*****HAR DIT BARN ANGST ? *****

Er du i tvivl om dit barn lider af angst, så søg rådgivning og få klarhed og viden omkring det.
Jo mere viden og indblik du har om angst og dens virkning, jo større mulighed har du for at hjælpe dit barn på bedste vis.
I mit arbejde som psykolog taler jeg både med børnene og forældrene fordi det er nødvendigt – og en forudsætning for at børnene kan lære, at håndtere angsten. I de fleste tilfælde lærer børnene, at håndtere angsten, så den bliver mindre dominerende og hæmmende i hverdagen.

Flere børn har angst
Jeg taler med mange børn der har angst – også mange flere end jeg har gjort tidligere.
Om det er fordi, der er flere børn der har angst – eller det er fordi vi er blevet mere opmærksomme på at børn kan have angst, ved jeg ikke helt, men det mest sandsynlige er, at det skyldes begge dele!
Der er kommet langt mere fokus på børn og angst de sidste 10 -15 år, og vi er blevet meget klogere på angst hos børn, både gennem forskning og praktisk arbejde med at hjælpe børn med angst.
I dag ved vi, at børn ikke behøver at leve med angst – og vi ved at det ikke bare er noget man ”vokser fra”. Børn kan (og skal) hjælpes og vi ved meget om, hvordan vi kan hjælpe børnene med at håndtere angsten.

Forældre reagerer på børns angst
Forældre er blevet bedre til at tale om- og reagere på børns angst, og det samme er skolerne. Det er mit indtryk, at skolelærerne og pædagogerne er blevet mere opmærksomme på børn med angst.
Der sidder mindst ét barn i hver skoleklasse, der lider af angst. Så det er noget, mange er berørt af på forskellig vis.

Mere fokus på børn med angst
Der har i medierne i flere omgange været fokus på børn med angst. Tak for det, det har gjort, at mange har fået en bedre indsigt i, hvordan angst kan se ud, hvordan den påvirker familien og at det ikke er en nem opgave, at være forældre til børn med angst.
Medierne har været gode til at formidle, at der er hjælpemuligheder og behandlingsmuligheder for børn med angst og deres familier.
Forældre er meget vigtige medspillere, når børn skal lære, at håndtere angsten.

Angst ser forskelligt ud
Børn er ikke ens eller ser ens ud, og den angst børnene har ser også forskelligt ud. Angst kan se ud på mange forskellige måder, og børnene bliver forskelligt påvirket af den.
Jeg ved fra mit arbejde gennem mange år, at det ikke er let for børnene at slippe angsten, fordi den næsten altid har et eller andet formål. Formålet er ikke altid umiddelbart let at finde, så det kræver noget opdagelsesarbejde. Jeg synes det er spændende – og sætter stor pris på den del af mit arbejde, der handler om at arbejde med børn.

Hvad er børnene bange for
Når jeg arbejder med børn der har angst, prøver vi sammen at finde ud af, hvad de er bange for, hvorfor de er bange og hvordan. Jeg går på opdagelse sammen med børnene og finde ud af hvad angsten gør og hvordan barnet kan styre den
Det er ikke helt let, fordi børnene ofte ikke kan forklare hvorfor, og hvad de er bange for.
Vi går på opdagelse i, hvordan angsten reagerer, når vi gør forskellige ting.
I de fleste tilfælde ender vi med sammen, at opdage at angsten faktisk er lidt af ”en tøsedreng”, fordi når børnene takler og håndterer angsten med de nye lærte strategier, så er den ikke stærkere end dem. De kan styre over den, så den ikke bliver så bestemmende i hverdagen.
Børn er faktisk meget dygtige opdagelsesrejsende, når de får den rigtige støtte.

Forældre er vigtige medspillere
Forældrene er ALTID meget vigtige medspillere, når børnene skal lære at håndtere angsten på nye måder.
Jeg oplever ofte, at forældrene bliver forundret over, hvad og hvordan de kan gøre, for at hjælpe. Jeg oplever også meget glade forældre, når de får viden om, hvordan de kan hjælpe.
Forældre der tilegner sig viden om angstens væsen, er bedre i stand til at hjælpe børnene til selv at takle angsten.
Det er vigtigt at børn med angst får hjælp.
Hvis angsten ikke behandles, kan det på sigt få alvorlige konsekvenser, både for barnet og for familien.

Forældreklubben // Psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen

 

 

 

 

 

 

 

Tal med dine børn om skyderierne

Tal med dit barn

Tal med dit barn (Billedet fra en fransk avis)

Tal med dine børn om skyderierne
Af Psykolog Charlotte Clemmensen

Billeder og lyd af skud og død, angste mennesker, løbene mennesker, mange blomster, en sær stemning, forfærdede mennesker, politi med store våben. Angst og fortvivlelse står malet i ansigterne på alle.
Fjersynet kører, radien kører, mor og far er optaget af det, er forfærdet, vrede og ikke helt nærværende.
Det er også det vores børn oplever i disse dage!

De fleste børn oplever i en eller anden grad disse skræmmende billeder, eller reaktionerne på dem. Medieverdenen dækker massivt – i nyhedsudsendelser, radio, og i aviser.
I bybilledet er der ”gule spisesedler”, som nærmes springer i øjnene på os, gratis aviserne ligger hulter til bulter i de offentlige transportmidler, i venteværelser, på cafeer og mange andre steder. I vores hjem ligger dagens avis på spisebordet og forsiden er gruopvækkende at se på. Vi voksne taler sammen med uro og forfærdelse i stemmerne, om det forfærdelige.

Angsten rammer også i børnehøjde
Et terrorangreb har ramt Danmark, og det opdager vores børn også, de kan ikke undgå at høre om det – og mærke, at der er noget der er anderledes alvorligt. Derfor er vi nødt til , at forholde os til – og se i øjnene, at disse skræmmende billeder når vores børn. Børn både mærker, ser og hører voksnes forfærdelse, uro og angst.
Når katastrofer af denne slags kommer ind alle vegne fra, så bliver børn påvirket og berørt – måske mere end forældre forestiller sig .
Børn bliver bange når de ser voldsomme billeder, følelsesudbrud og rædsel i øjnene på andre mennesker.
Det er angstprovokerende for dem og det sætter spørgsmål i gang i deres små hoveder. De har krav på, at vi voksne forholder os til dem og taler med dem om, hvad de har at spørge om.
Hvis vi ikke taler med vores børn om begivenhederne er der mulighed for, at de fejlfortolker hvad det er der sker, hvilket kan gøre børnene endnu mere bange. Deres fantasi løber løbsk. Sæt dig derfor ned med børnene og fortæl dem hvad der sker, naturligvis på et niveau der passer til deres alder og personlighed.

Helt normalt børn bliver bange
Det er rigtig grimt for børn, at se billeder af det forfærdelige, at læse om det og høre om det. Det er helt normalt de bliver utrygge og bekymrede, og det skal de vide – at det er en følelse de deler med mange andre børn og voksne.
Men når det er sagt, er det meget vigtigt at berolige børnene, og det kan gøres på forskellig vis.
Børn der bliver bange har brug for at blive beroliget af mor og far.

Vær et filter for dine børn – og tal med dem
En vigtig opgave er, at man som forældre fungerer som et slags filter for børnene.
Hvis dit barn udtrykker bekymring eller du kan se det bliver bange eller skræmt over det de ser og hører, så er det meget vigtigt at tale om begivenheden. Børnene skal have svar på spørgsmål, som de bliver bange for og optaget af.
Men du skal også berolige, så de føler sig trygge. Fortæl dem at det her er helt unormale omstændigheder, og det er meget sjældent at mennesker gør sådan noget her i Danmark. Fortæl dem at alle mennesker synes det er helt forkasteligt og at mennesker normalt ikke gør sådan noget. Fortæl at politiet hjælper med at passe på det ikke sker, og at alle mennesker hjælper hinanden med det ikke sker. Børn skal forsat tro på, at ingen vil dem noget ondt, det må de ikke være bange for.
Du skal fortælle, hvad der sker uden at pensle det ud og forsøge at berolige dit barn. Tænk altid på, at du skal tale med barnet ud fra alder og udviklingsniveau. Begynd ikke på store tekniske og politiske forklaringer, som dit barn ikke har forudsætning for at forstå.

Lyt rigtig godt efter hvad barnet spørger om – og svar på det!
Børn kan blive optaget af eksistentielle spørgsmål, og kan f.eks. blive optaget af spørgsmål om liv og død. ”Mor kan en mand også skyde dig så du dør?” – ”Far kan du løbe væk hvis de kommer, så du ikke dør?”
Vær parat til at svare og berolige – lyt godt efter hvad de spørger om og svar så beroligende du kan. Du skal være ærlig, men vurder også hvad dit barn har brug for, nogle gange kan det rigtige svar være ”en lille løgn”, fordi beroligelse er det vigtigste og det mest rigtige svar.

Bliv ved med at tale om det
Sig aldrig til dit barn, at det skal han ikke tænke på. Du skal anerkende de følelser som dit ban har, og kunne rumme det bliver bange. Hvis du ikke anerkender det og tager deres følelser og tanker alvorligt, kan der ske det at barnet ikke fortæller dig om hvad det tænker og vil gå og rumstere med bange tanker alene, uden at betro sig til dig.
Bliv ved med at tale om det, spørg om de har talt om det i skolen eller andre steder, hvem sagde hvad, blev du bange for at tale om det mm.

Gode råd
Se tv sammen med dine børn
Helt små børn skal ikke se tv
Tal om det
Fortæl hvad der sker i et sprog der er tilpasset barnets alder
Fortæl der ikke sker dem noget
Fortæl det er helt unormalt
Fortæl politiet passer på os
Fortæl vi passer på hinanden
Fortæl mennesker i Danmark ikke vil have sådan noget sker
Bliv ved med at tale om det
Stil spørgsmål

 

 

Eksamenstid = forventningspres

 

hhopti

Igennem årene har jeg i mit arbejde som psykolog snakket med flere gymnasie- og udskolingselever med forskellige vanskeligheder og udfordringer. Det er på mange måder svært at være ung i dag, faktisk uanset, om man har indre, personlige eller familiemæssige kampe at kæmpe.
Med alle de forventninger og forskellige roller, de unge skal leve op til, kan presset på næsten usynlig vis blive ubærligt for dem. Jeg oplever unge gå ned med stress, depressioner og andre psykiske problemer, som følge af  at de ikke føler sig tilstrækkelig og god nok. Man skal helst se smart ud, være i god form, have et rigt socialt liv, dyrke fritidsaktiviteter og fritidsarbejde, og ikke mindst klare sig godt i skolen. Dette blot nogle af de ting, jeg oplever de unge selv mener de skal kunne for at være god nok.
Lige præcis det med at klare sig godt i skolen og få gode karakterer, bliver et ekstra stort pres her i eksamenstiden. Unge stiller store krav og har store ambitioner om gode karakterer – og gerne i alle fag. De stadigt stigende snit på bl.a. universitetsuddannelserne, gør at man godt kan forstå de bliver stressede. Min egen datter, som blev student sidste år, led som alle hendes kammerater også under presset om at få et højt gennemsnit for at komme ind på drømmeuddannelsen.
Der er noget galt i vores system, når vi udelukkende måler vores unge mennesker på om de har et højt snit. Det bliver en balancegang, hvordan vi som forældre skal støtte og vejlede, fordi det på den ene side er fornuftigt, at gå op i skolen, fordi vores system er som det er. Men vi forældre skal også huske at tale med vores børn om dette kæmpe forventningspres og vi skal ikke kun gratulere, når børnene kommer hjem med top karakterer. Vi skal efter min mening opmuntre til læsning og høje ambitioner, men vi skal også huske at hjælpe vores børn med at være realistiske og ikke for slevkritiske, når det ikke går som håbet eller forventet, hvilket der kan være mange grunde til.
Måske har dit barn ikke trukket favoritfagene til eksamen. Man kan have en uheldig dag, hvor nervøsiteten kommer til at spille en for stor rolle. Censor kan være streng. Eller man er skruet sammen i hovedet på en måde, der gør at man præsterer godt i andre situationer end i en eksamenssituation.

Man kommer ikke altid ud med den karakter, man havde regnet med eller synes, man har fortjent. Det er ikke altid okay – men vores barn er okay.
Husk, at hjælpe din unge voksne til (engang imellem) at skrue ned for forventningspresset og accepterer sig selv, med eller uden topkarakterer.

Man er jo ikke sin karakter – man får bare en!