Kategoriarkiv: Nybagte forældre

Velkommen til Holland – en unik rejsebeskrivelse ..

Udgivet den af
Svar

Velkommen til Holland – en unik og læseværdig rejsebeskrivelse ..
– om at få et barn med handicap

af Psykolog Charlotte Clemmensen
At blive forældre til et barn med handicap, oplever de fleste som en voldsom og chokerende oplevelse. At det er samtidig også er en berigelse, som giver helt specielle små og store glæder i livet, er noget som kan tage tid at sætte pris på og have øje for.

Jeg blev på mit studie for flere år siden præsenteret for en lille essay, skrevet af en mor til et handicappet barn. Hendes ord og beskrivelse er stadig så fin og vedkommende, at jeg har lyst til at viderebringe den her i Forældreklubbens .

Den er skrevet af Emily Kingsley, som i USA er kendt for bla. at have skrevet den amerikanske børne-tv serie Sesame Street.

I 1974 fødte hun sønnen Jason Kingsley, som fik diagnosen Down Syndrom. På dette tidspunkt havde man ingen forventninger om at børn med Down Syndrom kunne tilegne sig færdigheder som at tale eller gå. Men Emily Kingsleys arbejde ufortrødent med sønnen, og var med til at forandre synet på handicappede børns evner.

Arbejdet med Jason inspirerede hende til at få mennesker med handicap med i arbejdet omkring Sesame Street, og hun fik blandt andet ansat skuespillerinden Tarah Schaeffer, som på grund af sin sygdom sidder i kørestol.

I 1977 var Emily Kingsley med til at producere tv-dokumentaren “This Is My Son”, som handler om det at være forældre til et barn med Down Syndrom og i 1987 skrev hun den fine essay ”Welcome to Holland”, hvor hun sammenligner oplevelserne omkring det at opforstre et barn med særlige behov, med en rejse til et ukendt land. Her får du hendes beskrivelse …

Velkommen til Holland
af Emely Perl Kingsley

Mange har ofte spurgt mig om jeg kunne beskrive og forklare, hvordan det er at få og opfostre et funktionshæmmet barn, så de, som ikke har haft mulighed for at få den unikke erfaring, kan få et indblik i, hvordan det følelsesmæssigt opleves. Jeg tror, jeg bedst kan beskrive det således …:

Når du venter et barn, så er det som at planlægge en helt fantastisk ferietur til Italien. Du køber en hel masse bøger, og lægger en masse planer. Du skal se Colloseum, Peterskirken, sejle med gondoler og meget mere. Du tilegner dig måske endda nogle praktiske sætninger på italiensk.

Efter måneder af ivrig forventning, kommer dagen endelig. Du pakker din taske og tager af sted. Flere timer senere lander flyveren. Stewarden kommer ind og siger: ”Velkommen til Holland!”

“Holland?!?”, udbryder du. “Hvad mener du med Holland? Jeg har bestilt en rejse til Italien!”.

Det var meningen, at jeg skulle være i Italien nu!

Hele mit liv har jeg drømt om at rejse til Italien.

Men der er sket nogle ændringer i flyveplanen og flyet har istedet fløjet dig til Holland, så nu må du istedet nyde din ferie her.

Efter det første chok har fortaget sig, noterer du, at de heldigvis ikke har ført dig til et forfærdeligt, stinkende, snavset sted fuld af nød og sygdom. Det er ikke Italien, men måske har Holland også noget at byde på …

Du har pakket til en rejse til Italien, og det er nogle andre ting du har brug for i Holland. Så du bliver nødt til at gå ud og købe nye guidebøger. Det er et helt anderledes sprog, end du forventede og nogle andre mennesker og en anden kultur end du forventede. Det er bare et meget anderledes sted.

Tingene foregår langsommere end i Italien, og alt er ikke ligeså tindrende flot som i Italien. Men når du har været der et stykke tid, har fået sundet dig, kigger du dig rundt, og du begynder at lægge mærke til at Holland har gamle, smukke vindmøller, fine kanaler, smukke tulipanmarker – og Holland har endda Rembrandt!

Alle andre du kender har rejst til Italien, og de praler med hvor dejligt der er i Italien. Og resten af dit liv vil du sige til dig selv: “Ja, det var også derhen jeg skulle have været, det var derhen jeg havde planlagt min rejse.” Og smerten vil aldrig, aldrig nogensinde forsvinde, fordi tabet af den drøm er et meget betydningsfuldt tab.

Men hvis du bruger hele dit liv på at sørge over at du ikke kom til Italien, så når du måske aldrig at glæde dig over de mange og helt specielle, dejlige ting du kan se og opleve i Holland …

 

 

Amning – ikke for enhver pris ….

Udgivet den af
Svar
Amning - ikke for enhver pris ...

Amning – ikke for enhver pris …

Af psykolog Charlotte Clemmensen

I Danmark betragtes amning som noget meget positivt, da der er belæg for, at det har en række sundhedsmæssige gevinster for barnet. Gennem modermælken overføres en beskyttelse mod smitsomme sygdomme, da moderen giver sin immunitet videre til den nyfødte. Samtidig giver amning også en vis beskyttelse mod allergi …

For meget pres på mødre der ikke ammer
Al information og opfordring fra det officielle sundhedssystem til mødre tager udgangspunkt i, at modermælk er det bedste, der findes til dit barn.

Det er fuldstændig korrekt, der er mange fordele ved amning både for barnet og for de kvinder, der gerne vil og kan amme deres børn. Men de kvinder der af forskellige årsager ikke vil eller kan amme deres barn, sættes i en meget vanskelig situation – det lægger et fantastisk stort pres på den mor der ikke ammer, fordi det ligger i luften, at man opfylder opgave som mor bedst, hvis man ammer. Men sådan hænger det ikke sammen!

Det må ikke ødelægge selvværdet
At skulle sørge for sit barns overlevelse er i psykologisk forstand en opgave, der kan give anledning til en række komplicerede problemstillinger for en del nybagte mødre. Det er det tema som er dominerende i den allerførste tid – om barnet får hvad det skal have at spise, så det tager nok på i vægt. Der er ikke mange der er opmærksomme på, at den her fundamentale opgave har så afgørende betydning for de fleste, og har betydning for hvordan kvinder vurderer og betragter sig selv som mor. Mange gravide og nybagte mødre har en forventning til sig selv om, at denne her opgave med at amme bare løses (næsten af sig selv) og falder enhver kvinde naturligt og ligetil at løse. Men sådan er det ikke for alle!

Jeg oplever i mit arbejde med nybagte mødre, mange være meget følelsesmæssigt optagede af – og kede af det, fordi de er bekymret for, om de kan amme, og for om barnet får nok at spise, og om hvad det vil betyde, hvis de ikke ammer deres barn.

For mange mødre bliver det en meget afgørende faktor for deres måde at betragte sig selv på. De kommer til at sætte lighedstegn mellem at amme og være en god mor. Men dette lighedstegn er ikke rigtig sat!

De har en oplevelse af, at de kun holder deres barn i live og sørger for det på bedste måde, hvis de ammer, og gerne i lang tid. Nogle kvinder får følelsesmæssige vanskeligheder, når de af forskellige grunde ikke ammer deres barn, og det kan få en stor psykologisk betydning for dem. Det ligger lige for at få en utilstrækkelighedsfølelse af ikke at slå til og være en god nok mor, hvis de giver banet modermælkserstatning.

Jeg oplever, at det for en del mødre bliver en unødig og pinefuld psykisk belastning, når de ikke ammer deres barn, og det kan hæmme dem og påvirke dem i hverdagen. Mange plages desværre af en frygtelig dårlig samvittighed.

En svær beslutning
De fleste kvinder har en forventning om, at de skal og kan amme deres barn. Det kan blive en stor, svær beslutning at vælge amningen fra og sørge godt for sit barn på en anden måde ved at give det modermælkserstatning. For de fleste mødre er det en følelsesladet og svær beslutning at tage, hvorvidt amningen skal forsætte, suppleres eller helt stoppe.

For nogle mødre medfører det, at de forsøger amning langt ud over, hvad der er rimeligt for dem selv og deres lille barn. Og forsætter amningen selv om det betyder mange smerte og stor ulyst.

Tilknytning mellem mor og barn – også uden amning
Der er på ingen måde nogen psykolog-faglig vinkel, der viser en sammenhæng mellem amning på den ene side, og mor-barn forholdet på den anden side. Det har altså ingen betydning for tilknytningen mellem mor og barn, om barnet ammes eller får flaske.

En god mor-barn kontakt afhænger af mange flere aspekter. F.eks. om hvorvidt moderen er i stand til at udgøre en tryg base for sit barn, så barnet kan udvikle sig til at blive et trygt lille barn. Der er ikke noget der kan sættes i direkte relation til, om du ammer eller giver dit barn modermælkserstatning.

For øvrigt skal man være opmærksom på, at når barnet får modermælkserstatning med sutteflaske, åbner det for andre muligheder. F.eks. er der mange forældre, der fortæller at det er lettere at etablere en familiefølelse, når både mor og far kan give barnet mad. For far bliver der skabt en konkret kontakt med barnet, når han har mulighed for at deltage aktivt i måltiderne, han føler sig inkluderet i forældreansvaret på en anden måde og kan blive godt hjulpet på vej til sin identitet som far.

En god mor-barn kontakt afhænger Ikke af amning, men af:

  • At kunne give sit barn beskyttelse
  • At være indlevende i barnets mentale processer
  • At være tilgængelig for barnet
  • At have delt opmærksomhed med sit barn og kunne være følelsesmæssigt afstemt
  • At kunne give trøst og fysisk omsorg
  • At kunne finde balance mellem barnets og egne behov.

Disse aspekter eller opgaver er der intet til hinder for at opfylde, når man vælger at give sit spædbarn modermælkserstatning.

Stol på jeres egen dømmekraft
Hvis I vælger at give jeres barn modermælkserstatning, skal I stole på, at I stadig er gode forældre og prøve på at overse de endeløse overskrifter om amningens lyksaligheder og enestående fortrin. For det ikke alle mødre og spædbørn det er det bedste for. Det vigtigste er, at jeres barn får gode måltider, og det gør det absolut også med erstatning. Det allerbedste er, at måltidet og stemningen omkring det er afslappet og så rar som muligt. Jo mere rart det er for dig, jo mere rart er det også for dit lille barn.

Både du og dit barn har allermest brug for, at du oplever en styrke og glæde i at tilfredsstille dit barns behov. Det giver dig selvtillid og er til gavn for både din egen og barnets trivsel. Det afhænger Ikke af om du ammer eller giver flaske, for det gode moderskab sidder ikke i brysterne.

En god mor ser ikke ud på en bestemt måde. Der er uanede måder at være en god mor på.

En måde – er at være en mor der ammer sit barn.

En anden måde – er at være en mor der giver sit barn modermælkserstatning.

Uddrag fra bogen: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far. I bogen fortæller mødre blandt andet om deres oplevelser og vanskeligheder med amning.

Artiklen har tidligere været bragt på www.familieguiden.dk

Amning – ikke for enhver pris

Udgivet den af
Svar

Amning – ikke for enhver pris 

Der er masser af kærlighed på flaske...

Der er masser af kærlighed på flaske…

I Danmark betragtes amning som noget meget positivt, da der er belæg for, at det har en række sundhedsmæssige gevinster for barnet. Gennem modermælken overføres en beskyttelse mod smitsomme sygdomme, da moderen giver sin immunitet videre til den nyfødte. Samtidig giver amning også en vis beskyttelse mod allergi …

Al information og opfordring fra det officielle sundhedssystem til mødre tager udgangspunkt i, at modermælk er det bedste, der findes til dit barn.
 Det er fuldstændig korrekt, der er mange fordele ved amning både for barnet og for de kvinder, der gerne vil og kan amme deres børn. Men de kvinder der af forskellige årsager ikke vil eller kan amme deres barn, sættes i en meget vanskelig situation – det lægger et fantastisk stort pres på den mor der ikke ammer, fordi det ligger i luften, at man opfylder opgaven som mor bedst, hvis man ammer. Men sådan hænger det ikke sammen!

Det må ikke ødelægge selvværdet
At skulle sørge for sit barns overlevelse er i psykologisk forstand en opgave, der kan give anledning til en række komplicerede problemstillinger for en del nybagte mødre. Det er det tema som er dominerende i den allerførste tid – om barnet får hvad det skal have at spise, så det tager nok på i vægt. Der er ikke mange der er opmærksomme på, at den her fundamentale opgave har så afgørende betydning for de fleste, og har betydning for hvordan kvinder vurderer og betragter sig selv som mor. Mange gravide og nybagte mødre har en forventning til sig selv om, at denne her opgave med at amme bare løses (næsten af sig selv) og falder enhver kvinde naturligt og ligetil at løse. Men sådan er det ikke for alle!
Jeg oplever i mit arbejde med nybagte mødre, mange være meget følelsesmæssigt optagede af – og kede af det, fordi de er bekymret for, om de kan amme, og for om barnet får nok at spise, og om hvad det vil betyde, hvis de ikke ammer deres barn.
For mange mødre bliver det en meget afgørende faktor for deres måde at betragte sig selv på. De kommer til at sætte lighedstegn mellem at amme og være en god mor. Men dette lighedstegn er ikke rigtig sat! 
De har en oplevelse af, at de kun holder deres barn i live og sørger for det på bedste måde, hvis de ammer, og gerne i lang tid. Nogle kvinder får følelsesmæssige vanskeligheder, når de af forskellige grunde ikke ammer deres barn, og det kan få en stor psykologisk betydning for dem. Det ligger lige for at få en utilstrækkelighedsfølelse af ikke at slå til og være en god nok mor, hvis de giver banet modermælkserstatning. 
Jeg oplever, at det for en del mødre bliver en unødig og pinefuld psykisk belastning, når de ikke ammer deres barn, og det kan hæmme dem og påvirke dem i hverdagen. Mange plages desværre af en frygtelig dårlig samvittighed.

En svær beslutning
De fleste kvinder har en forventning om, at de skal og kan amme deres barn. Det kan blive en stor, svær beslutning at vælge amningen fra og sørge godt for sit barn på en anden måde, ved at give det modermælkserstatning. For de fleste mødre er det en følelsesladet og svær beslutning at tage, hvorvidt amningen skal forsætte, suppleres eller helt stoppe.
For nogle mødre medfører det, at de forsøger amning langt ud over, hvad der er rimeligt for dem selv og deres lille barn, og forsætter amningen selv om det betyder mange smerte og stor ulyst.

Tilknytning mellem mor og barn – også uden amning
Der er på ingen måde nogen psykolog-faglig vinkel, der viser en sammenhæng mellem amning på den ene side, og mor-barn forholdet på den anden side. Det har altså ingen betydning for tilknytningen mellem mor og barn, om barnet ammes eller får flaske. 
En god mor-barn kontakt afhænger af mange flere aspekter. F.eks. om hvorvidt moderen er i stand til at udgøre en tryg base for sit barn, så barnet kan udvikle sig til at blive et trygt lille barn. Der er ikke noget, der kan sættes i direkte relation til, om du ammer eller giver dit barn modermælkserstatning.
For øvrigt skal man være opmærksom på, at når barnet får modermælkserstatning med sutteflaske, åbner det for andre muligheder. F.eks. er der mange forældre, der fortæller at det er lettere at etablere en familiefølelse, når både mor og far kan give barnet mad. For far bliver der skabt en konkret kontakt med barnet, når han har mulighed for at deltage aktivt i måltiderne, han føler sig inkluderet i forældreansvaret på en anden måde og kan blive godt hjulpet på vej til sin identitet som far.
 En god mor-barn kontakt afhænger ikke af amning, men af:

At kunne give sit barn beskyttelse
At være indlevende i barnets mentale processer
At være tilgængelig for barnet
At have delt opmærksomhed med sit barn og kunne være følelsesmæssigt afstemt
At kunne give trøst og fysisk omsorg
At kunne finde balance mellem barnets og egne behov.
Disse aspekter eller opgaver er der intet til hinder for at opfylde, når man vælger at give sit spædbarn modermælkserstatning.

Stol på jeres egen dømmekraft
Hvis I vælger at give jeres barn modermælkserstatning, skal I stole på, at I stadig er gode forældre og prøve på at overse de endeløse overskrifter om amningens lyksaligheder og enestående fortrin. For det ikke alle mødre og spædbørn det er det bedste for. Det vigtigste er, at jeres barn får gode måltider, og det gør det absolut også med erstatning. Det allerbedste er, at måltidet og stemningen omkring det er afslappet og så rar som muligt. Jo mere rart det er for dig, jo mere rart er det også for dit lille barn.
 Både du og dit barn har allermest brug for, at du oplever en styrke og glæde i at tilfredsstille dit barns behov. Det giver dig selvtillid og er til gavn for både din egen og barnets trivsel. Det afhænger Ikke af om du ammer eller giver flaske, for det gode moderskab sidder ikke i brysterne.
En god mor ser ikke ud på en bestemt måde. Der er uanede måder at være en god mor på. 
En måde – er at være en mor der ammer sit barn. 
En anden måde – er at være en mor der giver sit barn modermælkserstatning.

Uddrag fra bogen: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far.
I bogen kan du læse om mødre, der blandt andet fortæller om deres oplevelser og vanskeligheder med amning.

Psykolog Charlotte Clemmensen

Gid Fanden havde forestillingen om den perfekt mor…!

Udgivet den af
Af Psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen
Kvinden på billedet smiler overskudsagtigt.
Hun har glade, vel – tilpasse børn og et pletfrit hjem. Hun har ingen uredte senge eller bunker af vasketøj – Det tror vi ihvertfald, når vi ser på hende her – og alle de andre, der ser så dejlige og så perfekte ud .. !! 
Harmoni og lykke!!

Harmoni og lykke!!

Sådan fremstilles mødre oftest i reklamer, film og magasiner, og så kan man jo nemt komme til at tro, at det er sådan, at en mor skal se ud.
Men er der nogen af os, som har set eller mødt disse “perfekte” mødre i den virkelige verden?
Mange mødre døjer desværre med en forestilling om, at det er sådan det skal se ud, hvis man skal være med i klubben af “perfekte mødre”. Men som jeg ser det, så er det nogle helt urimelige forventninger at have til sig selv.

 Fra tid til anden er de fleste af os i tvivl, om det vi gør, er godt nok – og måske er det det, der får os til at sammenligne os selv med andre. Men det her glansbilledagtige af den “perfekte mor” er efter min bedste overbevisning blændværk, og jeg har aldrig set eller oplevet hende i den virkelige verden. Jeg har til gengæld mødt en masse dejlige kvinder, som gør deres bedste for at opfylde rollen som omsorgsfulde og ansvarsfulde mødre, roller som de i langt de fleste tilfælde opfylder – perfekt!

Benhårdt arbejde
Vi er ikke så gode til at snakke om, at det faktisk er benhårdt arbejde at blive forældre. For det kan være svært, at tale med andre om, at det ind imellem er overvældende og udmattende med alle de nye udfordringer. Og det ligger lige for at få den tanke, at alle de andre klarer det hele meget bedre end en selv. At de har meget mere overskud, at de er meget lykkeligere og at de har meget nemmere ved at leve sig ind i rollen som forældre, end man selv har. Men det er en illusion.
!

En perfekt mor kan også være træt og irriteret
For de fleste mødre kan det være voldsomt befriende at erkende, at en perfekt mor også kan være træt og irriteret, og at man ikke overkommer at være på spring for barnet hvert sekund døgnet rundt. Men det er faktisk godt for dit barn, at du fra tid til anden også er optaget af ting, som ikke lige har noget med barnet at gøre. Som f.eks. at sidde og læse avisen uden dårlig samvittighed. Imens kan dit barn nemlig sagtens ligge alene på gulvet eller i vuggen og på egen hånd suge indtryk til sig fra verden omkring.

Læg mærke til alt det du klarer
Giv dig selv lov til også at være træt og udmattet. At føle sig udkørt er for de allerfleste en uundgåelig følgesvend med de nye udfordringer. At være træt og udmattet betyder ikke, at du er en dårlig mor (eller far), det er bare en helt naturlig reaktion på en situation, hvor alt er nyt og (lidt) overvældende.
Husk, at det er de mange forskellige gøremål og små rutiner i hverdagen, der er med til at knytte dig og dit barn sammen, og med til at styrke intimiteten og kærligheden mellem jer. Det er måske ikke noget, du er helt bevidst om, men hver gang du holder dit barn, mader dit barn, snakker med dit barn, bader dit barn, klæder det af og på osv., så styrker du båndet mellem jer.
 På samme måde, har du måske også en følelse af, at du ikke rigtigt får noget for hånden i løbet af dagen. Men, hvis du tænker efter, så er din dag fyldt med gøremål og opgaver. Det er bare nogle andre, end dem du plejer at tage dig af.
 Så prøv at revurdere dit billede af dig selv, og sørg for at du selv og andre viser respekt for det store arbejde du udfører. Lad være med at betragte det du gør, som selvfølgeligheder. 
Vær stolt og tilfreds med alt, hvad du gør for dig, dit barn og dit parforhold – og husk, at du i dit daglige samvær med dit barn, opfylder de to store og helt grundlæggende opgaver, som du har som mor, nemlig at sikre dit barns overlevelse og at give dit barn kærlighed.

Del glæder og bekymringer
Tal med din partner, for det er godt at dele de glæder og bekymringer, som I hver især har. At få talt sammen, er den allerbedste måde I kan støtte og hjælpe hinanden med de store udfordringer, der følger med det at blive forældre.

Artiklen har tidligere været bragt på : www.barneguiden.dk

 

 

 

Lad nu far komme til

Udgivet den af
Svar
Lad nu far komme til

Lad nu far komme til

“Men kære mor, du er ikke perfekt, så det må du heller ikke forvente, at far skal være”.. udtaler jeg i artiklen..
Læs hele min opsang til mødrene ved at følge linket her nedenunder, eller læs med på Forældreklubben på facebook…

http://voresborn.dk/baby-0-1/familieliv-og-parforhold/7943-lad-nu-far-komme-til?page=1

Prøv at lade være med at kritisere dit barns far – og bliv en bedre kæreste og en mere afslappet mor..

Lykkes det for dig at lade være med at kritisere og være bedrevidende..??

Amning – ikke for enhver pris

Udgivet den af
Svar

 

Der er masser af kærlighed på flaske...

Der er masser af kærlighed på flaske…

Amning – ikke for enhver pris
I Danmark betragtes amning som noget meget positivt, da der er belæg for, at det har en række sundhedsmæssige gevinster for barnet. Gennem modermælken overføres en beskyttelse mod smitsomme sygdomme, da moderen giver sin immunitet videre til den nyfødte. Samtidig giver amning også en vis beskyttelse mod allergi …

For meget pres på mødre der ikke ammer
af psykolog Charlotte Clemmensen

Al information og opfordring fra det officielle sundhedssystem til mødre tager udgangspunkt i, at modermælk er det bedste, der findes til dit barn.
 Det er fuldstændig korrekt, der er mange fordele ved amning både for barnet og for de kvinder, der gerne vil og kan amme deres børn. Men de kvinder der af forskellige årsager ikke vil eller kan amme deres barn, sættes i en meget vanskelig situation – det lægger et fantastisk stort pres på den mor der ikke ammer, fordi det ligger i luften, at man opfylder opgaven som mor bedst, hvis man ammer. Men sådan hænger det ikke sammen!

Det må ikke ødelægge selvværdet
At skulle sørge for sit barns overlevelse er i psykologisk forstand en opgave, der kan give anledning til en række komplicerede problemstillinger for en del nybagte mødre. Det er det tema som er dominerende i den allerførste tid – om barnet får hvad det skal have at spise, så det tager nok på i vægt. Der er ikke mange der er opmærksomme på, at den her fundamentale opgave har så afgørende betydning for de fleste, og har betydning for hvordan kvinder vurderer og betragter sig selv som mor. Mange gravide og nybagte mødre har en forventning til sig selv om, at denne her opgave med at amme bare løses (næsten af sig selv) og falder enhver kvinde naturligt og ligetil at løse. Men sådan er det ikke for alle!
Jeg oplever i mit arbejde med nybagte mødre, mange være meget følelsesmæssigt optagede af – og kede af det, fordi de er bekymret for, om de kan amme, og for om barnet får nok at spise, og om hvad det vil betyde, hvis de ikke ammer deres barn.
For mange mødre bliver det en meget afgørende faktor for deres måde at betragte sig selv på. De kommer til at sætte lighedstegn mellem at amme og være en god mor. Men dette lighedstegn er ikke rigtig sat! 
De har en oplevelse af, at de kun holder deres barn i live og sørger for det på bedste måde, hvis de ammer, og gerne i lang tid. Nogle kvinder får følelsesmæssige vanskeligheder, når de af forskellige grunde ikke ammer deres barn, og det kan få en stor psykologisk betydning for dem. Det ligger lige for at få en utilstrækkelighedsfølelse af ikke at slå til og være en god nok mor, hvis de giver banet modermælkserstatning. 
Jeg oplever, at det for en del mødre bliver en unødig og pinefuld psykisk belastning, når de ikke ammer deres barn, og det kan hæmme dem og påvirke dem i hverdagen. Mange plages desværre af en frygtelig dårlig samvittighed.

En svær beslutning
De fleste kvinder har en forventning om, at de skal og kan amme deres barn. Det kan blive en stor, svær beslutning at vælge amningen fra og sørge godt for sit barn på en anden måde, ved at give det modermælkserstatning. For de fleste mødre er det en følelsesladet og svær beslutning at tage, hvorvidt amningen skal forsætte, suppleres eller helt stoppe.
For nogle mødre medfører det, at de forsøger amning langt ud over, hvad der er rimeligt for dem selv og deres lille barn,  og forsætter amningen selv om det betyder mange smerte og stor ulyst.

Tilknytning mellem mor og barn – også uden amning
Der er på ingen måde nogen psykolog-faglig vinkel, der viser en sammenhæng mellem amning på den ene side, og mor-barn forholdet på den anden side. Det har altså ingen betydning for tilknytningen mellem mor og barn, om barnet ammes eller får flaske. 
En god mor-barn kontakt afhænger af mange flere aspekter. F.eks. om hvorvidt moderen er i stand til at udgøre en tryg base for sit barn, så barnet kan udvikle sig til at blive et trygt lille barn. Der er ikke noget, der kan sættes i direkte relation til, om du ammer eller giver dit barn modermælkserstatning.
For øvrigt skal man være opmærksom på, at når barnet får modermælkserstatning med sutteflaske, åbner det for andre muligheder. F.eks. er der mange forældre, der fortæller at det er lettere at etablere en familiefølelse, når både mor og far kan give barnet mad. For far bliver der skabt en konkret kontakt med barnet, når han har mulighed for at deltage aktivt i måltiderne, han føler sig inkluderet i forældreansvaret på en anden måde og kan blive godt hjulpet på vej til sin identitet som far.
 En god mor-barn kontakt afhænger ikke af amning, men af:

  • At kunne give sit barn beskyttelse
  • At være indlevende i barnets mentale processer
  • At være tilgængelig for barnet
  • At have delt opmærksomhed med sit barn og kunne være følelsesmæssigt afstemt
  • At kunne give trøst og fysisk omsorg
  • At kunne finde balance mellem barnets og egne behov.

Disse aspekter eller opgaver er der intet til hinder for at opfylde, når man vælger at give sit spædbarn modermælkserstatning.

Stol på jeres egen dømmekraft
Hvis I vælger at give jeres barn modermælkserstatning, skal I stole på, at I stadig er gode forældre og prøve på at overse de endeløse overskrifter om amningens lyksaligheder og enestående fortrin. For det ikke alle mødre og spædbørn det er det bedste for. Det vigtigste er, at jeres barn får gode måltider, og det gør det absolut også med erstatning. Det allerbedste er, at måltidet og stemningen omkring det er afslappet og så rar som muligt. Jo mere rart det er for dig, jo mere rart er det også for dit lille barn.
 Både du og dit barn har allermest brug for, at du oplever en styrke og glæde i at tilfredsstille dit barns behov. Det giver dig selvtillid og er til gavn for både din egen og barnets trivsel. Det afhænger Ikke af om du ammer eller giver flaske, for det gode moderskab sidder ikke i brysterne.
En god mor ser ikke ud på en bestemt måde. Der er uanede måder at være en god mor på. 
En måde – er at være en mor der ammer sit barn. 
En anden måde – er at være en mor der giver sit barn modermælkserstatning.

Uddrag fra bogen: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far. I bogen fortæller mødre blandt andet om deres oplevelser og vanskeligheder med amning.