Jeg har fået Christian, som skal være far for første gang til december 2017, til at anmelde bogen “Du skal være far – og du har 40 uger til at fatte det” af Thomas Oldrup. Du kan læse anmeldelsen nedenfor. 

Boganmeldelse
Med bogen ”Du skal være far – og du har 40 uger til at fatte det” har Thomas Oldrup skrevet en rigtig fin, læsevenlig og læseværdig bog.

Lad os starte med det praktiske…
Bogen er inddelt i nogle fine små og meget overskuelige kapitler, som alle svarer til en uge i graviditetsforløbet.

Hvert kapitel starter med en lille historie på 1-3 sider, efterfulgt af en lille skema-lignende opstilling, hvor du kan læse, hvad der er specifikt for din kæreste og dit kommende barn i netop denne uge. Til sidst i hvert kapitel finder man en eller flere personlige historier, enten Thomas’ egne eller også korte historier fra andre vordende fædre. Inddelingen af kapitler, som værende uger fungerer rigtig fint. Det er ikke fordi det er en nyskabende ide, men det fungerer og det er noget man kan forholde sig til.

De små historier i starten af kapitlerne er gode. De er velskrevet, lette at læse (jeg læste selv bogen som en sommerferie-basker) og man kommer hurtigt igennem dem. Min oplevelse er dog, at der er en del af lægeaftaler, scanninger og jordemoder besøg, som angiveligt ikke ligger helt præcist de samme tidspunkter – alt efter hvilket hospital og hvilken region man er tilknyttet. Som udgangspunkt får Thomas dog dannet et fint tendens billede af hvad der sker og hvornår det sker.

De små skema-lignende opstillinger, efter hvert kapitel, fortæller mig typisk på en mere eller mindre objektiv måde, hvor meget mit kommende barn vejer (omregnet til dåseøl eller andre ting, jeg som mand skal kunne forholde mig bedre til end gram og kilo) eller hvor stor sandsynlighed, der er for at min kæreste kan mærke noget inde i maven.
For mig er disse facts ligegyldige og tjener ikke bogen særlig godt. Ikke fordi de er irrelevante for en kommende far eller fordi de er forkerte, men simpelthen fordi en bog, trykt i en lidt sløj kvalitet, ikke er det bedste medie til den slags.

Personlige historier
De personlige historier, som er med til at runde hvert kapitel af, er det der fungerer bedst for mig. Historierne er personlige, ærlige og til tider helt rørende.
Der bliver ikke lagt fingre imellem og mens man læser kan man næsten føle, at man er blevet lukket ind i en lille hemmelig fædregruppe, hvor de slet ikke har opdaget at jeg egentlig ikke er far endnu.
Hver eneste lille historie slutter med, at det er noteret, hvem der har skrevet den.
Eksempelvis; Michael, kommende far til barn af ukendt køn. Det giver både historierne personlighed og troværdighed. Michael kunne jo ligeså godt være en af mine kammerater.

Vedkommende far-litteratur
Thomas fortæller selv, at bogen er den bog han følte, der manglede dengang han gik og ventede barn med sin kæreste. I starten tænkte jeg, at det var noget pjat, for der er jo masser af litteratur om emnet. Men efter at have sonderet og rekognosceret bogterrænnet – for kommende fædre, er jeg desværre nødt til at give Thomas ret – Der er masser af bøger om at blive far og den første tid som far, men de fleste handler mere om, hvor vigtigt det er at drikke sig stiv inden selve leverancen og hvor meget man skal nyde at kæresten/konen vokser op til flere skålstørrelser i deres BH.

Med fare for at lyde alt for hellig (for ja, min kæreste har fået flotte store bryster) så er den slags litteratur ligegyldig og som at fylde sig med tomme kalorier.

Thomas’ bog er mere vedkommende – end de tomme kalorier, og han formår at gøre det uden at fremstå hellig og for meget som en Østerbro spelt-entusiast.
Faktisk gør han det så godt, at jeg egentlig godt kunne finde på at læse en bog om den første tid som far, hvis man kunne lokke Thomas tilbage til skrivebordet.

Så herfra skal lyde en anbefaling – køb og læs den. Forvent ikke noget lægefagligt højtflyvende information, men frygt heller ikke for alt for mange tomme kalorier.

God læselyst…

Christian, kommende far til en dreng