der er hjælpemuligheder og behandlingsmuligheder for børn med angst og deres familier.
Forældre er meget vigtige medspillere, når børn skal lære, at håndtere angsten.

Angst ser forskelligt ud
Børn er ikke ens eller ser ens ud, og den angst børnene har ser også forskelligt ud. Angst kan se ud på mange forskellige måder, og børnene bliver forskelligt påvirket af den.
Jeg ved fra mit arbejde gennem mange år, at det ikke er let for børnene at slippe angsten, fordi den næsten altid har et eller andet formål. Formålet er ikke altid umiddelbart let at finde, så det kræver noget opdagelsesarbejde. Jeg synes det er spændende – og sætter stor pris på den del af mit arbejde, der handler om at arbejde med børn.

Hvad er børnene bange for
Når jeg arbejder med børn der har angst, prøver vi sammen at finde ud af, hvad de er bange for, hvorfor de er bange og hvordan. Jeg går på opdagelse sammen med børnene og finde ud af hvad angsten gør og hvordan barnet kan styre den
Det er ikke helt let, fordi børnene ofte ikke kan forklare hvorfor, og hvad de er bange for.
Vi går på opdagelse i, hvordan angsten reagerer, når vi gør forskellige ting.
I de fleste tilfælde ender vi med sammen, at opdage at angsten faktisk er lidt af ”en tøsedreng”, fordi når børnene takler og håndterer angsten med de nye lærte strategier, så er den ikke stærkere end dem. De kan styre over den, så den ikke bliver så bestemmende i hverdagen.
Børn er faktisk meget dygtige opdagelsesrejsende, når de får den rigtige støtte.

Forældre er vigtige medspillere
Forældrene er ALTID meget vigtige medspillere, når børnene skal lære at håndtere angsten på nye måder.
Jeg oplever ofte, at forældrene bliver forundret over, hvad og hvordan de kan gøre, for at hjælpe. Jeg oplever også meget glade forældre, når de får viden om, hvordan de kan hjælpe.
Forældre der tilegner sig viden om angstens væsen, er bedre i stand til at hjælpe børnene til selv at takle angsten.
Det er vigtigt at børn med angst får hjælp.
Hvis angsten ikke behandles, kan det på sigt få alvorlige konsekvenser, både for barnet og for familien.

Forældreklubben // Psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen

 

 

 

 

 

 

 

Nede i jorden Oppe i himlen

Nede-i-jorden-oppe-i-himlen-thumb-346x460Nede i jorden Oppe i Himlen

Skrevet af Stine Melgaard Lassen i samarbejde med Tea Melgaard.
Illustreret af Karina Bækkelund.

Anmeldt af psykolog, familierådgiver og forfatter Charlotte Clemmensen

En børnebog om det værste der kan ske
En børnebog om det værste der kan ske. Lille Anton, som går i børnehave mister pludselig sin far.
Det er en børnebog, jeg som voksen bliver meget berørt af at læse, fordi den er så godt og ærligt skrevet. Bogen handler om at miste, sørge og savne, som nødvendigvis bliver et nyt livsvilkår at følges med, når vi mister en der står os nært.

Tanken om at skulle fortælle vores børn, at mor eller far er død er noget af det værste vi kan forestille os.
Når det sker, bliver vi naturligt usikre på, hvordan vi skal gøre det, om vi skal fortælle hele sandheden, om hvor meget vi skal gå i detaljer, og om hvornår vi skal fortælle det. Kan vores børn klare at høre det? Hvordan vil det reagere og mange andre spørgsmål melder sig.
Hvordan kan vi møde vores børn i sorgen, samtidig med at vi skal takle vores egen sorg?Når vi mister en, der står os nært, har vi som forældre både vores egen sorg at forholde os til, og vores børns sorg. Børnene har jo også mistet og ser de voksne i sorg og krise.
Hvordan taler vi med – og møder vores børn i det?

Børnebog til de mindre børn
Nede i jorden – Oppe i himlen er en børnebog, som er skrevet til de minde børn.
Denne lille børnebog, er et godt bud på, hvordan vi kan komme i gang med at tale sammen. Både tekst og tegninger, som er meget vedkommende i sin enkelthed hjælper med til, at vi kan tale om alt det svære, som vi er nødt til at tale med hinanden og vores børn om.
Bogen handler om en lille dreng der hedder Anton som går i børnehave. En dag da mor kommer og henter ham, fortæller hun at far er død.
Vi følger Anton i tiden efter fars død.
Vi hører om, hvordan han ikke ved hvad han skal gøre, når de voksne er kede af det.
Om begravelsen, hvor fars kiste bliver beskidt, når den skal sænkes ned i hullet. Om blomsten som Anton har valgt og som lyser op i hullet.
Alt sammen beskrives i meget enkle, konkrete og børnevenlige ord – der giver fin mulighed for at tale videre om, hvad Anton mon tænker på, når fars kiste sænkes ned i hullet.

De vigtige minder
Anton kommer i børnehaven, hvor det er svært at lege, fordi det at mangle far fylder det hele – det er som om han er syg .
Anton gør sig tanker om far mon kan høre, hvad han siger selv om han er død.
I børnehaven ser Anton en kanin, og han husker far har sagt : ”man skal være stille, når man ser et vildt dyr”.
Midt i sorgen er der minder, der skal passes på og værnes om – vigtige historier om far der skal bevares. Forfatterne formår at give plads til disse fortællinger om far, og tør lade Anton komme til orde med dem og hjælper med at værne om de gode minder.
Dette er meget vigtigt for børn i en sorgproces, at de får hjælp og støtte til at passe på de gode minder og får lov til og mulighed for at tale om dem.

Børnehaven
Pædagogen Ellen i børnehaven, deler historien med Anton, om far der byggede skuret på legepladsen. Hun hjælper også med at bevare historier og minder om Antons far.
Anton bliver mødt i sin sorg og Ellen tør dele lidt af egne tanker og følelser, hvilket giver Anton en følelse af anerkendelse og forståelse fra hende. Børn må ikke overlades til sig med deres følelser, de har brug for at mærke vi står sammen om det svære. Børn bliver ikke mere kede af, at tale om det der er svært.

Vrede følelser
Anton bliver vred på både far og mor over far er død.
Følelserne og beskrivelserne er genkendelige og i børnehøjde. De er kort og konkret beskrevet, så der er plads til mere snak mellem barn og voksen om følelserne, når det læses højt for barnet.

En anbefalelsesværdig børnebog
Alle forældre bør kende til denne børnebog, fordi de fleste på et tidspunkt får brug for, at tale med deres børn om sorg og om at miste et betydningsfuldt menneske.
Så husk denne lille fantastiske børnebog, når I engang skal forholde jer til jeres barn i sorg.
Bogen er fantastisk godt skrevet, i et helt enkelt og ærligt barnesprog og illustrationerne er enkle, sigende og vedkommende og indbyder til snak .

 Køb bogen til børnehaven
Jeg vil anbefale alle daginstitutioner at indkøbe bogen, da den er et meget godt grundlag for samtale med børn, der har mistet en nærtstående. Det er ikke en bog der skal hentes på biblioteket, men en bog der bør stå på hylden i enhver børnehave, så den tages ned af hylden den morgen en mor eller far fortæller, at der er død i barnets nære familie.
Bogen kan læses og danne grundlag for snak, både med det enkelte barn og med børn i grupper.
I min egen klinik er bogen allerede fast inventar, og bruges både til at samtale med børn, og til at anbefale voksne at læse for deres børn eller børnebørn.

 

 

 

 

 

Børn i skilsmisse har brug for bedsteforældre

Bedstemor hører hemmeligheder ..

Bedstemor hører hemmeligheder .Jeg taler i mit arbejde med en del børn, hvis forældre er skilt eller skal skilles. Alle børnene har sine helt egne og særlige tanker, når mor og far går fra hinanden. Alligevel er det mange af de samme ting, som børnene fortæller om, i forhold til den nye udfordring de står i, når de skal være sammen med mor og far på nye og anderledes betingelser.

 

 

 

I denne uge har jeg talt med en dreng på ni år, som bor hos mor og far en uge ad gangen. I samtalen mindede han mig om noget, jeg godt ved. Nemlig at bedsteforældre er vigtige – og måske specielt for de børn, der bor hos mor og far på skift.

Jeg siger det ikke til nogen
Drengen fortalte mig, at han ikke fortæller far, hvad der foregår, når han er hos mor. Og ikke fortæller mor, hvad der foregår, når han er hos far. Han hader, når mor bliver sur eller ked af det, og hader, når far gør.
Hvis han har været oppe at skændes med far, er det svært at fortælle det til mor. Så er han nervøs for, at hun fortæller det til far og bliver sur på ham. Hvis han synes, mor har været dum, fortæller han det heller ikke til far. For så synes han, det er synd for mor, at han har sagt det.
Han har ikke fortalt far, at mor har fået en ny kæreste. Og han har ikke fortalt mor, at far hentede ham sent i SFO’en i sidste uge. Hvis han havde fortalt mor, at far arbejdede rigtig meget og hentede ham sent i en hel uge, ved han, at mor ville blive vred på far. Det vil han ikke være skyld i, siger han! Han ved, far skynder sig alt, hvad han kan. Men han ved også, at mor synes, han skal hentes senest kl. 16.00. Hun vil blive sur og ringe og skælde far ud, hvis hun får det at vide. Far plejer at hente ham kl. 16.00, men bare ikke lige i denne her uge. Egentlig er det ok for ham, fordi hans gode ven også er længe i SFO’en. Men han gør sig umage for ikke at komme til at fortælle det til mor.

Far er begyndt at være sådan lidt sur i det, efter at mor har fået en ny kæreste. Mors nye kæreste er egentlig meget sød, men det siger han ikke til far, for som han siger: ”Det er bare bedst ikke at sige det til far!”
Jeg spørger, om han fortæller nogen om mors nye kæreste.
”Ja”, siger han. ”Jeg fortæller det til bedstemor og bedstefar. Jeg har også fortalt, at vi var i svømmehallen, og at vi spiste pomfritter og burgere.” …”Jeg har også fortalt, at jeg var længe i SFO’en, da far havde meget arbejde, og at mors kæreste har hentet mig engang.
Bedstemor bliver ikke sur på mor!”

Børn er loyale
Børn gør alt for at være loyale over for både far og mor. Derfor fortæller de ikke noget fra hverdagen hos far, som kan gøre mor bekymret eller vred, eller noget fra hverdagen hos mor, som kan gøre far ditto. Børnene bruger mange kræfter på at vurdere og tænke over, hvordan forældrene vil reagere. De tilsidesætter deres eget naturlige behov for at tale om de ting, der sker i hverdagen, og som de er naturligt optaget af.
Bedsteforældre bliver ofte de voksne, som børnene betror sig til og fortæller de hemmeligheder, som hverdagens små oplevelser pludselig er blevet. Hos bedsteforældrene er der typisk ingen konflikter. Alt er, som det plejer. Det giver tryghed til at fortælle. Her er tid til at snakke om tingene, lige til man er helt færdig med at snakke om dem.

Fortrolige rum
Alle børn har brug for voksne at være fortrolige med. De skal sikres et sted, hvor de kan dele tanker og følelser, så de ikke går med det svære alene. Der er alt for mange børn, der gør.
De allerfleste bedsteforældre vil gerne hjælpe og ønsker et godt og fortroligt forhold til deres børnebørn. Noget af det der hjælper børn godt videre i skilsmissen er at møde nære voksne, som anerkender – og som viser, at de ser og forstår.
Børn som er i denne livsudfordring, som skilsmisse er, har stor gavn af at blive mødt med forståelse. For skilsmisse vækker mange følelser og er lidt besværlig at finde rundt i. Ved at møde børnene med forståelse og legitimere de følelser, som optager børnene, er de ikke overladt til sig selv og deres egne tankespind.
For mange børn er det desværre ikke let at finde et neutralt rum, hvor der er plads til at tale om tingene. Hvis der er dårlig stemning eller konflikter mellem mor og far, er det ekstra svært, fordi barnet er bange for at gøre nogen kede af det.
Det er derfor vigtigt at børn har et sted, hvor de kan give sine tanker og følelser et sprog og får fortalt nogen, hvordan det føles at være dem.
Det kan være så godt at lette sit lille hjerte vel vidende, at nogen bare lytter ,,lige til man har snakket helt færdigt.”
Den dreng, jeg taler med, er heldig. Han har sine bedsteforældre. De hjælper ham ved at lytte, se og forstå!

Artiklen har tidligere været bragt på www.familieguiden.dk

 

 

 

Hjælp dit barn i skilsmissen

Mine workshop v/Psykolog Charlotte Clemmensen

Mine workshop v/Psykolog Charlotte Clemmensen

Mini workshop v/ Psykolog Charlotte Clemmensen

Forældre skal ikke altid gå hånd i hånd hele livet – heller ikke selv om de har børn sammen. Men at være familie stopper ikke fordi man bliver skilt og samarbejde er en forudsætning, for at tilgodese børnene bedst muligt.

Skilsmisse er altid svært og sorgfyldt for børnene og det er ikke muligt, at tage det svære og sorgen fra børnene, men der er meget du kan gøre, så det bliver mindst svært.
Jo mere viden du har, jo bedre kan du sikre, at dine børn vil trives bedst muligt, både under og efter skilsmissen.

På workhoppen får du viden om:

  • Hvordan du taler med dine børn om skilsmissen.
  • Om børns behov og reaktioner i forskellige aldre.
  • Forståelse for børns reaktioner: skyld, sorg, vrede, angst, nedtrykthed, loyalitetskonflikter
  • Samværsordning – hvordan – hvorfor – sammenhæng.
  • Samarbejde, hvordan kan det gøres bedst muligt.
  • Hvilken betydning har samarbejdet for børnene
  • Mærkedage og højtider
  • Håndtering af skyld og dårlig samvittighed
  • Nye kærester
  • Der er afsat god tid til de emner og spørgsmål du gerne vil have belyst.

Tidspunkt:
Vi mødes mandag den 20 april og mandag den 27 april 2015 kl. 18.00 – 20.00

Mødested:
Sundhedshuset – Søborg Torv 12, 4 sal – 2860 Søborg

Hvem kan deltage?
Forældre, der skal skilles, er skilt for nyligt eller har været skilt længe og gerne vil forbedre samarbejdet med sin eks – partner.
Du kan gøre en stor forskel, selv om du kommer alene som den ene part i skilsmissen.

Pris:
Det koster kr. 950,00 for hele forløbet.
Der serveres kaffe the og lidt frugt.

Tilmelding:
På tlf. 22580399 eller på mail: mail@psykologcc.dk senest søndag den 12 april.
Oplys venligst dine børns alder ved tilmelding.
Hurtig tilmelding sikrer dig en af de begrænsede pladser.

Venlig hilsen
Charlotte Clemmensen // Forældreklubben

 

 

 

 

 

 

 

Tal med dine børn om skyderierne

Tal med dit barn

Tal med dit barn (Billedet fra en fransk avis)

Tal med dine børn om skyderierne
Af Psykolog Charlotte Clemmensen

Billeder og lyd af skud og død, angste mennesker, løbene mennesker, mange blomster, en sær stemning, forfærdede mennesker, politi med store våben. Angst og fortvivlelse står malet i ansigterne på alle.
Fjersynet kører, radien kører, mor og far er optaget af det, er forfærdet, vrede og ikke helt nærværende.
Det er også det vores børn oplever i disse dage!

De fleste børn oplever i en eller anden grad disse skræmmende billeder, eller reaktionerne på dem. Medieverdenen dækker massivt – i nyhedsudsendelser, radio, og i aviser.
I bybilledet er der ”gule spisesedler”, som nærmes springer i øjnene på os, gratis aviserne ligger hulter til bulter i de offentlige transportmidler, i venteværelser, på cafeer og mange andre steder. I vores hjem ligger dagens avis på spisebordet og forsiden er gruopvækkende at se på. Vi voksne taler sammen med uro og forfærdelse i stemmerne, om det forfærdelige.

Angsten rammer også i børnehøjde
Et terrorangreb har ramt Danmark, og det opdager vores børn også, de kan ikke undgå at høre om det – og mærke, at der er noget der er anderledes alvorligt. Derfor er vi nødt til , at forholde os til – og se i øjnene, at disse skræmmende billeder når vores børn. Børn både mærker, ser og hører voksnes forfærdelse, uro og angst.
Når katastrofer af denne slags kommer ind alle vegne fra, så bliver børn påvirket og berørt – måske mere end forældre forestiller sig .
Børn bliver bange når de ser voldsomme billeder, følelsesudbrud og rædsel i øjnene på andre mennesker.
Det er angstprovokerende for dem og det sætter spørgsmål i gang i deres små hoveder. De har krav på, at vi voksne forholder os til dem og taler med dem om, hvad de har at spørge om.
Hvis vi ikke taler med vores børn om begivenhederne er der mulighed for, at de fejlfortolker hvad det er der sker, hvilket kan gøre børnene endnu mere bange. Deres fantasi løber løbsk. Sæt dig derfor ned med børnene og fortæl dem hvad der sker, naturligvis på et niveau der passer til deres alder og personlighed.

Helt normalt børn bliver bange
Det er rigtig grimt for børn, at se billeder af det forfærdelige, at læse om det og høre om det. Det er helt normalt de bliver utrygge og bekymrede, og det skal de vide – at det er en følelse de deler med mange andre børn og voksne.
Men når det er sagt, er det meget vigtigt at berolige børnene, og det kan gøres på forskellig vis.
Børn der bliver bange har brug for at blive beroliget af mor og far.

Vær et filter for dine børn – og tal med dem
En vigtig opgave er, at man som forældre fungerer som et slags filter for børnene.
Hvis dit barn udtrykker bekymring eller du kan se det bliver bange eller skræmt over det de ser og hører, så er det meget vigtigt at tale om begivenheden. Børnene skal have svar på spørgsmål, som de bliver bange for og optaget af.
Men du skal også berolige, så de føler sig trygge. Fortæl dem at det her er helt unormale omstændigheder, og det er meget sjældent at mennesker gør sådan noget her i Danmark. Fortæl dem at alle mennesker synes det er helt forkasteligt og at mennesker normalt ikke gør sådan noget. Fortæl at politiet hjælper med at passe på det ikke sker, og at alle mennesker hjælper hinanden med det ikke sker. Børn skal forsat tro på, at ingen vil dem noget ondt, det må de ikke være bange for.
Du skal fortælle, hvad der sker uden at pensle det ud og forsøge at berolige dit barn. Tænk altid på, at du skal tale med barnet ud fra alder og udviklingsniveau. Begynd ikke på store tekniske og politiske forklaringer, som dit barn ikke har forudsætning for at forstå.

Lyt rigtig godt efter hvad barnet spørger om – og svar på det!
Børn kan blive optaget af eksistentielle spørgsmål, og kan f.eks. blive optaget af spørgsmål om liv og død. ”Mor kan en mand også skyde dig så du dør?” – ”Far kan du løbe væk hvis de kommer, så du ikke dør?”
Vær parat til at svare og berolige – lyt godt efter hvad de spørger om og svar så beroligende du kan. Du skal være ærlig, men vurder også hvad dit barn har brug for, nogle gange kan det rigtige svar være ”en lille løgn”, fordi beroligelse er det vigtigste og det mest rigtige svar.

Bliv ved med at tale om det
Sig aldrig til dit barn, at det skal han ikke tænke på. Du skal anerkende de følelser som dit ban har, og kunne rumme det bliver bange. Hvis du ikke anerkender det og tager deres følelser og tanker alvorligt, kan der ske det at barnet ikke fortæller dig om hvad det tænker og vil gå og rumstere med bange tanker alene, uden at betro sig til dig.
Bliv ved med at tale om det, spørg om de har talt om det i skolen eller andre steder, hvem sagde hvad, blev du bange for at tale om det mm.

Gode råd
Se tv sammen med dine børn
Helt små børn skal ikke se tv
Tal om det
Fortæl hvad der sker i et sprog der er tilpasset barnets alder
Fortæl der ikke sker dem noget
Fortæl det er helt unormalt
Fortæl politiet passer på os
Fortæl vi passer på hinanden
Fortæl mennesker i Danmark ikke vil have sådan noget sker
Bliv ved med at tale om det
Stil spørgsmål

 

 

´STOP NU KRIGEN, MOR OG FAR´…

STOP NU KRIGEN, FAR OG MOR...

STOP NU KRIGEN, FAR OG MOR…

´STOP NU KRIGEN, MOR OG FAR´…
Tv- programmet ”Stop nu krigen, mor og far”, som bliver sendt på TV2 tre onsdage, har givet anledning til debat på de sociale medier.
Helt som forventet.
Den første udsendelse, der blev vist i onsdags belyser, hvordan 2 børn bliver ofre, når mor og far har en indbyrdes krig om, hvordan samværet med deres to fælles børn skal være efter skilsmissen.
Den viser, hvordan børn er nødt til at være i forældrenes kampzone, som er et helt uacceptabelt sted for børn at være.

Hvert 3 barn i Danmark oplever deres forældre bliver skilt. Mange af disse skilsmisser ender desværre ud i en voldsom kamp om børnene. Børnene oplever, at deres mor og far nærmest starter en krig, og bliver til hinandens værste fjender. Det bliver umuligt for forældrene at tale sammen, se hinanden i øjnene eller være i samme rum.
I den omtalte dokumentarudsendelse på TV2 vil man undersøge, om der er en vej ud af konflikterne og dermed et alternativ til krigen mellem forældrene. Alt sammen med håb om, at børnene der uforskyldt befinder sig i kampzonen, kan få et bedre liv med forældrene ,når de tager forældreansvaret på sig og sørger for, at skilsmissen bliver så skånsom som muligt for børnene.

Når mor og far skilles og familien går i opløsning, vil det altid påvirke børnene, fordi det er en sorg ikke at skulle være sammen med mor og far hele tiden. Det er svært at skulle være sammen med mor og far hver for sig og på nye betingelser. Alt er nyt og underligt for børnene.
Det er umuligt at tage denne sorg fra børnene, da det er og bliver et kommende livsvilkår.
For forældre er der også andre betingelser og et andet livsvilkår end tidligere, når de bliver skilt. De skal leve med det savn og den sorg det er, ikke at være sammen med sine børn på fuld tid.

Både børn og voksne oplever sorg og savn, så alle i familien er følelsesmæssigt berørte af situationen. Det er en voldsom tid for både mor, far og børn ingen tvivl om det.
Det er nu engang sådan, at to voksne ikke altid skal gå hånd i hånd og bo under samme tag hele livet, heller ikke selv om de har børn sammen. Det er en meget stor udfordring, at skulle være familie på nye og anderledes betingelser, ikke mindst for børnene.
Men der er mange ting man kan gøre for børnene, så skilsmissen bliver så nænsom som mulig.

Der er ingen forældre der ikke ønsker det bedste for deres børn. Men der er forældre der i afmagt og i sine følelsers vold og uvidenhed kommer til at gøres deres børn ondt i skilsmissen.
Når forældre får hjælp, råd, vejledning og viden om, hvad deres adfærd betyder for børnene og deres trivsel, så er det muligt at hjælpe til at skabe forandringer.
Forældre vil altid gerne gøre det bedste for børnene, men deres egne følelsesmæssige frustrationer, kan være skyld i, at der opstår en slags blindhed for hvad det har af konsekvenser for børnene, når der er konflikter. Når de hjælpes til at få synet tilbage og et lidt større overblik, er det muligt for dem at skabe forandring.

Udsendelsen i onsdags viste på en fin måde, hvordan det kan lykkes at hjælpe, så forældrene tager ansvaret på sig og sørger for at samarbejde omkring deres fælles børn og sikre dem en god opvækst.
Den viser også, at selv om tingene er kørt i hårdknude, er det ikke for sent at søge hjælp.
Man kan ikke gøre en skilsmisse smertefri for børnene eller sig selv, men det er muligt at gøre noget, så det bliver mindst svært for børn at skulle gennem en skilsmisse.

 Gode råd til hvordan forældre bedst hjælper børnene når mor og far skal skilles.

Tag egne følelser alvorligt
Har du selv meget vrede og sårede følelser, skal du få hjælp til at få det bearbejdet. Hvis du ikke gør det, bliver det meget svært at skelne mellem, hvad der er barnets følelser og egne følelser. De frustrationer, vreden, jalousien og såretheden du føler, kommer du let til at give videre til dine børn. Man kommer til at tale grimt og nedladende om den anden forældre, og det kan børn ikke magte at høre på og være i.

Anerkend barnets sorg og savn
Forældre er nødt til at anerkende at børnene er kede af det, sorgfyldte og savner den anden forældre. Børnene skal nu lære at leve med, at de ikke på fuld tid er sammen med de to mennesker de elsker mest i hele verden. Det har de brug for mors og fars hjælp til.
Børn kan godt klare at savne og være kede af det, hvis de kan tale om det og bliver mødt med anerkendelse og respekt.
Hvis barnet ikke kan komme til udtryk med sine følelser, sætter det sig på anden vis i barnet. Det kan bliver urolig, stille, mut, få ondt i maven eller andre ting.
Det er altid smertefuldt for forældre at se børnene er kede af det, og man ønsker at tage de svære følelser fra barnet. Men det er vigtigt barnet får lov til at give udtryk for sine følelser, også de svære, og vigtigt at forældre kan rumme de følelser hos sit barn.

Fortæl barnet hvad der sker
Man kan have den tanke, at det er bedst børnene ikke får at vide hvad der sker. Men børn er eksperter i at aflæse mor og far og hvad der foregår. De hører og ser meget mere end forældre tror. De hører forældrene skændes, for de sover ikke altid når vi tror det. De hører hvad der foregår selv om de er i et andet rum, og de fornemmer stemninger og konsekvenserne. De er under alle omstændigheder involveret i situationen og har krav på forklaringer på hvad der sker. Fortællingerne til børnene skal svare til, hvad de kan magte i forhold til deres alder og udvikling.
Ofte har de ikke brug for lange forklaringer. De har brug for, at blive bekræftet i det de ser og føler er rigtigt, og så har de brug for beroligelse. Sig det som det er: Mor og far skændes fordi der er noget vi har svært ved at blive enige om, men vi prøver om vi kan blive enige. Sig også at det ikke handler om barnet, men det handler om mor og far. Vi skal nok klare det.

Vær ansvarlig
Tag ansvar for dine egne følelser og de konflikter du har med din ægtefælle.. Hvis ikke det bliver forklaret og italesat over for barnet, vil barnet automatisk tage ansvaret for konflikterne og forældrenes følelser. Børn kan ofte tro de er skyld i konflikterne og skilsmissen. Hvis nu bare de havde været lidt sødere, så havde mor og far nok ikke skændtes og været så kede af det.

Søg hjælp
Søg hjælp og få viden om børns behov og reaktioner på skilsmisse. Det bedste du kan give din børn i en skilsmisse er, at du og barnets anden forældre formår at samarbejde og holde en god og respektfuld tone hinanden imellem.
Alle undersøgelser og al forskning viser, at de børn hvis forældre formår, at samarbejde på en ordentlig og respektfuld måde, er de børn der klarer sig bedst efter en skilsmisse

De to næste udsendelser i serien sendes de to kommende onsdage kl. 20.50 på TV2.

 

Hold hovedet koldt og hjertet varmt

Hold hovedet koldt og hjertet varmt, det fortjener dit barn

Hold hovedet koldt og hjertet varmt, det fortjener dit barn

Du kommer ikke fri af eller slipper for din partner, når du skal skilles hvis I har børn sammen. Du er i virkeligheden forbundet med din partner resten af livet, fordi I har fået barn sammen og dermed er blevet forældre sammen.
En skilsmisse betyder ikke, at man bliver fri af hinanden, men at man skal være familie på nye og anderledes betingelser. Dette er ikke ny lærdom, men fakta, som enhver mor og far bliver nødt til at forholde sig til.

I denne tid er der fokus på skilsmisser – og specielt på de meget konfliktfyldte og svære skilsmisser.
Det giver anledning til, at reflektere over om der ikke burde være tilbud om støtte og rådgivning til enhver familie, der skal skilles?
Vi har Statsforvaltningen, som tilbyder forskellige former for rådgivning.
Desværre er min erfaring, at mange forældre ikke føler sig godt hjulpet der, fordi der er alt for få ressourcer. Desuden er de lange ventelider helt uacceptable – og lige nøjagtig det, kan være med til at konfliktniveauet i skilsmissen når at udvikle sig til højder, som ingen – og slet ikke børnene er tjent med. Det er skadeligt for børn at befinde sig i familier, hvor der er et konfliktniveau, der er helt ude i hampen. Vi ved i dag at det er skadeligt for børns udvikling.

TV2 viste for et stykke tid siden programserien: “Med børnene som våben”.
Programmerne handler om børn der kommer i klemme, fordi mor og far ikke kan finde ud af at blive skilt på en ordentlig og respektfuld måde måde.
Det er aldrig i orden – vi skylder vores børn en ordentlig skilsmisse – også selv om det er mega svært og der er mange følelser i spil og i klemme. Udsendelserne viser, hvor galt det kan gå. Jeg håber også, at udsendelserne får os til at tænke på, hvad man kan gøre som forældre, for der ER nemlig rigtig meget man kan gøre.

Børn bliver kede af det og sorgfyldte, når mor og far skal skilles. Det er en helt reelle følelser, som børn skal have lov at have og som forældre er nødt til at rumme, samtidig med deres egen sorg.
Børn kan klare det, når mor og far formår at takle det på en respektfuld måde .
Den vigtigste opgave for forældrene er, at sørge for at børnene ikke udover sorgen bliver bange, utrygge og angste for alt det der skal ske af nye ting i deres liv. Mor og far skal signalere, at de har overblik over situationen, og vise de bevarer roen. Sådan en adfærd smitter heldigvis, så børnene vil få det på samme måde. De vil få overblik og ro, men det kræver hjælp og støtte fra mor og far.
Opgaven består i at berolige og informere omkring det nye der skal nu skal ske. Forældrene har det fulde ansvar for at have overblikket og for at arbejde sammen på bedst mulige vis.
Hvis der opstår konflikter er det forældrenes ansvar at få dem løst. Det kan være meget svært, men fratager ikke ansvaret fra forældrene.

Men vi bliver nødt til, at have steder forældre kan hente noget hjælp og rådgivning, og det skal være muligt at komme til med det samme, tiden kan være kostbar i forhold til et acellerende konfliktniveau.
Vi skal ikke fordømme de forældre der har lukket os ind i deres tilværelse i det aktuelle tv program i bedste sendetid på TV. Vi skal bruge vores besøg hos dem til at gå i tænkeboks og finde ud af, hvad og hvordan børn og forældre bedst kan støttes og hjælpes i skilsmissen.
Lad os bare være enige om, at der i mange tilfælde er brug for hjælp, når vi skal være familie på nye og anderledes betingelser.
Det er svært at tænke klart, holde hovedet koldt og hjertet varmt, når man er i krise. Men det kan lykkes!

Vi ved i dag, at den bedste gave vi kan give vores børn når vi bliver skilt er, at kunne samarbejde så godt som muligt og have en god tone hinanden imellem. Alle undersøgelser og forskning viser det har afgørende betydning for, hvordan vores børn klarer sig gennem en skilsmisse – så det er virkelig værd at gå efter.

(Denne artikel har tidligere været bragt på www.barneguiden.dk )

 

 

 

Børn og angst

Debatten kører i dag, omkring udsendelsen i går aftens om Børn og angst….Børn kan naturligvis godt være bange uden det er angst. Men det er altid vigtigt vi er opmærksomme på hvornår barnets angst krydser grænsen og der er brug for hjælp…..!!

Jeg rådgiver en mor om hvad hun kan gøre for og med sin datter der har angst:

bange pige

http://www.barneguiden.dk/default.asp?thdid=12521http://www.barneguiden.dk/default.asp?thdid=15392