Særligt sensitive børn

Boganmeldelse

Selvom denne bog har en del år på bagen, synes jeg stadig den er værd at anbefale til alle, der har interesse i at få mere viden om børn der er særlig sensitive.
Betegnelsen særlig sensitiv bruges om børn der udviser en særlig grad af sensitivitet og følsomhed, dvs. børn der registrerer og påvirkes af selv små, og i andres øjne, ubetydelige forandringer og nuancer i hverdagen. Børn med denne personlighed overvældes af indtryk i højere grad end andre børn og de er ofte ekstra sårbare og følsomme over for stress og overstimulering.

Særligt sensitive børn. Hvordan vi hjælper vores børn med at trives, når verden overvælder dem.

Særligt sensitive børn.
Hvordan vi hjælper vores børn med at trives, når verden overvælder dem.

 

Titel: Særligt sensitive børn
Forfatter: Eaine N. Aron
Forlag: Borgen


Af psykolog & forfatter Charlotte Clemmensen

Særligt sensitive børn, er børn, som fra fødslen udviser en særlig følsomhed. Det er børn, som nemt påvirkes og meget nemt overstimuleres. 
Som forældre til et særligt sensitivt barn, kan der være store udfordringer i at finde ud af, hvordan man skal forstå og støtte sit barn bedst muligt.

Forfatteren Elaine Aron er en af hovedskikkelserne inden for undersøgelser af det særligt sensitive træk. Hendes bog om særligt sensitive børn bygger på hendes pionerarbejde på området og hendes engagement og interesse for disse børn. 
Bogen henvender sig primært til forældre, men alle der på forskellig vis arbejder med børn og familier, kan hente god information og viden gennem bogen.

Typiske kendetegn … :
∙ Børnene er særlig følsomme overfor fysiske indtryk som lys, lyde, smerte, varme og    kulde
∙ Børnene er nemme at overstimulere ved forandringer, ved skift, konkurrence og tidspres
∙ Børnene påvirkes meget af andres stemninger og humør

Fokus på børnenes ressourcer
I sin bog skriver forfatteren, at forskere har observeret at særligt sensitive børn bruger længere tid end andre børn på at betragte en leg, inden de kaster sig ud i den. Tidligere mente man at det skyldtes generthed, umodenhed eller andre vanskeligheder. Men dét mener Elaine Aron er en misforståelse. Hun vurderer, at børnenes tilbageholdenhed i højere grad skyldes, at børnene har brug for længere tid til at bearbejde indtryk og vurdere en situation. 
Hun skriver at et særligt sensitivt barn f.eks. kan have brug for at vide hvad legen går ud på, inden barnet føler sig parat til at deltage. F.eks. er disse børn ofte meget opmærksomme på, hvem der styrer legen, hvilket humør de andre børn er i osv.. For disse børn er også karakteristisk, at de har brug for at kende reglerne, inden de kaster sig ud i legen. På den måde mindsker børnene risikoen for at gøre noget, som kunne resultere i udbrud eller irritation hos de andre børn.

Observante og lægger mærke til nuancer
Et hovedbudskab i bogen er, at vi ikke skal misforstå og diskvalificere børnene på grund af deres sensitivitet. Vi skal ikke automatisk betragte og sætte negative mærkater på børnene, men også have øje for at det også indeholder nogle ressourcer. At de særligt sensitive børn er mere observante og lægger mærke til nuancer, mener forfatteren kan tilskrives højere niveauer i nervesystemet.

Er jeres barn et særlig sensitivt barn?
I bogens indledning er der et spørgeskema med 23 spørgsmål, som forældre kan udfylde. Hvis resultatet er, at der svares ja til 13 eller flere spørgsmål, er der sandsynlighed for at barnet er særligt sensitivt. De efterfølgende første kapitler giver et indblik i, hvordan vi kan genkende de særligt sensitive børn.
Herefter guider Elaine Aron læseren til forståelse af børnene på forskellige alderstrin fra fødsel og til teenageårene og vejleder i, hvordan man bedst støtter barnet. Forfatteren gennemgår hvad der skal til, for at børnene trives i hjemmet og ude blandt andre, i skolen, i institutionerne, i fritidslivet og i venskaber. På alle alderstrin beskrives eksempler på vanskelige situationer og forfatteren beskriver hvordan man kan løse dem.

Kan ikke bare tage sig sammen og være mindre sensitiv
En vigtig pointe i bogen er, at et særligt sensitivt barn ikke bare kan tage sig sammen og være mindre sensitiv. Forskellen fra andre børn er genetisk, og de har brug for hjælp og støtte til at acceptere sig selv og finde en balance med den specielle følsomhed de er født med.
I situationer, hvor det særligt sensitive barn er overstimuleret, vil de føle sig mindre godt tilpas og der vil være mulighed for at de klare ting dårligere. Dette vil påvirke barnets selvværd og de har meget brug for hjælp og opbakning, til at blive ved med at tro på sig selv, når de oplever nederlag eller vanskelige udfordringer. Da et særligt sensitivt barn kan få en følelse af at være forkert, indeholder bogen en masse gode forslag til hvordan man bedst kan irettesætte det særligt sensitive barn, på en måde der virker opbyggende for barnet, og dermed giver mulighed for at hjælpe barnet med at bevare og/eller opbygge selvværd.
Der gives en række bud på, hvordan forældre kan tale med barnet om den særlig sensitivitet , og om hvordan der kan tales med de personer der er i barnets liv, som pædagoger og lærere mm.

Den særlige opgave med særlig sensitive børn
Elaine Aron pointerer, at når et særligt sensitivt barn befinder sig i gode omgivelser, vil det kunne trives i endnu højere grad end andre børn, og omvendt vil det det være hårdt for barnet når det møder belastende modgang.
Men eftersom børns hverdag er indrettet efter flertallets behov for stimulering, er de særligt sensitive børn ofte hårdt presset i deres hverdag. Opgaven er, at genkende følsomheden og hjælpe de sensitive børn til at tage vare på deres behov for at berolige nervesystemet. Ved at sikre børnene et passende miljø omkring dem i barndommen, vil det være muligt at få fordelene ved sensitiviteten frem.
Jeg vil varmt anbefale bogen til alle forældre der har, eller har mistanke om at de har et særligt sensitivt barn. Bogen er skrevet i et let og tilgængeligt sprog og jeg synes den er meget praktisk anvendelig med en masse gode eksempler som er meget brugbare.
Som forældre til et særligt sensitivt barn, kan det være meget brugbart at læse om, hvordan man kan håndtere de mange anderledes omstændigheder der gør sig gældende i familier med et særligt sensitivt barn – på både godt og ondt.

God læselyst!

 

 

 

Børn er også bange for Ebola og klimaforandringer

Børn bliver også bange...

Børn bliver også bange…

Billeder af mennesker i hvide dragter, store masker og handsker, der bærer rundt på bårer med døde mennesker pakket ind i plastikposer. Folk der ser forfærdet ud, børn der græder, mor og far der græder, og angsten og fortvivlelsen står malet i ansigterne
Store naturkatastrofer med oversvømmelser, huse der falder sammen eller forsvinder i jorden eller vandet, mennesker der har malet fortvivlelse og magtesløshed på hele kroppen.
Næsten ubærligt – ikke desto mindre er det de voldsomme billeder vi dagligt bombarderes med.

De fleste børn oplever i en eller anden grad disse skræmmende billeder, eller reaktionerne på dem. Medieverdenen dækker massivt – i nyhedsudsendelser, radio, og i aviser.
I bybilledet er der ”gule spisesedler”, som nærmes springer i øjnene på os, gratis aviserne ligger hulter til bulter i de offentlige transportmidler, i venteværelser, på cafeer og mange andre steder. I vores hjem ligger dagens avis på spisebordet og forsiden er gruopvækkende at se på. Vi voksne taler sammen med uro og forfærdelse i stemmerne om det forfærdelige.

Angsten for katastrofer rammer også i børnehøjde
Vi må forholde os til – og se i øjnene, at disse skræmmende billeder når vores børn. Børn både mærker, ser og hører voksnes forfærdelse, uro og angst.
Når katastrofer af denne slags kommer ind alle vegne fra, så bliver børn påvirket og berørt – måske mere end forældre forestiller sig .
Børn bliver bange når de ser voldsomme billeder, følelsesudbrud og rædsel i øjnene på andre mennesker. De bliver angste for at det samme kan ske for dem selv eller for mor og far.
Det er angstprovokerende for dem og det sætter spørgsmål i gang i deres små hoveder. De har krav på, at vi voksne forholder os til dem og taler med dem om, hvad de har at spørge om.
Hvordan skal vores børn ellers vide, at det ikke er noget der sker i Danmark, hvordan skal de vide at mor og far ikke liver syge og dør, hvis vi ikke taler med dem om det.

Helt normalt børn bliver bange
Det er rigtig grimt for børn, at se billeder af det forfærdelige, at læse om det og høre om det. Det er helt normalt de bliver utrygge og bekymrede, og det skal de vide – at det er en følelse de deler med mange andre børn og voksne.
Men når det er sagt, er det meget vigtigt at berolige børnene, og det kan gøres på forskellig vis.
Angst er en alvorlig tilstand og følelse for børn, som de har brug for hjælp fra voksne til at forholde sig til og takle. Børn der bliver bange har brug for at blive beroliget af mor og far.

Vær et filter for dine børn
En vigtig opgave er, at man som forældre fungerer som et slags filter for de mindste børn.
Man skal være opmærksom på, at fjernsynet ikke bare kører med nyhedsudsendelser eller andre barske udsendelser, så det er tilgængeligt for børn, uden der er voksne.
Hvis det sker alligevel, så tal med dit barn om hvad det har set.

Tal med dit barn
Hvis dit barn udtrykker bekymring om en katastrofe, eller du kan se det bliver bange eller skræmt over det de ser og hører, så er det meget vigtigt at tale om begivenheden. Børnene skal have svar på spørgsmål, som de bliver bange for og optaget af.
Du skal fortælle, hvad der sker uden at pensle det ud og forsøge at berolige dit barn. Tænk altid på, at du skal tale med barnet ud fra alder og udviklingsniveau. Begynd ikke på store tekniske forklaringer, som dit barn ikke har forudsætning for at forstå.

Lyt rigtig godt efter hvad barnet spørger om – og svar på det
Børn kan blive optaget af eksistentielle spørgsmål, og kan f.eks. blive optaget af spørgsmål om liv og død. ”Mor kan du også dø når jeg er lille?” – ”Far kan du blive væk fra mig”
Vær parat til at svare og berolige – lyt godt efter hvad de spørger om og svar så beroligende du kan. Du skal være ærlig, men vurder også hvad dit barn har brug for, nogle gange kan det rigtige svar være ”en lille løgn”, fordi beroligelse er det vigtigste og det mest rigtige svar.

//Psykolog Charlotte Clemmensen