Månedsarkiv: december 2015

En rar og fredelig jul

Udgivet den af
Svar
En rar og fredelig jul

En rar og fredelig jul

 Af psykolog og forfatter Charlotte Clemmensen

 Juleaften nærmer sig. Det betyder for mange familier, både stress og konflikter i familien. Og det kan være svært at styre udenom, fordi de fleste af os, har så mange forventninger til den store aften. Vi bliver så let skuffede, kede af det, frustrerede og vrede på hinanden, når vores juleaften ikke bliver som vi ønsker os.

Det er en kunst at skabe en juleaften, hvor både store og små er tilfredse. Men det er muligt, især hvis vi voksne kan lade være med at skrue forventningerne for højt op. At få styr på hvilke forventninger julens gæster har, prioritere dem og sørge for at alle er indforstået med eventuelle kompromiser er første skridt på vejen. Dernæst gælder det om at lægge en fornuftig plan for julen, orienterer alle om planen og henstille til at planen, så vidt muligt, overholdes.

Efter min bedste overbevisning er dét nogle af de praktiske ting, vi kan gøre for at skabe en rar og rolig juleaften, hvor alles behov og ønsker tilgodeses, og alle er glade og veltilpasse.

 Glade jul, dejlige jul…
Julen er for de fleste forbundet med en masse følelser og mange forventninger, både til os selv, vores børn og til dem vi skal fejre julen med. Vi voksne mindes vores barndoms jul og alle forventningerne og glæden omkring julen. Den rare, forventningsfulde følelse har vi taget med os i vores voksenliv, måske ikke så meget i forhold til julegaverne, men vi ser frem julen med den samme forventning til, at det bliver en aften, som emmer af nærvær, kærlig omsorg og opmærksomhed. Disse barndomserrindringer sidder stadig dybt i os.

Mange forventninger, kan vi ikke engang rigtig sætte ord på, vi forventer ligesom bare at de bliver opfyldt.

Der kan være mange ting, som ikke bliver, som vi ønskede. Måske blev der ikke rigtig tid til at få snakket sammen juleaften, eller middagen blev overstået alt for hurtigt og vi fik hverken tid til at nyde maden eller takke kokken, børnene var vilde og larmende under hele middagen, vi nåede ikke kirken …

 Sikke voldsom trængsel og (a)larm
Er man så heldig, at huset i julen er fyldt af mange børn og voksne, er det ofte ensbetydende med en masse larm og uro, og det hele bliver måske nærmest lidt hektisk. Det er derfor nødvendigt i planlægningen, at tage højde for og indtænke, at der er mange små forventningsfulde hoveder. Og de smås glade forventninger går som regel ikke stille af. Så når der er børn med juleaften, er det en rigtig god ide, at sørge for at festens voksne gæster er indstillet på, at der også skal være plads til børnenes forventningfulde glæde, og at alle voksne må støtte op om ,at det bliver en god og dejlig oplevelse for børn såvel som voksne.

 Nu glædes gamle og unge…
Vi voksne skal være realistiske i vores forventninger, specielt i forhold til os selv, hvad vi kan magte og klare, og gøre os klart hvordan vi kan glædes, både gamle og unge.

En god ide kan være, at sende et lille julekort til gæsterne, hvor I skriver, at I glæder jer til at fejre juleaften sammen med dem. I hilsnen har I også lejlighed til at fortælle, at I har tænkt over arrangementet og over, hvordan julen kan blive hyggeligt for både store og små.

 Moder er i køkkenet, nu skal hun traktere…
Måske skal farmor komme med risalamanden, faster med mandelgaven, moster med den hjemmelavede rødkål, så aftenen ikke ender med at moder er i køkkenet og trakterer hele aftenen.

Det fungerer fint i mange familier at deles lidt om opgaverne. Aftal evt. hvem der er i køkkenet og gør maden klar, hvem der lægger gaver under træet sammen med børnene, hvem der ordner opvask, mens andre underholder de forventningsfulde børn.

 Måske skal børnene have lov til at pakke en gave eller to op inden aftensmaden maden – hvem hjælper børnene med dette og leger med dem og de dejlige julegaver?

 Julen er børnenes fest…
Julen er børnenes fest, siger man, men de skal hjælpes og vejledes i, hvordan det bliver en god fest, så alle både store og små har det dejligt. Det vigtigste er, at få fortalt børnene, hvordan vi gerne vil have at juleaften skal være. Her kan børnene også få lejlighed til at sætte ord på deres egne forventninger.

 Hvad du ønsker, skal du få …
Så til julens forberedelser, hører følgende to do-liste:
· Afklaring: Med hvem og hvordan skal julen holdes
· God og tidlig planlægning
· Prioritering af nærvær og kærlighed
· Sørg for at alles forventninger bliver hørt, men indstil gæster og dig selv på at skulle indgå kompromiser omkring afviklingen af aftenen
· Vær realistisk – tænk på børnenes behov i forhold til deres alder. Glade  voksne er lig glade børn.
· Overvej om du har brug for hjælp med noget af det praktiske
· Fordel opgaverne

 Med dette vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Jeg håber I alle slutter juleaften med en rar og tilfredstillende følelse af, at det er ok at være træt og ikke give mere i dag :o)

 Mange julehilsner
 Charlotte

 

Amning – ikke for enhver pris ….

Udgivet den af
Svar
Amning - ikke for enhver pris ...

Amning – ikke for enhver pris …

Af psykolog Charlotte Clemmensen

I Danmark betragtes amning som noget meget positivt, da der er belæg for, at det har en række sundhedsmæssige gevinster for barnet. Gennem modermælken overføres en beskyttelse mod smitsomme sygdomme, da moderen giver sin immunitet videre til den nyfødte. Samtidig giver amning også en vis beskyttelse mod allergi …

For meget pres på mødre der ikke ammer
Al information og opfordring fra det officielle sundhedssystem til mødre tager udgangspunkt i, at modermælk er det bedste, der findes til dit barn.

Det er fuldstændig korrekt, der er mange fordele ved amning både for barnet og for de kvinder, der gerne vil og kan amme deres børn. Men de kvinder der af forskellige årsager ikke vil eller kan amme deres barn, sættes i en meget vanskelig situation – det lægger et fantastisk stort pres på den mor der ikke ammer, fordi det ligger i luften, at man opfylder opgave som mor bedst, hvis man ammer. Men sådan hænger det ikke sammen!

Det må ikke ødelægge selvværdet
At skulle sørge for sit barns overlevelse er i psykologisk forstand en opgave, der kan give anledning til en række komplicerede problemstillinger for en del nybagte mødre. Det er det tema som er dominerende i den allerførste tid – om barnet får hvad det skal have at spise, så det tager nok på i vægt. Der er ikke mange der er opmærksomme på, at den her fundamentale opgave har så afgørende betydning for de fleste, og har betydning for hvordan kvinder vurderer og betragter sig selv som mor. Mange gravide og nybagte mødre har en forventning til sig selv om, at denne her opgave med at amme bare løses (næsten af sig selv) og falder enhver kvinde naturligt og ligetil at løse. Men sådan er det ikke for alle!

Jeg oplever i mit arbejde med nybagte mødre, mange være meget følelsesmæssigt optagede af – og kede af det, fordi de er bekymret for, om de kan amme, og for om barnet får nok at spise, og om hvad det vil betyde, hvis de ikke ammer deres barn.

For mange mødre bliver det en meget afgørende faktor for deres måde at betragte sig selv på. De kommer til at sætte lighedstegn mellem at amme og være en god mor. Men dette lighedstegn er ikke rigtig sat!

De har en oplevelse af, at de kun holder deres barn i live og sørger for det på bedste måde, hvis de ammer, og gerne i lang tid. Nogle kvinder får følelsesmæssige vanskeligheder, når de af forskellige grunde ikke ammer deres barn, og det kan få en stor psykologisk betydning for dem. Det ligger lige for at få en utilstrækkelighedsfølelse af ikke at slå til og være en god nok mor, hvis de giver banet modermælkserstatning.

Jeg oplever, at det for en del mødre bliver en unødig og pinefuld psykisk belastning, når de ikke ammer deres barn, og det kan hæmme dem og påvirke dem i hverdagen. Mange plages desværre af en frygtelig dårlig samvittighed.

En svær beslutning
De fleste kvinder har en forventning om, at de skal og kan amme deres barn. Det kan blive en stor, svær beslutning at vælge amningen fra og sørge godt for sit barn på en anden måde ved at give det modermælkserstatning. For de fleste mødre er det en følelsesladet og svær beslutning at tage, hvorvidt amningen skal forsætte, suppleres eller helt stoppe.

For nogle mødre medfører det, at de forsøger amning langt ud over, hvad der er rimeligt for dem selv og deres lille barn. Og forsætter amningen selv om det betyder mange smerte og stor ulyst.

Tilknytning mellem mor og barn – også uden amning
Der er på ingen måde nogen psykolog-faglig vinkel, der viser en sammenhæng mellem amning på den ene side, og mor-barn forholdet på den anden side. Det har altså ingen betydning for tilknytningen mellem mor og barn, om barnet ammes eller får flaske.

En god mor-barn kontakt afhænger af mange flere aspekter. F.eks. om hvorvidt moderen er i stand til at udgøre en tryg base for sit barn, så barnet kan udvikle sig til at blive et trygt lille barn. Der er ikke noget der kan sættes i direkte relation til, om du ammer eller giver dit barn modermælkserstatning.

For øvrigt skal man være opmærksom på, at når barnet får modermælkserstatning med sutteflaske, åbner det for andre muligheder. F.eks. er der mange forældre, der fortæller at det er lettere at etablere en familiefølelse, når både mor og far kan give barnet mad. For far bliver der skabt en konkret kontakt med barnet, når han har mulighed for at deltage aktivt i måltiderne, han føler sig inkluderet i forældreansvaret på en anden måde og kan blive godt hjulpet på vej til sin identitet som far.

En god mor-barn kontakt afhænger Ikke af amning, men af:

  • At kunne give sit barn beskyttelse
  • At være indlevende i barnets mentale processer
  • At være tilgængelig for barnet
  • At have delt opmærksomhed med sit barn og kunne være følelsesmæssigt afstemt
  • At kunne give trøst og fysisk omsorg
  • At kunne finde balance mellem barnets og egne behov.

Disse aspekter eller opgaver er der intet til hinder for at opfylde, når man vælger at give sit spædbarn modermælkserstatning.

Stol på jeres egen dømmekraft
Hvis I vælger at give jeres barn modermælkserstatning, skal I stole på, at I stadig er gode forældre og prøve på at overse de endeløse overskrifter om amningens lyksaligheder og enestående fortrin. For det ikke alle mødre og spædbørn det er det bedste for. Det vigtigste er, at jeres barn får gode måltider, og det gør det absolut også med erstatning. Det allerbedste er, at måltidet og stemningen omkring det er afslappet og så rar som muligt. Jo mere rart det er for dig, jo mere rart er det også for dit lille barn.

Både du og dit barn har allermest brug for, at du oplever en styrke og glæde i at tilfredsstille dit barns behov. Det giver dig selvtillid og er til gavn for både din egen og barnets trivsel. Det afhænger Ikke af om du ammer eller giver flaske, for det gode moderskab sidder ikke i brysterne.

En god mor ser ikke ud på en bestemt måde. Der er uanede måder at være en god mor på.

En måde – er at være en mor der ammer sit barn.

En anden måde – er at være en mor der giver sit barn modermælkserstatning.

Uddrag fra bogen: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far. I bogen fortæller mødre blandt andet om deres oplevelser og vanskeligheder med amning.

Artiklen har tidligere været bragt på www.familieguiden.dk

Børn i skilsmisse har brug for bedsteforældre

Udgivet den af
Svar
Bedstemor hører hemmeligheder ..

Bedstemor hører hemmeligheder .Jeg taler i mit arbejde med en del børn, hvis forældre er skilt eller skal skilles. Alle børnene har sine helt egne og særlige tanker, når mor og far går fra hinanden. Alligevel er det mange af de samme ting, som børnene fortæller om, i forhold til den nye udfordring de står i, når de skal være sammen med mor og far på nye og anderledes betingelser.

 

 

 

I denne uge har jeg talt med en dreng på ni år, som bor hos mor og far en uge ad gangen. I samtalen mindede han mig om noget, jeg godt ved. Nemlig at bedsteforældre er vigtige – og måske specielt for de børn, der bor hos mor og far på skift.

Jeg siger det ikke til nogen
Drengen fortalte mig, at han ikke fortæller far, hvad der foregår, når han er hos mor. Og ikke fortæller mor, hvad der foregår, når han er hos far. Han hader, når mor bliver sur eller ked af det, og hader, når far gør.
Hvis han har været oppe at skændes med far, er det svært at fortælle det til mor. Så er han nervøs for, at hun fortæller det til far og bliver sur på ham. Hvis han synes, mor har været dum, fortæller han det heller ikke til far. For så synes han, det er synd for mor, at han har sagt det.
Han har ikke fortalt far, at mor har fået en ny kæreste. Og han har ikke fortalt mor, at far hentede ham sent i SFO’en i sidste uge. Hvis han havde fortalt mor, at far arbejdede rigtig meget og hentede ham sent i en hel uge, ved han, at mor ville blive vred på far. Det vil han ikke være skyld i, siger han! Han ved, far skynder sig alt, hvad han kan. Men han ved også, at mor synes, han skal hentes senest kl. 16.00. Hun vil blive sur og ringe og skælde far ud, hvis hun får det at vide. Far plejer at hente ham kl. 16.00, men bare ikke lige i denne her uge. Egentlig er det ok for ham, fordi hans gode ven også er længe i SFO’en. Men han gør sig umage for ikke at komme til at fortælle det til mor.

Far er begyndt at være sådan lidt sur i det, efter at mor har fået en ny kæreste. Mors nye kæreste er egentlig meget sød, men det siger han ikke til far, for som han siger: ”Det er bare bedst ikke at sige det til far!”
Jeg spørger, om han fortæller nogen om mors nye kæreste.
”Ja”, siger han. ”Jeg fortæller det til bedstemor og bedstefar. Jeg har også fortalt, at vi var i svømmehallen, og at vi spiste pomfritter og burgere.” …”Jeg har også fortalt, at jeg var længe i SFO’en, da far havde meget arbejde, og at mors kæreste har hentet mig engang.
Bedstemor bliver ikke sur på mor!”

Børn er loyale
Børn gør alt for at være loyale over for både far og mor. Derfor fortæller de ikke noget fra hverdagen hos far, som kan gøre mor bekymret eller vred, eller noget fra hverdagen hos mor, som kan gøre far ditto. Børnene bruger mange kræfter på at vurdere og tænke over, hvordan forældrene vil reagere. De tilsidesætter deres eget naturlige behov for at tale om de ting, der sker i hverdagen, og som de er naturligt optaget af.
Bedsteforældre bliver ofte de voksne, som børnene betror sig til og fortæller de hemmeligheder, som hverdagens små oplevelser pludselig er blevet. Hos bedsteforældrene er der typisk ingen konflikter. Alt er, som det plejer. Det giver tryghed til at fortælle. Her er tid til at snakke om tingene, lige til man er helt færdig med at snakke om dem.

Fortrolige rum
Alle børn har brug for voksne at være fortrolige med. De skal sikres et sted, hvor de kan dele tanker og følelser, så de ikke går med det svære alene. Der er alt for mange børn, der gør.
De allerfleste bedsteforældre vil gerne hjælpe og ønsker et godt og fortroligt forhold til deres børnebørn. Noget af det der hjælper børn godt videre i skilsmissen er at møde nære voksne, som anerkender – og som viser, at de ser og forstår.
Børn som er i denne livsudfordring, som skilsmisse er, har stor gavn af at blive mødt med forståelse. For skilsmisse vækker mange følelser og er lidt besværlig at finde rundt i. Ved at møde børnene med forståelse og legitimere de følelser, som optager børnene, er de ikke overladt til sig selv og deres egne tankespind.
For mange børn er det desværre ikke let at finde et neutralt rum, hvor der er plads til at tale om tingene. Hvis der er dårlig stemning eller konflikter mellem mor og far, er det ekstra svært, fordi barnet er bange for at gøre nogen kede af det.
Det er derfor vigtigt at børn har et sted, hvor de kan give sine tanker og følelser et sprog og får fortalt nogen, hvordan det føles at være dem.
Det kan være så godt at lette sit lille hjerte vel vidende, at nogen bare lytter ,,lige til man har snakket helt færdigt.”
Den dreng, jeg taler med, er heldig. Han har sine bedsteforældre. De hjælper ham ved at lytte, se og forstå!

Artiklen har tidligere været bragt på www.familieguiden.dk

 

 

 

Må børn tro på julemanden?

Udgivet den af
Svar

 

Må børn tro på julemanden?

Må børn tro på julemanden?

Må børn tro på julemanden?

 

Ja, det må de gerne! Både børn og voksne har brug for magi, traditioner og gode hyggelige fortællinger – det er lige netop derfor, vi tror på julemanden.

Julemanden – en fælles ven
Vi ved alle – både voksne og børn, at julemanden er en tyk mand med langt hvidt skæg, der har en rød nissehue, rødt tøj, små briller på næsen og en helt fantastisk mild og kærlig latter …. Ho Ho Ho.
Han bor i Grønland, hvor han i sit juleværksted laver julegaver til alle de søde børn. Til jul rejser han hele vejen fra Grønland og rundt i verden i sin kane, som trækkes af hans rensdyr – og det er Rudolf med den røde tud, der er forrest i rækken af de mange rensdyr.
Det er ren magi!

Samhørighed og fællesskab
Fortællingerne om julemanden, rensdyr, nisser og anden magi, er med til at bringe juleglæden frem i både store og små. Det skaber et fællesskab, og det er noget, der frembringer glæde hos vores børn.
Der sker noget magisk med os alle, når vi taler om og fortæller historier om julemanden. Prøv at lægge mærke til, hvordan vores opmærksomhed med barnet bliver meget intens, når vi taler om julemanden, vi bliver meget lydhøre og meget nærværende. Måske fordi vi voksne er på opdagelse i, om vores børn stadig tror på myten.
Vores opmærksomhed bliver næsten, som når vi taler med et spædbarn, vi får et helt bestemt blik og stemmeføring.
Fantastisk og magisk!

Læg trygt fornuften til side
Det er jo bare en leg, vi har med hinanden – børn og voksne. Vores børn elsker det, og faktisk har de fleste voksne et barn indeni, der elsker det.
Det dur ikke at lægge en rationel tilgang for dagen. Her skal vi lægge fornuften til side. Lad troen blive – og myterne leve, de er med til at skabe en magi fyldt med eventyr af den dejlige slags. Den gode, den runde, den lattermilde og rare julemand er symbolet på noget, vi er fælles om i juletiden. Han er et fantasivæsen af den gode slags, der vil alle børn det bedste.
Børn har brug for gode historier, og brug for at lege.
Min opfordring til alle forældre er, at fortælle alle de gode historier, de har om julemanden og alle hans hjælpere.

Når børn opdager, det er en myte
Det er en del af aftalen, at børnene opdager det der med julemanden, det var noget vi legede. Erkendelsen af at julemanden ikke eksisterer, kommer ikke fra den ene dag til den anden, det er noget, der sker over tid med udviklingen og mor og fars hjælp.
Det kan godt være, at vores børn opdager, at det er morbror Jens der er klædt ud, fordi de kan kende hans briller. Alligevel går der en rum tid, inden børnene forstår, hvordan det hænger sammen.
Nogle forældre spørger, om det ikke kan ske, at børnene mister tilliden til dem, når de har “løjet”.
Nej – det gør de ikke!
Børn elsker historier og myter om gode personer, og specielt når de leger legen med mor og far.
Børn kan fint håndtere, at det var noget vi bare legede og tager på ingen måde skade af, at erfare de barske kendsgerninger.
Alle de gode historier fortjener at blive fortalt og gerne til vores børn, som elsker dem. Tænk bare på, hvordan du selv oplevede det med julemanden, da du var barn. Hvad var det, der virkede magisk for dig? Prøv at huske tilbage på, hvor dejligt du havde det med magien, historierne og forventningens glæde.

Om at dele ”voksenhemmeligheder”
Når børn holder op med at tro på julemanden, sker der noget nyt, som også er fantastisk.
Sammen med andre voksne har man nu en fælles “hemmelighed”: man ved nemlig, at julemanden ikke findes i virkeligheden.
Mange børn forsætter dog legen lidt endnu efter ”opdagelsen”, ved at ”lade som om” de tror på det, men ved godt, at forældrene ved de ”lader som om”. Det er en ny form for magi, næsten et helt overgangsritual til voksenverdenen.
Måske ”lader de som om”, for ikke at ødelægge oplevelsen for mindre søskende. De forstår de voksnes spilleregler og accepterer, at vi leger at julemanden findes.
Børn elsker at tro på julemanden, og der er ingen børn, som tager skade af at miste troen igen.
De får blot en anden opgave, nemlig at fortælle myten videre til dem, der endnu er for små til at forstå.
De store børn bliver de nye historiefortællere.
Det er ren magi!

Glædelig jul.

Psykolog, familierådgiver, forfatter og foredragsholder Charlotte Clemmensen // Forældreklubben

Artiklen har tidligere været bragt på www.familieguiden.dk