*****HAR DIT BARN ANGST ? *****

Er du i tvivl om dit barn lider af angst, så søg rådgivning og få klarhed og viden omkring det.
Jo mere viden og indblik du har om angst og dens virkning, jo større mulighed har du for at hjælpe dit barn på bedste vis.
I mit arbejde som psykolog taler jeg både med børnene og forældrene fordi det er nødvendigt – og en forudsætning for at børnene kan lære, at håndtere angsten. I de fleste tilfælde lærer børnene, at håndtere angsten, så den bliver mindre dominerende og hæmmende i hverdagen.

Flere børn har angst
Jeg taler med mange børn der har angst – også mange flere end jeg har gjort tidligere.
Om det er fordi, der er flere børn der har angst – eller det er fordi vi er blevet mere opmærksomme på at børn kan have angst, ved jeg ikke helt, men det mest sandsynlige er, at det skyldes begge dele!
Der er kommet langt mere fokus på børn og angst de sidste 10 -15 år, og vi er blevet meget klogere på angst hos børn, både gennem forskning og praktisk arbejde med at hjælpe børn med angst.
I dag ved vi, at børn ikke behøver at leve med angst – og vi ved at det ikke bare er noget man ”vokser fra”. Børn kan (og skal) hjælpes og vi ved meget om, hvordan vi kan hjælpe børnene med at håndtere angsten.

Forældre reagerer på børns angst
Forældre er blevet bedre til at tale om- og reagere på børns angst, og det samme er skolerne. Det er mit indtryk, at skolelærerne og pædagogerne er blevet mere opmærksomme på børn med angst.
Der sidder mindst ét barn i hver skoleklasse, der lider af angst. Så det er noget, mange er berørt af på forskellig vis.

Mere fokus på børn med angst
Der har i medierne i flere omgange været fokus på børn med angst. Tak for det, det har gjort, at mange har fået en bedre indsigt i, hvordan angst kan se ud, hvordan den påvirker familien og at det ikke er en nem opgave, at være forældre til børn med angst.
Medierne har været gode til at formidle, at der er hjælpemuligheder og behandlingsmuligheder for børn med angst og deres familier.
Forældre er meget vigtige medspillere, når børn skal lære, at håndtere angsten.

Angst ser forskelligt ud
Børn er ikke ens eller ser ens ud, og den angst børnene har ser også forskelligt ud. Angst kan se ud på mange forskellige måder, og børnene bliver forskelligt påvirket af den.
Jeg ved fra mit arbejde gennem mange år, at det ikke er let for børnene at slippe angsten, fordi den næsten altid har et eller andet formål. Formålet er ikke altid umiddelbart let at finde, så det kræver noget opdagelsesarbejde. Jeg synes det er spændende – og sætter stor pris på den del af mit arbejde, der handler om at arbejde med børn.

Hvad er børnene bange for
Når jeg arbejder med børn der har angst, prøver vi sammen at finde ud af, hvad de er bange for, hvorfor de er bange og hvordan. Jeg går på opdagelse sammen med børnene og finde ud af hvad angsten gør og hvordan barnet kan styre den
Det er ikke helt let, fordi børnene ofte ikke kan forklare hvorfor, og hvad de er bange for.
Vi går på opdagelse i, hvordan angsten reagerer, når vi gør forskellige ting.
I de fleste tilfælde ender vi med sammen, at opdage at angsten faktisk er lidt af ”en tøsedreng”, fordi når børnene takler og håndterer angsten med de nye lærte strategier, så er den ikke stærkere end dem. De kan styre over den, så den ikke bliver så bestemmende i hverdagen.
Børn er faktisk meget dygtige opdagelsesrejsende, når de får den rigtige støtte.

Forældre er vigtige medspillere
Forældrene er ALTID meget vigtige medspillere, når børnene skal lære at håndtere angsten på nye måder.
Jeg oplever ofte, at forældrene bliver forundret over, hvad og hvordan de kan gøre, for at hjælpe. Jeg oplever også meget glade forældre, når de får viden om, hvordan de kan hjælpe.
Forældre der tilegner sig viden om angstens væsen, er bedre i stand til at hjælpe børnene til selv at takle angsten.
Det er vigtigt at børn med angst får hjælp.
Hvis angsten ikke behandles, kan det på sigt få alvorlige konsekvenser, både for barnet og for familien.

Forældreklubben // Psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen

 

 

 

 

 

 

 

Amning – ikke for enhver pris ….

Amning - ikke for enhver pris ...

Amning – ikke for enhver pris …

Af psykolog Charlotte Clemmensen

I Danmark betragtes amning som noget meget positivt, da der er belæg for, at det har en række sundhedsmæssige gevinster for barnet. Gennem modermælken overføres en beskyttelse mod smitsomme sygdomme, da moderen giver sin immunitet videre til den nyfødte. Samtidig giver amning også en vis beskyttelse mod allergi …

For meget pres på mødre der ikke ammer
Al information og opfordring fra det officielle sundhedssystem til mødre tager udgangspunkt i, at modermælk er det bedste, der findes til dit barn.

Det er fuldstændig korrekt, der er mange fordele ved amning både for barnet og for de kvinder, der gerne vil og kan amme deres børn. Men de kvinder der af forskellige årsager ikke vil eller kan amme deres barn, sættes i en meget vanskelig situation – det lægger et fantastisk stort pres på den mor der ikke ammer, fordi det ligger i luften, at man opfylder opgave som mor bedst, hvis man ammer. Men sådan hænger det ikke sammen!

Det må ikke ødelægge selvværdet
At skulle sørge for sit barns overlevelse er i psykologisk forstand en opgave, der kan give anledning til en række komplicerede problemstillinger for en del nybagte mødre. Det er det tema som er dominerende i den allerførste tid – om barnet får hvad det skal have at spise, så det tager nok på i vægt. Der er ikke mange der er opmærksomme på, at den her fundamentale opgave har så afgørende betydning for de fleste, og har betydning for hvordan kvinder vurderer og betragter sig selv som mor. Mange gravide og nybagte mødre har en forventning til sig selv om, at denne her opgave med at amme bare løses (næsten af sig selv) og falder enhver kvinde naturligt og ligetil at løse. Men sådan er det ikke for alle!

Jeg oplever i mit arbejde med nybagte mødre, mange være meget følelsesmæssigt optagede af – og kede af det, fordi de er bekymret for, om de kan amme, og for om barnet får nok at spise, og om hvad det vil betyde, hvis de ikke ammer deres barn.

For mange mødre bliver det en meget afgørende faktor for deres måde at betragte sig selv på. De kommer til at sætte lighedstegn mellem at amme og være en god mor. Men dette lighedstegn er ikke rigtig sat!

De har en oplevelse af, at de kun holder deres barn i live og sørger for det på bedste måde, hvis de ammer, og gerne i lang tid. Nogle kvinder får følelsesmæssige vanskeligheder, når de af forskellige grunde ikke ammer deres barn, og det kan få en stor psykologisk betydning for dem. Det ligger lige for at få en utilstrækkelighedsfølelse af ikke at slå til og være en god nok mor, hvis de giver banet modermælkserstatning.

Jeg oplever, at det for en del mødre bliver en unødig og pinefuld psykisk belastning, når de ikke ammer deres barn, og det kan hæmme dem og påvirke dem i hverdagen. Mange plages desværre af en frygtelig dårlig samvittighed.

En svær beslutning
De fleste kvinder har en forventning om, at de skal og kan amme deres barn. Det kan blive en stor, svær beslutning at vælge amningen fra og sørge godt for sit barn på en anden måde ved at give det modermælkserstatning. For de fleste mødre er det en følelsesladet og svær beslutning at tage, hvorvidt amningen skal forsætte, suppleres eller helt stoppe.

For nogle mødre medfører det, at de forsøger amning langt ud over, hvad der er rimeligt for dem selv og deres lille barn. Og forsætter amningen selv om det betyder mange smerte og stor ulyst.

Tilknytning mellem mor og barn – også uden amning
Der er på ingen måde nogen psykolog-faglig vinkel, der viser en sammenhæng mellem amning på den ene side, og mor-barn forholdet på den anden side. Det har altså ingen betydning for tilknytningen mellem mor og barn, om barnet ammes eller får flaske.

En god mor-barn kontakt afhænger af mange flere aspekter. F.eks. om hvorvidt moderen er i stand til at udgøre en tryg base for sit barn, så barnet kan udvikle sig til at blive et trygt lille barn. Der er ikke noget der kan sættes i direkte relation til, om du ammer eller giver dit barn modermælkserstatning.

For øvrigt skal man være opmærksom på, at når barnet får modermælkserstatning med sutteflaske, åbner det for andre muligheder. F.eks. er der mange forældre, der fortæller at det er lettere at etablere en familiefølelse, når både mor og far kan give barnet mad. For far bliver der skabt en konkret kontakt med barnet, når han har mulighed for at deltage aktivt i måltiderne, han føler sig inkluderet i forældreansvaret på en anden måde og kan blive godt hjulpet på vej til sin identitet som far.

En god mor-barn kontakt afhænger Ikke af amning, men af:

  • At kunne give sit barn beskyttelse
  • At være indlevende i barnets mentale processer
  • At være tilgængelig for barnet
  • At have delt opmærksomhed med sit barn og kunne være følelsesmæssigt afstemt
  • At kunne give trøst og fysisk omsorg
  • At kunne finde balance mellem barnets og egne behov.

Disse aspekter eller opgaver er der intet til hinder for at opfylde, når man vælger at give sit spædbarn modermælkserstatning.

Stol på jeres egen dømmekraft
Hvis I vælger at give jeres barn modermælkserstatning, skal I stole på, at I stadig er gode forældre og prøve på at overse de endeløse overskrifter om amningens lyksaligheder og enestående fortrin. For det ikke alle mødre og spædbørn det er det bedste for. Det vigtigste er, at jeres barn får gode måltider, og det gør det absolut også med erstatning. Det allerbedste er, at måltidet og stemningen omkring det er afslappet og så rar som muligt. Jo mere rart det er for dig, jo mere rart er det også for dit lille barn.

Både du og dit barn har allermest brug for, at du oplever en styrke og glæde i at tilfredsstille dit barns behov. Det giver dig selvtillid og er til gavn for både din egen og barnets trivsel. Det afhænger Ikke af om du ammer eller giver flaske, for det gode moderskab sidder ikke i brysterne.

En god mor ser ikke ud på en bestemt måde. Der er uanede måder at være en god mor på.

En måde – er at være en mor der ammer sit barn.

En anden måde – er at være en mor der giver sit barn modermælkserstatning.

Uddrag fra bogen: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far. I bogen fortæller mødre blandt andet om deres oplevelser og vanskeligheder med amning.

Artiklen har tidligere været bragt på www.familieguiden.dk

Amning – ikke for enhver pris

Amning – ikke for enhver pris 

Der er masser af kærlighed på flaske...

Der er masser af kærlighed på flaske…

I Danmark betragtes amning som noget meget positivt, da der er belæg for, at det har en række sundhedsmæssige gevinster for barnet. Gennem modermælken overføres en beskyttelse mod smitsomme sygdomme, da moderen giver sin immunitet videre til den nyfødte. Samtidig giver amning også en vis beskyttelse mod allergi …

Al information og opfordring fra det officielle sundhedssystem til mødre tager udgangspunkt i, at modermælk er det bedste, der findes til dit barn.
 Det er fuldstændig korrekt, der er mange fordele ved amning både for barnet og for de kvinder, der gerne vil og kan amme deres børn. Men de kvinder der af forskellige årsager ikke vil eller kan amme deres barn, sættes i en meget vanskelig situation – det lægger et fantastisk stort pres på den mor der ikke ammer, fordi det ligger i luften, at man opfylder opgaven som mor bedst, hvis man ammer. Men sådan hænger det ikke sammen!

Det må ikke ødelægge selvværdet
At skulle sørge for sit barns overlevelse er i psykologisk forstand en opgave, der kan give anledning til en række komplicerede problemstillinger for en del nybagte mødre. Det er det tema som er dominerende i den allerførste tid – om barnet får hvad det skal have at spise, så det tager nok på i vægt. Der er ikke mange der er opmærksomme på, at den her fundamentale opgave har så afgørende betydning for de fleste, og har betydning for hvordan kvinder vurderer og betragter sig selv som mor. Mange gravide og nybagte mødre har en forventning til sig selv om, at denne her opgave med at amme bare løses (næsten af sig selv) og falder enhver kvinde naturligt og ligetil at løse. Men sådan er det ikke for alle!
Jeg oplever i mit arbejde med nybagte mødre, mange være meget følelsesmæssigt optagede af – og kede af det, fordi de er bekymret for, om de kan amme, og for om barnet får nok at spise, og om hvad det vil betyde, hvis de ikke ammer deres barn.
For mange mødre bliver det en meget afgørende faktor for deres måde at betragte sig selv på. De kommer til at sætte lighedstegn mellem at amme og være en god mor. Men dette lighedstegn er ikke rigtig sat! 
De har en oplevelse af, at de kun holder deres barn i live og sørger for det på bedste måde, hvis de ammer, og gerne i lang tid. Nogle kvinder får følelsesmæssige vanskeligheder, når de af forskellige grunde ikke ammer deres barn, og det kan få en stor psykologisk betydning for dem. Det ligger lige for at få en utilstrækkelighedsfølelse af ikke at slå til og være en god nok mor, hvis de giver banet modermælkserstatning. 
Jeg oplever, at det for en del mødre bliver en unødig og pinefuld psykisk belastning, når de ikke ammer deres barn, og det kan hæmme dem og påvirke dem i hverdagen. Mange plages desværre af en frygtelig dårlig samvittighed.

En svær beslutning
De fleste kvinder har en forventning om, at de skal og kan amme deres barn. Det kan blive en stor, svær beslutning at vælge amningen fra og sørge godt for sit barn på en anden måde, ved at give det modermælkserstatning. For de fleste mødre er det en følelsesladet og svær beslutning at tage, hvorvidt amningen skal forsætte, suppleres eller helt stoppe.
For nogle mødre medfører det, at de forsøger amning langt ud over, hvad der er rimeligt for dem selv og deres lille barn, og forsætter amningen selv om det betyder mange smerte og stor ulyst.

Tilknytning mellem mor og barn – også uden amning
Der er på ingen måde nogen psykolog-faglig vinkel, der viser en sammenhæng mellem amning på den ene side, og mor-barn forholdet på den anden side. Det har altså ingen betydning for tilknytningen mellem mor og barn, om barnet ammes eller får flaske. 
En god mor-barn kontakt afhænger af mange flere aspekter. F.eks. om hvorvidt moderen er i stand til at udgøre en tryg base for sit barn, så barnet kan udvikle sig til at blive et trygt lille barn. Der er ikke noget, der kan sættes i direkte relation til, om du ammer eller giver dit barn modermælkserstatning.
For øvrigt skal man være opmærksom på, at når barnet får modermælkserstatning med sutteflaske, åbner det for andre muligheder. F.eks. er der mange forældre, der fortæller at det er lettere at etablere en familiefølelse, når både mor og far kan give barnet mad. For far bliver der skabt en konkret kontakt med barnet, når han har mulighed for at deltage aktivt i måltiderne, han føler sig inkluderet i forældreansvaret på en anden måde og kan blive godt hjulpet på vej til sin identitet som far.
 En god mor-barn kontakt afhænger ikke af amning, men af:

At kunne give sit barn beskyttelse
At være indlevende i barnets mentale processer
At være tilgængelig for barnet
At have delt opmærksomhed med sit barn og kunne være følelsesmæssigt afstemt
At kunne give trøst og fysisk omsorg
At kunne finde balance mellem barnets og egne behov.
Disse aspekter eller opgaver er der intet til hinder for at opfylde, når man vælger at give sit spædbarn modermælkserstatning.

Stol på jeres egen dømmekraft
Hvis I vælger at give jeres barn modermælkserstatning, skal I stole på, at I stadig er gode forældre og prøve på at overse de endeløse overskrifter om amningens lyksaligheder og enestående fortrin. For det ikke alle mødre og spædbørn det er det bedste for. Det vigtigste er, at jeres barn får gode måltider, og det gør det absolut også med erstatning. Det allerbedste er, at måltidet og stemningen omkring det er afslappet og så rar som muligt. Jo mere rart det er for dig, jo mere rart er det også for dit lille barn.
 Både du og dit barn har allermest brug for, at du oplever en styrke og glæde i at tilfredsstille dit barns behov. Det giver dig selvtillid og er til gavn for både din egen og barnets trivsel. Det afhænger Ikke af om du ammer eller giver flaske, for det gode moderskab sidder ikke i brysterne.
En god mor ser ikke ud på en bestemt måde. Der er uanede måder at være en god mor på. 
En måde – er at være en mor der ammer sit barn. 
En anden måde – er at være en mor der giver sit barn modermælkserstatning.

Uddrag fra bogen: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far.
I bogen kan du læse om mødre, der blandt andet fortæller om deres oplevelser og vanskeligheder med amning.

Psykolog Charlotte Clemmensen

Gid Fanden havde forestillingen om den perfekt mor…!

Af Psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen
Kvinden på billedet smiler overskudsagtigt.
Hun har glade, vel – tilpasse børn og et pletfrit hjem. Hun har ingen uredte senge eller bunker af vasketøj – Det tror vi ihvertfald, når vi ser på hende her – og alle de andre, der ser så dejlige og så perfekte ud .. !! 
Harmoni og lykke!!

Harmoni og lykke!!

Sådan fremstilles mødre oftest i reklamer, film og magasiner, og så kan man jo nemt komme til at tro, at det er sådan, at en mor skal se ud.
Men er der nogen af os, som har set eller mødt disse “perfekte” mødre i den virkelige verden?
Mange mødre døjer desværre med en forestilling om, at det er sådan det skal se ud, hvis man skal være med i klubben af “perfekte mødre”. Men som jeg ser det, så er det nogle helt urimelige forventninger at have til sig selv.

 Fra tid til anden er de fleste af os i tvivl, om det vi gør, er godt nok – og måske er det det, der får os til at sammenligne os selv med andre. Men det her glansbilledagtige af den “perfekte mor” er efter min bedste overbevisning blændværk, og jeg har aldrig set eller oplevet hende i den virkelige verden. Jeg har til gengæld mødt en masse dejlige kvinder, som gør deres bedste for at opfylde rollen som omsorgsfulde og ansvarsfulde mødre, roller som de i langt de fleste tilfælde opfylder – perfekt!

Benhårdt arbejde
Vi er ikke så gode til at snakke om, at det faktisk er benhårdt arbejde at blive forældre. For det kan være svært, at tale med andre om, at det ind imellem er overvældende og udmattende med alle de nye udfordringer. Og det ligger lige for at få den tanke, at alle de andre klarer det hele meget bedre end en selv. At de har meget mere overskud, at de er meget lykkeligere og at de har meget nemmere ved at leve sig ind i rollen som forældre, end man selv har. Men det er en illusion.
!

En perfekt mor kan også være træt og irriteret
For de fleste mødre kan det være voldsomt befriende at erkende, at en perfekt mor også kan være træt og irriteret, og at man ikke overkommer at være på spring for barnet hvert sekund døgnet rundt. Men det er faktisk godt for dit barn, at du fra tid til anden også er optaget af ting, som ikke lige har noget med barnet at gøre. Som f.eks. at sidde og læse avisen uden dårlig samvittighed. Imens kan dit barn nemlig sagtens ligge alene på gulvet eller i vuggen og på egen hånd suge indtryk til sig fra verden omkring.

Læg mærke til alt det du klarer
Giv dig selv lov til også at være træt og udmattet. At føle sig udkørt er for de allerfleste en uundgåelig følgesvend med de nye udfordringer. At være træt og udmattet betyder ikke, at du er en dårlig mor (eller far), det er bare en helt naturlig reaktion på en situation, hvor alt er nyt og (lidt) overvældende.
Husk, at det er de mange forskellige gøremål og små rutiner i hverdagen, der er med til at knytte dig og dit barn sammen, og med til at styrke intimiteten og kærligheden mellem jer. Det er måske ikke noget, du er helt bevidst om, men hver gang du holder dit barn, mader dit barn, snakker med dit barn, bader dit barn, klæder det af og på osv., så styrker du båndet mellem jer.
 På samme måde, har du måske også en følelse af, at du ikke rigtigt får noget for hånden i løbet af dagen. Men, hvis du tænker efter, så er din dag fyldt med gøremål og opgaver. Det er bare nogle andre, end dem du plejer at tage dig af.
 Så prøv at revurdere dit billede af dig selv, og sørg for at du selv og andre viser respekt for det store arbejde du udfører. Lad være med at betragte det du gør, som selvfølgeligheder. 
Vær stolt og tilfreds med alt, hvad du gør for dig, dit barn og dit parforhold – og husk, at du i dit daglige samvær med dit barn, opfylder de to store og helt grundlæggende opgaver, som du har som mor, nemlig at sikre dit barns overlevelse og at give dit barn kærlighed.

Del glæder og bekymringer
Tal med din partner, for det er godt at dele de glæder og bekymringer, som I hver især har. At få talt sammen, er den allerbedste måde I kan støtte og hjælpe hinanden med de store udfordringer, der følger med det at blive forældre.

Artiklen har tidligere været bragt på : www.barneguiden.dk

 

 

 

Amning – ikke for enhver pris

 

Der er masser af kærlighed på flaske...

Der er masser af kærlighed på flaske…

Amning – ikke for enhver pris
I Danmark betragtes amning som noget meget positivt, da der er belæg for, at det har en række sundhedsmæssige gevinster for barnet. Gennem modermælken overføres en beskyttelse mod smitsomme sygdomme, da moderen giver sin immunitet videre til den nyfødte. Samtidig giver amning også en vis beskyttelse mod allergi …

For meget pres på mødre der ikke ammer
af psykolog Charlotte Clemmensen

Al information og opfordring fra det officielle sundhedssystem til mødre tager udgangspunkt i, at modermælk er det bedste, der findes til dit barn.
 Det er fuldstændig korrekt, der er mange fordele ved amning både for barnet og for de kvinder, der gerne vil og kan amme deres børn. Men de kvinder der af forskellige årsager ikke vil eller kan amme deres barn, sættes i en meget vanskelig situation – det lægger et fantastisk stort pres på den mor der ikke ammer, fordi det ligger i luften, at man opfylder opgaven som mor bedst, hvis man ammer. Men sådan hænger det ikke sammen!

Det må ikke ødelægge selvværdet
At skulle sørge for sit barns overlevelse er i psykologisk forstand en opgave, der kan give anledning til en række komplicerede problemstillinger for en del nybagte mødre. Det er det tema som er dominerende i den allerførste tid – om barnet får hvad det skal have at spise, så det tager nok på i vægt. Der er ikke mange der er opmærksomme på, at den her fundamentale opgave har så afgørende betydning for de fleste, og har betydning for hvordan kvinder vurderer og betragter sig selv som mor. Mange gravide og nybagte mødre har en forventning til sig selv om, at denne her opgave med at amme bare løses (næsten af sig selv) og falder enhver kvinde naturligt og ligetil at løse. Men sådan er det ikke for alle!
Jeg oplever i mit arbejde med nybagte mødre, mange være meget følelsesmæssigt optagede af – og kede af det, fordi de er bekymret for, om de kan amme, og for om barnet får nok at spise, og om hvad det vil betyde, hvis de ikke ammer deres barn.
For mange mødre bliver det en meget afgørende faktor for deres måde at betragte sig selv på. De kommer til at sætte lighedstegn mellem at amme og være en god mor. Men dette lighedstegn er ikke rigtig sat! 
De har en oplevelse af, at de kun holder deres barn i live og sørger for det på bedste måde, hvis de ammer, og gerne i lang tid. Nogle kvinder får følelsesmæssige vanskeligheder, når de af forskellige grunde ikke ammer deres barn, og det kan få en stor psykologisk betydning for dem. Det ligger lige for at få en utilstrækkelighedsfølelse af ikke at slå til og være en god nok mor, hvis de giver banet modermælkserstatning. 
Jeg oplever, at det for en del mødre bliver en unødig og pinefuld psykisk belastning, når de ikke ammer deres barn, og det kan hæmme dem og påvirke dem i hverdagen. Mange plages desværre af en frygtelig dårlig samvittighed.

En svær beslutning
De fleste kvinder har en forventning om, at de skal og kan amme deres barn. Det kan blive en stor, svær beslutning at vælge amningen fra og sørge godt for sit barn på en anden måde, ved at give det modermælkserstatning. For de fleste mødre er det en følelsesladet og svær beslutning at tage, hvorvidt amningen skal forsætte, suppleres eller helt stoppe.
For nogle mødre medfører det, at de forsøger amning langt ud over, hvad der er rimeligt for dem selv og deres lille barn,  og forsætter amningen selv om det betyder mange smerte og stor ulyst.

Tilknytning mellem mor og barn – også uden amning
Der er på ingen måde nogen psykolog-faglig vinkel, der viser en sammenhæng mellem amning på den ene side, og mor-barn forholdet på den anden side. Det har altså ingen betydning for tilknytningen mellem mor og barn, om barnet ammes eller får flaske. 
En god mor-barn kontakt afhænger af mange flere aspekter. F.eks. om hvorvidt moderen er i stand til at udgøre en tryg base for sit barn, så barnet kan udvikle sig til at blive et trygt lille barn. Der er ikke noget, der kan sættes i direkte relation til, om du ammer eller giver dit barn modermælkserstatning.
For øvrigt skal man være opmærksom på, at når barnet får modermælkserstatning med sutteflaske, åbner det for andre muligheder. F.eks. er der mange forældre, der fortæller at det er lettere at etablere en familiefølelse, når både mor og far kan give barnet mad. For far bliver der skabt en konkret kontakt med barnet, når han har mulighed for at deltage aktivt i måltiderne, han føler sig inkluderet i forældreansvaret på en anden måde og kan blive godt hjulpet på vej til sin identitet som far.
 En god mor-barn kontakt afhænger ikke af amning, men af:

  • At kunne give sit barn beskyttelse
  • At være indlevende i barnets mentale processer
  • At være tilgængelig for barnet
  • At have delt opmærksomhed med sit barn og kunne være følelsesmæssigt afstemt
  • At kunne give trøst og fysisk omsorg
  • At kunne finde balance mellem barnets og egne behov.

Disse aspekter eller opgaver er der intet til hinder for at opfylde, når man vælger at give sit spædbarn modermælkserstatning.

Stol på jeres egen dømmekraft
Hvis I vælger at give jeres barn modermælkserstatning, skal I stole på, at I stadig er gode forældre og prøve på at overse de endeløse overskrifter om amningens lyksaligheder og enestående fortrin. For det ikke alle mødre og spædbørn det er det bedste for. Det vigtigste er, at jeres barn får gode måltider, og det gør det absolut også med erstatning. Det allerbedste er, at måltidet og stemningen omkring det er afslappet og så rar som muligt. Jo mere rart det er for dig, jo mere rart er det også for dit lille barn.
 Både du og dit barn har allermest brug for, at du oplever en styrke og glæde i at tilfredsstille dit barns behov. Det giver dig selvtillid og er til gavn for både din egen og barnets trivsel. Det afhænger Ikke af om du ammer eller giver flaske, for det gode moderskab sidder ikke i brysterne.
En god mor ser ikke ud på en bestemt måde. Der er uanede måder at være en god mor på. 
En måde – er at være en mor der ammer sit barn. 
En anden måde – er at være en mor der giver sit barn modermælkserstatning.

Uddrag fra bogen: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far. I bogen fortæller mødre blandt andet om deres oplevelser og vanskeligheder med amning. 



 

Forældreklubbens Mødregrupper – et alternativ eller supplement til den “almindelige” mødregruppe.


V/. Psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen

Psykolog Charlotte Clemmensen

Psykolog Charlotte Clemmensen

“Du står her med verdens dejligste lille vidunder – og alle de nye følelser og tanker. Selv om du er godt forberedt, er du måske chokeret over det store ansvar, som på mange måder kræver andet af dig, end du havde forestillet dig. Det jordskred af både fysiske, sansemæssige, emotionelle og psykiske omvæltninger, der følger med, var du måske ikke forberedt på? Du er beruset af glæde, men måske forvirret over den glæde og lykke du føler, fordi du samtidig er usikker, udmattet og urolig for alt det nye”.
…Udrag fra min bog: “Baby på vej – Den allerførste tid som mor og far”.

Velkommen i Forældreklubbens Mødregruppe
– et alternativ eller supplement til “den almindelige” mødregruppe.

Et tilbud til dig, der oplever dit moderskab er sværere eller anderledes end forventet. Du har her mulighed for at vende de problemstillinger, der knytter sig til den nye rolle med et spædbarn. Du har mulighed for samtale med en professionel sparringspartner og dele bekymringer og overvejelser med andre mødre der står i ligende situationer.

At være gravid, føde et barn og blive mor, er for enhver kvinde en stor udfordring og en forandrende begivenhed i livet.
 Behovet for støtte og samvær med andre i samme situation, er stor og helt naturlig.

Mødregruppen henvender sig til dig som:

  • Har barn i alderen 0 – 1 år.
  • Er usikker på din rolle som mor.
  • Synes, det er sværere eller anderledes end forventet at blive mor.
  • Føler tristhed, og/eller er ked af det.
  • Føler dig træt, modløs og bebrejder dig selv.
  • Synes tingene er uoverkommelige, og hverdagen er svær at få til at hænge sammen.
  • Er bange for ikke at være god nok som mor, og har en manglende lykkefølelse.
  • Ønsker at skabe en forandring i din situation.                                                            Oplever du enkelte eller flere af ovenstående ting, og ønsker at gøre noget ved det og skabe forandring i din situation, vil mødregruppen være godt og givende for dig.
Der er ingen problemer eller vanskeligheder, der er for små eller for store.

I mødregruppen er der mulighed for:

  • 
Samvær og udveksling af erfaringer med andre nybagte mødre, der er i samme situation.
  • At dele bekymringer, overvejelser, glæder og tanker med andre mødre i samme situation.
  • At vende de problemstillinger, der knytter sig til din nye tilværelse som mor.
  • Mulighed for at gå i dybden med forskellige emner, der optager dig og gruppens medlemmer.
  • Støtte til at sætte ord på dine tanker, følelser og erindringer.
  • Der er intet der er forbudt at tale om.
  • Der er tavshedspligt for alle i gruppen.

Min funktion i gruppen er at hjælpe dig til, at håndtere dine problemstillinger, at sikre en god og tryg atmosfære, og formidle viden om de psykologiske aspekter, der knytter sig til moderskabet.
Mange kvinder forbereder sig i lang tid og meget grundigt på at skulle være mor. Der læses bøger, magasiner, tales med familie og venner om det forestående moderskab. Hjemmet indrettes og der gøres klar til at modtage det lille barn. Forventningerne til moderskabet er store.
Når barnet endelig kommer til verden, er det ofte at virkeligheden ser anderledes ud, end man havde forestillet sig. Det kræver andre og større kræfter, end man forestillede sig i sin forberedelses- og ventetid. 

Mange har en forestilling om, at skulle kunne klare alt uden nogle former for vanskeligheder. Det kan være meget svært at leve op til det idylliske billede, der hersker om hvordan det er at være gravid, gennemgå en fødsel og være nybagt mor.
I Mødregruppen vil du opleve en stor befrielse, ved at tale med andre i samme situation, og det vil bringe dig ny energi i hverdagen. Du vil få hjælp og støtte til, at klare de ting du synes er svære og til at kunne fokusere på de dejlige ting, der også følger med moderskabet.

Hvor mange er der i gruppen?



  • For at skabe et trygt forum vil der være max. 6 mødre tilknyttet gruppen.
  • Gruppen er en lukket gruppe, hvilket betyder der ikke kan komme nye til, medmindre dette er aftalt i gruppen.
  • Gruppen er uden børn, for at skabe rolige rammer for gruppen, hvor der er fred og ro til at tale med hinanden, da det giver det bedste resultat.                                        

Inden start i gruppen har du mulighed for en samtale med mig, enten i mit kontor eller på telefonen. 
Vi vil sammen finde ud af, om samtalegruppen er noget for dig og vil kunne opfylde dine behov for hjælp og støtte.

Tilmelding, tid og pris
Du tilmelder dig et forløb på 4 gange af 2 timers varighed om tirsdagen og torsdagen
kl. 17.00 – 90.00.
Du har dog mulighed for, at framelde dig forsat deltagelse i gruppen efter første samtale, hvis det mod forventning ikke er noget for dig.

Sted
Sundhedshuset Søborg Torv 12, 4 sal 2860 Søborg

Hvornår
Tirsdag den 15. april  kl. 17.00 – 19.00
Torsdag den 24. april kl. 17.00 – 19.00
Torsdag den  1. maj    kl. 17.00 – 19.00
Torsdag den  8. maj    kl. 17.00 – 19.00

Betaling og tilmelding
Et forløb koster kr. 1800 kr.
Efter første samtale betales kr. 450.
Ved efterfølgende samtale betales kr. 1350,00 for deltagelse i resten af forløbet.
Tilmelding på tlf.: 22580399 eller på: mail@psykologcc.dk. senest den 7. april 2014

Udover mødregrupperne arbejder jeg med individuelle samtaler med kvinder og mænd, der oplever forskelligartede vanskeligheder i forbindelse med graviditet, fødsel og den første tid som forældre.
Du er meget velkommen til at kontakte mig med henblik på en individuel samtale.
Jeg vægter at tilrettelægge mit arbejde på en måde, så der ikke er lang ventetid for samtale.

Glæder mig til at høre fra dig..