Mor har fået ny kæreste!


Hej Charlotte.
Jeg ønsker at få nogle gode råd til, hvordan jeg skal præsentere min nye kæreste for min datter.
Jeg har en datter på 9 år, samt en god, afsluttet og respektfuld skilsmisse bag mig. Det er nu 3 år siden, at min datters far og jeg gik fra hinanden.

Min kæreste har to sønner på 8 og 5 år, og desværre en lidt mere problematisk skilsmisse bag sig. Kommunikationen mellem dem er, som jeg ser det, ikke helt samme åbne kommunikation, som mellem min eksmand og jeg. De gik fra hinanden for et år siden, og jeg har en klar fornemmelse af, at det er for tidligt, at jeg skal møde hans drenge, da det vil skabe forvirring. Især hos den store dreng. Men jeg har meget lyst til at møde dem og tænker, hvor lang tid skal der gå?

Det jeg måske kunne gøre var, at starte med at præsentere min kæreste for min datter, sådan at de to stille og roligt kunne lære hinanden at kende uden hans drenges tilstedeværelse.
Mit spørgsmål er, om du mener, at det kunne skabe splid hos hans drenge, når det engang bliver tid til, at jeg skal møde dem. Måske vil de have det svært med, at min datter og deres far allerede kender hinanden?

Jeg har også overvejet, hvorvidt det vil være en god ide, at jeg på samme måde lærer hans drenge at kende uden min datters tilstedeværelse? Eller er det en bedre ide, at tage alle ungerne med en tur i svømmehallen – og bare lave noget sjov og ballade – og f.eks. spise pandekager, de første mange gange de ses? Altså lave noget sammen, som gør stemningen knapt så alvorlig?
Det handler jo i bund og grund om, at min kæreste og jeg har behov for at være mere sammen, end vi er nu, men jeg er i tvivl om, hvordan vi skal nå der hen, hvor det er muligt. Hvornår er tiden inde til at præsentere børnene for hinanden og, hvordan gør vi det bedst for alle parter?

Hilsen fra en meget forelsket mor
________________________________________________

Tak for dit spørgsmål.

Det er jo en skøn følelse, at være fyldt op af forelskelse. Tillykke med det.
Du gør dig en masse gode overvejelser om, hvordan og hvornår I skal præsentere hinanden for jeres børn og børnene for hinanden.

Det er altid en smertefuld proces at blive skilt, for de voksne og ikke mindst for vores børn. Jeg kan læse, at du og din eks- mand har formået at gøre det på en god og respektfuld måde over for hinanden og jeres datter på 9 år. Det er jo den allerbedste gave man kan give sit barn i denne forbindelse, da alle undersøgelser viser, at det der har betydning for hvordan vores børn kommer bedst muligt overens med forældres skilsmisse er, at de kan bevare respekten for hinanden og forsat have et forhold til hinanden, som er fyldt med respekt og ”en god tone” hinanden imellem. Det er samtidig også noget af det, der er en af de svære opgaver man står overfor i en skilsmisse, fordi der er mange følelser i spil og mange faktorer der spiller ind hos begge parter.

Din nye kæreste har en lidt mere problematisk skilsmisse med sig, hvor kommunikationen er svær mellem forældrene. Tidsperspektivet er også forskelligt, da du har været skilt i 3 år og din kæreste i 1 år. Jeg kan ikke læse ud af dit brev, hvor længe du og din partner har været kærester, men kan læse I er meget forelsket og glade for hinanden. I har lyst til at være rigtig meget sammen med hinanden, hvilket du også beskriver, er en af grundende til at du tænker jeres børn skal præsenteres for jer. Samtidig skriver du også, at du tænker det er for tidligt for din kærestes drenge at skulle præsenteres for dig, da den store dreng er lidt ”rundtosset” over de forandringer det har medført for ham, at mor og far er blevet skilt.
Jeg vil anbefale dig/jer, at tage denne fornemmelse alvorlig og handle i overensstemmelse med denne. Altså – vente til du og din kæreste vurderer, at han klar og faldet lidt til ro i sin nye situation. Det er et fint hensyn at tage til din kærestes dreng, at tilsidesætte/sætte jeres behov lidt i anden række. Bliv ved med at ses uden jeres børn, indtil I vurderer at han (og de andre børn) er klar til det.
At mor og far bliver skilt tager tid for børn at forholde sig til og komme overens med, og ofte tager det længere tid, når kommunikationen forældrene imellem ikke er god. Det er altid forbundet med stor sorg og tab når forældre bliver skilt, og det kræver tid at vænne sig til det nye liv, hvor man er familie på en anderledes måde.

Du spørger om det kan være en god ide, at vælge din datter bliver præsenteret for din kæreste inden drengene bliver præsenteret for dig. Du gør dig overvejelser om, hvorvidt det kan give anledning til jalousi jeres børn imellem, at din datter vil have kendt drengenes far inden han præsenterer dem for dig. Jeg synes det er et godt opmærksomhedspunkt at have, når I skal beslutte hvornår og hvordan præstentationerne af hinanden skal foregå. Jeg er enig i, at det vil være en mulighed, det giver anledning til at drengene vil føle, at din datter har været forfordelt: “Hvorfor har hun skulle kende vores far, før vi skal kende hendes mor?”

Ud fra de sparsomme oplysninger jeg har om jer og jeres situation, vil jeg anbefale, at give det lidt mere tid – tal forsat sammen om, hvad I hver især tænker vil være det bedste for jeres børn ud fra de forskellige små unikke personligheder de er. Tal om, hvilke specielle hensyn der er, at være opmærksomme på i forhold til hvert enkelt barn, og tal om hvordan i bedst muligt kan tilgodese disse.

Når I skal præstere hinanden er her nogle ideer til, hvad I kan gøre

  • · Fortæl din eks. du har fået ny kæreste, og at du vil fortælle jeres børn om det – og at de skal hilse på hinanden
  • Fortæl dine  børn, at du har truffet en, som du er blevet glad for og blevet kæreste med.
  • Fortæl dine børn om kæresten, når I er alene, så det har mulighed for at reagere og stille dig spørgsmål.
  •  Fortæl du gerne vil have de skal hilse på hinanden og lære hinanden at kende.
  • Fortæl hvordan det skal foregå. (F.eks. at kæresten komme hjem til jer på fredag, så du kan sige hej til hende. Hun glæder sig til at hilse på dig. Hun vil ikke være her så langt tid – Eller en anden måde, som passer til dig og dine børn).
  • Fortæl kæresten har børn, hvor gamle de er og hvad de hedder. Fortæl dit barn, at hun ikke skal hilse på børnene i dag. Du vil fortælle, hvornår det bliver og hvor, så dit barn ved det inden.
  • Fortæl, at du har fortalt det til mor/far, så han/hun ved det godt.
  • Svar så godt du kan  på de spørgsmål og kommentar der kommer så, ud fra dit barns alder og udviklingstrin

    Når I skal til at lære hinanden at kende og være sammen alle sammen, er det en rigtig god ide at lave nogle ting sammen, som alle kan lide. Som du f.eks. nævner ,at tage i svømmehallen eller andre ting.
    I må støtte og hjælpe hinanden og jeres børn med at finde sig tilrette i det nye, og være forberedt på at det kræver tålmodighed. Det er for de fleste et stort arbejde at få en ny partner optaget i familien. Skal man have børns tillid skal man gøre sig fortjent til den.
    Der vil formentlig opstå udfordringer af forskellig slags.
    Her i brevkassen ligger en masse andre gode spørgsmål om, hvordan man bedst mulig takler denne situation. Jeg tror du vil kunne have glæde af at læse nogle af dem. Der er også en del litteratur du kan læse om emnet og måske blive inspireret af andres erfaringer.

    Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke i tiden fremover.

    Venlig hilsen
    Psykolog Charlotte Clemmensen // Forældreklubben

 

Velkommen til Holland – en unik rejsebeskrivelse ..

Velkommen til Holland – en unik og læseværdig rejsebeskrivelse ..
– om at få et barn med handicap

af Psykolog Charlotte Clemmensen
At blive forældre til et barn med handicap, oplever de fleste som en voldsom og chokerende oplevelse. At det er samtidig også er en berigelse, som giver helt specielle små og store glæder i livet, er noget som kan tage tid at sætte pris på og have øje for.

Jeg blev på mit studie for flere år siden præsenteret for en lille essay, skrevet af en mor til et handicappet barn. Hendes ord og beskrivelse er stadig så fin og vedkommende, at jeg har lyst til at viderebringe den her i Forældreklubbens .

Den er skrevet af Emily Kingsley, som i USA er kendt for bla. at have skrevet den amerikanske børne-tv serie Sesame Street.

I 1974 fødte hun sønnen Jason Kingsley, som fik diagnosen Down Syndrom. På dette tidspunkt havde man ingen forventninger om at børn med Down Syndrom kunne tilegne sig færdigheder som at tale eller gå. Men Emily Kingsleys arbejde ufortrødent med sønnen, og var med til at forandre synet på handicappede børns evner.

Arbejdet med Jason inspirerede hende til at få mennesker med handicap med i arbejdet omkring Sesame Street, og hun fik blandt andet ansat skuespillerinden Tarah Schaeffer, som på grund af sin sygdom sidder i kørestol.

I 1977 var Emily Kingsley med til at producere tv-dokumentaren “This Is My Son”, som handler om det at være forældre til et barn med Down Syndrom og i 1987 skrev hun den fine essay ”Welcome to Holland”, hvor hun sammenligner oplevelserne omkring det at opforstre et barn med særlige behov, med en rejse til et ukendt land. Her får du hendes beskrivelse …

Velkommen til Holland
af Emely Perl Kingsley

Mange har ofte spurgt mig om jeg kunne beskrive og forklare, hvordan det er at få og opfostre et funktionshæmmet barn, så de, som ikke har haft mulighed for at få den unikke erfaring, kan få et indblik i, hvordan det følelsesmæssigt opleves. Jeg tror, jeg bedst kan beskrive det således …:

Når du venter et barn, så er det som at planlægge en helt fantastisk ferietur til Italien. Du køber en hel masse bøger, og lægger en masse planer. Du skal se Colloseum, Peterskirken, sejle med gondoler og meget mere. Du tilegner dig måske endda nogle praktiske sætninger på italiensk.

Efter måneder af ivrig forventning, kommer dagen endelig. Du pakker din taske og tager af sted. Flere timer senere lander flyveren. Stewarden kommer ind og siger: ”Velkommen til Holland!”

“Holland?!?”, udbryder du. “Hvad mener du med Holland? Jeg har bestilt en rejse til Italien!”.

Det var meningen, at jeg skulle være i Italien nu!

Hele mit liv har jeg drømt om at rejse til Italien.

Men der er sket nogle ændringer i flyveplanen og flyet har istedet fløjet dig til Holland, så nu må du istedet nyde din ferie her.

Efter det første chok har fortaget sig, noterer du, at de heldigvis ikke har ført dig til et forfærdeligt, stinkende, snavset sted fuld af nød og sygdom. Det er ikke Italien, men måske har Holland også noget at byde på …

Du har pakket til en rejse til Italien, og det er nogle andre ting du har brug for i Holland. Så du bliver nødt til at gå ud og købe nye guidebøger. Det er et helt anderledes sprog, end du forventede og nogle andre mennesker og en anden kultur end du forventede. Det er bare et meget anderledes sted.

Tingene foregår langsommere end i Italien, og alt er ikke ligeså tindrende flot som i Italien. Men når du har været der et stykke tid, har fået sundet dig, kigger du dig rundt, og du begynder at lægge mærke til at Holland har gamle, smukke vindmøller, fine kanaler, smukke tulipanmarker – og Holland har endda Rembrandt!

Alle andre du kender har rejst til Italien, og de praler med hvor dejligt der er i Italien. Og resten af dit liv vil du sige til dig selv: “Ja, det var også derhen jeg skulle have været, det var derhen jeg havde planlagt min rejse.” Og smerten vil aldrig, aldrig nogensinde forsvinde, fordi tabet af den drøm er et meget betydningsfuldt tab.

Men hvis du bruger hele dit liv på at sørge over at du ikke kom til Italien, så når du måske aldrig at glæde dig over de mange og helt specielle, dejlige ting du kan se og opleve i Holland …

 

 

Nede i jorden Oppe i himlen

Nede-i-jorden-oppe-i-himlen-thumb-346x460Nede i jorden Oppe i Himlen

Skrevet af Stine Melgaard Lassen i samarbejde med Tea Melgaard.
Illustreret af Karina Bækkelund.

Anmeldt af psykolog, familierådgiver og forfatter Charlotte Clemmensen

En børnebog om det værste der kan ske
En børnebog om det værste der kan ske. Lille Anton, som går i børnehave mister pludselig sin far.
Det er en børnebog, jeg som voksen bliver meget berørt af at læse, fordi den er så godt og ærligt skrevet. Bogen handler om at miste, sørge og savne, som nødvendigvis bliver et nyt livsvilkår at følges med, når vi mister en der står os nært.

Tanken om at skulle fortælle vores børn, at mor eller far er død er noget af det værste vi kan forestille os.
Når det sker, bliver vi naturligt usikre på, hvordan vi skal gøre det, om vi skal fortælle hele sandheden, om hvor meget vi skal gå i detaljer, og om hvornår vi skal fortælle det. Kan vores børn klare at høre det? Hvordan vil det reagere og mange andre spørgsmål melder sig.
Hvordan kan vi møde vores børn i sorgen, samtidig med at vi skal takle vores egen sorg?Når vi mister en, der står os nært, har vi som forældre både vores egen sorg at forholde os til, og vores børns sorg. Børnene har jo også mistet og ser de voksne i sorg og krise.
Hvordan taler vi med – og møder vores børn i det?

Børnebog til de mindre børn
Nede i jorden – Oppe i himlen er en børnebog, som er skrevet til de minde børn.
Denne lille børnebog, er et godt bud på, hvordan vi kan komme i gang med at tale sammen. Både tekst og tegninger, som er meget vedkommende i sin enkelthed hjælper med til, at vi kan tale om alt det svære, som vi er nødt til at tale med hinanden og vores børn om.
Bogen handler om en lille dreng der hedder Anton som går i børnehave. En dag da mor kommer og henter ham, fortæller hun at far er død.
Vi følger Anton i tiden efter fars død.
Vi hører om, hvordan han ikke ved hvad han skal gøre, når de voksne er kede af det.
Om begravelsen, hvor fars kiste bliver beskidt, når den skal sænkes ned i hullet. Om blomsten som Anton har valgt og som lyser op i hullet.
Alt sammen beskrives i meget enkle, konkrete og børnevenlige ord – der giver fin mulighed for at tale videre om, hvad Anton mon tænker på, når fars kiste sænkes ned i hullet.

De vigtige minder
Anton kommer i børnehaven, hvor det er svært at lege, fordi det at mangle far fylder det hele – det er som om han er syg .
Anton gør sig tanker om far mon kan høre, hvad han siger selv om han er død.
I børnehaven ser Anton en kanin, og han husker far har sagt : ”man skal være stille, når man ser et vildt dyr”.
Midt i sorgen er der minder, der skal passes på og værnes om – vigtige historier om far der skal bevares. Forfatterne formår at give plads til disse fortællinger om far, og tør lade Anton komme til orde med dem og hjælper med at værne om de gode minder.
Dette er meget vigtigt for børn i en sorgproces, at de får hjælp og støtte til at passe på de gode minder og får lov til og mulighed for at tale om dem.

Børnehaven
Pædagogen Ellen i børnehaven, deler historien med Anton, om far der byggede skuret på legepladsen. Hun hjælper også med at bevare historier og minder om Antons far.
Anton bliver mødt i sin sorg og Ellen tør dele lidt af egne tanker og følelser, hvilket giver Anton en følelse af anerkendelse og forståelse fra hende. Børn må ikke overlades til sig med deres følelser, de har brug for at mærke vi står sammen om det svære. Børn bliver ikke mere kede af, at tale om det der er svært.

Vrede følelser
Anton bliver vred på både far og mor over far er død.
Følelserne og beskrivelserne er genkendelige og i børnehøjde. De er kort og konkret beskrevet, så der er plads til mere snak mellem barn og voksen om følelserne, når det læses højt for barnet.

En anbefalelsesværdig børnebog
Alle forældre bør kende til denne børnebog, fordi de fleste på et tidspunkt får brug for, at tale med deres børn om sorg og om at miste et betydningsfuldt menneske.
Så husk denne lille fantastiske børnebog, når I engang skal forholde jer til jeres barn i sorg.
Bogen er fantastisk godt skrevet, i et helt enkelt og ærligt barnesprog og illustrationerne er enkle, sigende og vedkommende og indbyder til snak .

 Køb bogen til børnehaven
Jeg vil anbefale alle daginstitutioner at indkøbe bogen, da den er et meget godt grundlag for samtale med børn, der har mistet en nærtstående. Det er ikke en bog der skal hentes på biblioteket, men en bog der bør stå på hylden i enhver børnehave, så den tages ned af hylden den morgen en mor eller far fortæller, at der er død i barnets nære familie.
Bogen kan læses og danne grundlag for snak, både med det enkelte barn og med børn i grupper.
I min egen klinik er bogen allerede fast inventar, og bruges både til at samtale med børn, og til at anbefale voksne at læse for deres børn eller børnebørn.

 

 

 

 

 

Styrk dit forældreskab…

Kursus i Forældreklubben –
for forældre med børn i alderen 0-6 år

STYRK DIT FORÆLDRESKAB
SÆT GRÆNSER – OG HJÆLP DIT BARN MED AT UDVIKLE ET GODT SELVVÆRD

 

børn0 pixa

Forældreklubbens kursus giver dig brugbar psykologisk indsigt og gode redskaber, som du kan bruge i relationen til dit barn i hverdagen.

Kurset tager udgangspunkt i de oplevelser og udfordringer, de fleste børnefamilier støder på i hverdagen som f.eks.:

Du synes, der er mange konflikter i hverdagen, hvor du er udmattet og ikke synes det lykkes, selvom du har de bedste intentioner og gør det bedste du kan?

  • Du oplever de samme konflikter igen og igen – og det er svært at se en vej ud af dem?
  • Du kommer til at skælde mere ud end du har lyst til, fordi dit barn ikke hører efter?
  • Der er alt for mange konflikter jer alle imellem, både børn og voksne?
  • Nærheden og fortroligheden i parforholdet er ”blevet væk” og I er blevet til kun at være en mor og en far?
  • Du er træt af, at synes du ikke er god nok og ikke at have noget ”forældreselvværd”

Kan du genkende noget af det – og vil du gerne skabe mere harmoni og velvære i familien for jer alle sammen? – så er dette kursus noget for dig.

Du får:

  • Tre aftener med en erfaren familiepsykolog som din personlige vejleder både under og efter kurset.
  • Viden om børns forskellige udviklingsperioder.
  • Viden om- og redskaber til, hvordan du kan opdrage og sætte grænser, så du samtidig   hjælper dit barn til at udvikle et godt selvværd.
  • Redskaber til at skabe en hverdag med plads til både børn og voksne.
  • Et større forældreselvværd, som du vil have glæde af også i tiden efter kurset.
  • Et netværk med andre forældre, der kan inspirere dig og vil vise dig, at du ikke er den eneste der synes familielivet er både hårdt, godt og udfordrende.
  • Redskaber til at skabe nærvær, gode stemninger, naturlige grænser og en stærkere relation til dit barn.
  • Mulighed for at være med i en lukket gruppe, hvor du kan være i kontakt og sparre med mig og de øvrige forældre under hele forløbet og 1 måned efter afslutning

Sted:
Gladsaxe Hovedbibliotek Søborg Hovedgade220 2860 Søborg – Mødelokale 6

Dato:
Kurset består af 3 mødeaftener kl. 18.00 – 19.45 Tirsdag den 23. februar – Tirsdag den 1. marts – Tirsdag den 15. marts

Nyhedspris:
Kr. 995,00 pr. person inklusive kaffe, the, frugt.

Tilmelding:
På mail: mail@psykologcc.dk eller Tlf. 22 58 03 99