Forfatterarkiv: psykologcc

Børn i skilsmisse har brug for bedsteforældre

Udgivet den af
Svar
Bedstemor hører hemmeligheder ..

Bedstemor hører hemmeligheder .Jeg taler i mit arbejde med en del børn, hvis forældre er skilt eller skal skilles. Alle børnene har sine helt egne og særlige tanker, når mor og far går fra hinanden. Alligevel er det mange af de samme ting, som børnene fortæller om, i forhold til den nye udfordring de står i, når de skal være sammen med mor og far på nye og anderledes betingelser.

 

 

 

I denne uge har jeg talt med en dreng på ni år, som bor hos mor og far en uge ad gangen. I samtalen mindede han mig om noget, jeg godt ved. Nemlig at bedsteforældre er vigtige – og måske specielt for de børn, der bor hos mor og far på skift.

Jeg siger det ikke til nogen
Drengen fortalte mig, at han ikke fortæller far, hvad der foregår, når han er hos mor. Og ikke fortæller mor, hvad der foregår, når han er hos far. Han hader, når mor bliver sur eller ked af det, og hader, når far gør.
Hvis han har været oppe at skændes med far, er det svært at fortælle det til mor. Så er han nervøs for, at hun fortæller det til far og bliver sur på ham. Hvis han synes, mor har været dum, fortæller han det heller ikke til far. For så synes han, det er synd for mor, at han har sagt det.
Han har ikke fortalt far, at mor har fået en ny kæreste. Og han har ikke fortalt mor, at far hentede ham sent i SFO’en i sidste uge. Hvis han havde fortalt mor, at far arbejdede rigtig meget og hentede ham sent i en hel uge, ved han, at mor ville blive vred på far. Det vil han ikke være skyld i, siger han! Han ved, far skynder sig alt, hvad han kan. Men han ved også, at mor synes, han skal hentes senest kl. 16.00. Hun vil blive sur og ringe og skælde far ud, hvis hun får det at vide. Far plejer at hente ham kl. 16.00, men bare ikke lige i denne her uge. Egentlig er det ok for ham, fordi hans gode ven også er længe i SFO’en. Men han gør sig umage for ikke at komme til at fortælle det til mor.

Far er begyndt at være sådan lidt sur i det, efter at mor har fået en ny kæreste. Mors nye kæreste er egentlig meget sød, men det siger han ikke til far, for som han siger: ”Det er bare bedst ikke at sige det til far!”
Jeg spørger, om han fortæller nogen om mors nye kæreste.
”Ja”, siger han. ”Jeg fortæller det til bedstemor og bedstefar. Jeg har også fortalt, at vi var i svømmehallen, og at vi spiste pomfritter og burgere.” …”Jeg har også fortalt, at jeg var længe i SFO’en, da far havde meget arbejde, og at mors kæreste har hentet mig engang.
Bedstemor bliver ikke sur på mor!”

Børn er loyale
Børn gør alt for at være loyale over for både far og mor. Derfor fortæller de ikke noget fra hverdagen hos far, som kan gøre mor bekymret eller vred, eller noget fra hverdagen hos mor, som kan gøre far ditto. Børnene bruger mange kræfter på at vurdere og tænke over, hvordan forældrene vil reagere. De tilsidesætter deres eget naturlige behov for at tale om de ting, der sker i hverdagen, og som de er naturligt optaget af.
Bedsteforældre bliver ofte de voksne, som børnene betror sig til og fortæller de hemmeligheder, som hverdagens små oplevelser pludselig er blevet. Hos bedsteforældrene er der typisk ingen konflikter. Alt er, som det plejer. Det giver tryghed til at fortælle. Her er tid til at snakke om tingene, lige til man er helt færdig med at snakke om dem.

Fortrolige rum
Alle børn har brug for voksne at være fortrolige med. De skal sikres et sted, hvor de kan dele tanker og følelser, så de ikke går med det svære alene. Der er alt for mange børn, der gør.
De allerfleste bedsteforældre vil gerne hjælpe og ønsker et godt og fortroligt forhold til deres børnebørn. Noget af det der hjælper børn godt videre i skilsmissen er at møde nære voksne, som anerkender – og som viser, at de ser og forstår.
Børn som er i denne livsudfordring, som skilsmisse er, har stor gavn af at blive mødt med forståelse. For skilsmisse vækker mange følelser og er lidt besværlig at finde rundt i. Ved at møde børnene med forståelse og legitimere de følelser, som optager børnene, er de ikke overladt til sig selv og deres egne tankespind.
For mange børn er det desværre ikke let at finde et neutralt rum, hvor der er plads til at tale om tingene. Hvis der er dårlig stemning eller konflikter mellem mor og far, er det ekstra svært, fordi barnet er bange for at gøre nogen kede af det.
Det er derfor vigtigt at børn har et sted, hvor de kan give sine tanker og følelser et sprog og får fortalt nogen, hvordan det føles at være dem.
Det kan være så godt at lette sit lille hjerte vel vidende, at nogen bare lytter ,,lige til man har snakket helt færdigt.”
Den dreng, jeg taler med, er heldig. Han har sine bedsteforældre. De hjælper ham ved at lytte, se og forstå!

Artiklen har tidligere været bragt på www.familieguiden.dk

 

 

 

Må børn tro på julemanden?

Udgivet den af
Svar

 

Må børn tro på julemanden?

Må børn tro på julemanden?

Må børn tro på julemanden?

 

Ja, det må de gerne! Både børn og voksne har brug for magi, traditioner og gode hyggelige fortællinger – det er lige netop derfor, vi tror på julemanden.

Julemanden – en fælles ven
Vi ved alle – både voksne og børn, at julemanden er en tyk mand med langt hvidt skæg, der har en rød nissehue, rødt tøj, små briller på næsen og en helt fantastisk mild og kærlig latter …. Ho Ho Ho.
Han bor i Grønland, hvor han i sit juleværksted laver julegaver til alle de søde børn. Til jul rejser han hele vejen fra Grønland og rundt i verden i sin kane, som trækkes af hans rensdyr – og det er Rudolf med den røde tud, der er forrest i rækken af de mange rensdyr.
Det er ren magi!

Samhørighed og fællesskab
Fortællingerne om julemanden, rensdyr, nisser og anden magi, er med til at bringe juleglæden frem i både store og små. Det skaber et fællesskab, og det er noget, der frembringer glæde hos vores børn.
Der sker noget magisk med os alle, når vi taler om og fortæller historier om julemanden. Prøv at lægge mærke til, hvordan vores opmærksomhed med barnet bliver meget intens, når vi taler om julemanden, vi bliver meget lydhøre og meget nærværende. Måske fordi vi voksne er på opdagelse i, om vores børn stadig tror på myten.
Vores opmærksomhed bliver næsten, som når vi taler med et spædbarn, vi får et helt bestemt blik og stemmeføring.
Fantastisk og magisk!

Læg trygt fornuften til side
Det er jo bare en leg, vi har med hinanden – børn og voksne. Vores børn elsker det, og faktisk har de fleste voksne et barn indeni, der elsker det.
Det dur ikke at lægge en rationel tilgang for dagen. Her skal vi lægge fornuften til side. Lad troen blive – og myterne leve, de er med til at skabe en magi fyldt med eventyr af den dejlige slags. Den gode, den runde, den lattermilde og rare julemand er symbolet på noget, vi er fælles om i juletiden. Han er et fantasivæsen af den gode slags, der vil alle børn det bedste.
Børn har brug for gode historier, og brug for at lege.
Min opfordring til alle forældre er, at fortælle alle de gode historier, de har om julemanden og alle hans hjælpere.

Når børn opdager, det er en myte
Det er en del af aftalen, at børnene opdager det der med julemanden, det var noget vi legede. Erkendelsen af at julemanden ikke eksisterer, kommer ikke fra den ene dag til den anden, det er noget, der sker over tid med udviklingen og mor og fars hjælp.
Det kan godt være, at vores børn opdager, at det er morbror Jens der er klædt ud, fordi de kan kende hans briller. Alligevel går der en rum tid, inden børnene forstår, hvordan det hænger sammen.
Nogle forældre spørger, om det ikke kan ske, at børnene mister tilliden til dem, når de har “løjet”.
Nej – det gør de ikke!
Børn elsker historier og myter om gode personer, og specielt når de leger legen med mor og far.
Børn kan fint håndtere, at det var noget vi bare legede og tager på ingen måde skade af, at erfare de barske kendsgerninger.
Alle de gode historier fortjener at blive fortalt og gerne til vores børn, som elsker dem. Tænk bare på, hvordan du selv oplevede det med julemanden, da du var barn. Hvad var det, der virkede magisk for dig? Prøv at huske tilbage på, hvor dejligt du havde det med magien, historierne og forventningens glæde.

Om at dele ”voksenhemmeligheder”
Når børn holder op med at tro på julemanden, sker der noget nyt, som også er fantastisk.
Sammen med andre voksne har man nu en fælles “hemmelighed”: man ved nemlig, at julemanden ikke findes i virkeligheden.
Mange børn forsætter dog legen lidt endnu efter ”opdagelsen”, ved at ”lade som om” de tror på det, men ved godt, at forældrene ved de ”lader som om”. Det er en ny form for magi, næsten et helt overgangsritual til voksenverdenen.
Måske ”lader de som om”, for ikke at ødelægge oplevelsen for mindre søskende. De forstår de voksnes spilleregler og accepterer, at vi leger at julemanden findes.
Børn elsker at tro på julemanden, og der er ingen børn, som tager skade af at miste troen igen.
De får blot en anden opgave, nemlig at fortælle myten videre til dem, der endnu er for små til at forstå.
De store børn bliver de nye historiefortællere.
Det er ren magi!

Glædelig jul.

Psykolog, familierådgiver, forfatter og foredragsholder Charlotte Clemmensen // Forældreklubben

Artiklen har tidligere været bragt på www.familieguiden.dk

 

 

Grupper for børn i skilsmissefamilier..

Udgivet den af
Svar
Mange børn går med svære tanker alene...

Mange børn går med svære tanker alene…

Vidste du … 
At rigtig mange børn i skilsmissefamilier går alene med deres tanker, og ikke taler med nogen om, hvordan de har det?
De fortæller ikke, hvordan de har det med, at mor og far er blevet skilt, hvordan det er – alt det nye – med at bo to forskellige steder, at skulle undvære mor og far i hverdagen, at far eller mor har fået ny kæreste, at de nu skal bo sammen med fars eller mors kæreste og deres børn, at de er kede af det, at de ikke kan lide de nye kærester og børn, at de synes det er synd for mor eller far, at de tænker på hvor de skal være til jul og fødselsdag, at de tænker over om det er deres skyld, at de hader når mor og far skændes og er uenige om noget der omhandler dem, at de ønsker, at mor og far kunne bo sammen igen og være den gamle familie… osv…

Skilsmisse er altid en katastrofe for børn, men den behøver ikke at få katastrofale følger.
Der er så meget du kan gøre, for at hjælpe dit barn bedst muligt gennem skilsmissen.

At lade dit barn være med i en børnegruppe er en af tingene. Her er de sammen med andre børn i samme situation et neutralt sted, hvor der er kompetente voksne, der hjælper og støtter. De får hjælp til, at finde veje og strategier til at magte alt det nye i familien.
Hjælp til at acceptere skilsmissen, som en del af deres livshistorie på godt og ondt.
Og ikke mindst er de i et fællesskab med andre børn, hvor der også grines og er sjovt, selvom det også er et sted, vi taler om noget svært.

Børnegrupperne starter op den 29. september 2015 for aldersgruppen 9-12 år.
Der er plads til højst 8 børn i gruppen.
Vi mødes i alt 8 gange med en ugens mellemrum (undtaget uge 42) kl. 16.00 – 18.00.
Vi er altid to voksne gruppeledere til stede.
Vi mødes på Gladsaxe Hovedbibliotek mødelokale 2.

Prisen for at deltage i hele forløbet er i alt 3400,00kr.
Inkluderet i prisen er materieler og lidt forfriskninger undervejs

Du kan melde dit barn til gruppen på tlf. 22580399 eller på mail@psykologcc.dk.
Hurtig tilmelding sikrer dig en af de begrænsede pladser.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for yderligere informationer.
Vi vil mødes til en lille snak inden opstart i gruppen.(Nærmere information ved tilmelding)

Mødedage:
Tirsdag den 29 september
Onsdag den   7 oktober
Onsdag den 21 oktober
Tirsdag den 27 oktober
Mandag den 2 november
Mandag den 9 november
Onsdag den 18 november
Tirsdag den 24 november

Venlig hilsen
Psykolog
Charlotte Clemmensen // Forældreklubben

Hjælp dit barn i skilsmissen

Udgivet den af
Svar
Mine workshop v/Psykolog Charlotte Clemmensen

Mine workshop v/Psykolog Charlotte Clemmensen

Mini workshop v/ Psykolog Charlotte Clemmensen

Forældre skal ikke altid gå hånd i hånd hele livet – heller ikke selv om de har børn sammen. Men at være familie stopper ikke fordi man bliver skilt og samarbejde er en forudsætning, for at tilgodese børnene bedst muligt.

Skilsmisse er altid svært og sorgfyldt for børnene og det er ikke muligt, at tage det svære og sorgen fra børnene, men der er meget du kan gøre, så det bliver mindst svært.
Jo mere viden du har, jo bedre kan du sikre, at dine børn vil trives bedst muligt, både under og efter skilsmissen.

På workhoppen får du viden om:

  • Hvordan du taler med dine børn om skilsmissen.
  • Om børns behov og reaktioner i forskellige aldre.
  • Forståelse for børns reaktioner: skyld, sorg, vrede, angst, nedtrykthed, loyalitetskonflikter
  • Samværsordning – hvordan – hvorfor – sammenhæng.
  • Samarbejde, hvordan kan det gøres bedst muligt.
  • Hvilken betydning har samarbejdet for børnene
  • Mærkedage og højtider
  • Håndtering af skyld og dårlig samvittighed
  • Nye kærester
  • Der er afsat god tid til de emner og spørgsmål du gerne vil have belyst.

Tidspunkt:
Vi mødes mandag den 20 april og mandag den 27 april 2015 kl. 18.00 – 20.00

Mødested:
Sundhedshuset – Søborg Torv 12, 4 sal – 2860 Søborg

Hvem kan deltage?
Forældre, der skal skilles, er skilt for nyligt eller har været skilt længe og gerne vil forbedre samarbejdet med sin eks – partner.
Du kan gøre en stor forskel, selv om du kommer alene som den ene part i skilsmissen.

Pris:
Det koster kr. 950,00 for hele forløbet.
Der serveres kaffe the og lidt frugt.

Tilmelding:
På tlf. 22580399 eller på mail: mail@psykologcc.dk senest søndag den 12 april.
Oplys venligst dine børns alder ved tilmelding.
Hurtig tilmelding sikrer dig en af de begrænsede pladser.

Venlig hilsen
Charlotte Clemmensen // Forældreklubben

 

 

 

 

 

 

 

Amning – ikke for enhver pris

Udgivet den af
Svar

Amning – ikke for enhver pris 

Der er masser af kærlighed på flaske...

Der er masser af kærlighed på flaske…

I Danmark betragtes amning som noget meget positivt, da der er belæg for, at det har en række sundhedsmæssige gevinster for barnet. Gennem modermælken overføres en beskyttelse mod smitsomme sygdomme, da moderen giver sin immunitet videre til den nyfødte. Samtidig giver amning også en vis beskyttelse mod allergi …

Al information og opfordring fra det officielle sundhedssystem til mødre tager udgangspunkt i, at modermælk er det bedste, der findes til dit barn.
 Det er fuldstændig korrekt, der er mange fordele ved amning både for barnet og for de kvinder, der gerne vil og kan amme deres børn. Men de kvinder der af forskellige årsager ikke vil eller kan amme deres barn, sættes i en meget vanskelig situation – det lægger et fantastisk stort pres på den mor der ikke ammer, fordi det ligger i luften, at man opfylder opgaven som mor bedst, hvis man ammer. Men sådan hænger det ikke sammen!

Det må ikke ødelægge selvværdet
At skulle sørge for sit barns overlevelse er i psykologisk forstand en opgave, der kan give anledning til en række komplicerede problemstillinger for en del nybagte mødre. Det er det tema som er dominerende i den allerførste tid – om barnet får hvad det skal have at spise, så det tager nok på i vægt. Der er ikke mange der er opmærksomme på, at den her fundamentale opgave har så afgørende betydning for de fleste, og har betydning for hvordan kvinder vurderer og betragter sig selv som mor. Mange gravide og nybagte mødre har en forventning til sig selv om, at denne her opgave med at amme bare løses (næsten af sig selv) og falder enhver kvinde naturligt og ligetil at løse. Men sådan er det ikke for alle!
Jeg oplever i mit arbejde med nybagte mødre, mange være meget følelsesmæssigt optagede af – og kede af det, fordi de er bekymret for, om de kan amme, og for om barnet får nok at spise, og om hvad det vil betyde, hvis de ikke ammer deres barn.
For mange mødre bliver det en meget afgørende faktor for deres måde at betragte sig selv på. De kommer til at sætte lighedstegn mellem at amme og være en god mor. Men dette lighedstegn er ikke rigtig sat! 
De har en oplevelse af, at de kun holder deres barn i live og sørger for det på bedste måde, hvis de ammer, og gerne i lang tid. Nogle kvinder får følelsesmæssige vanskeligheder, når de af forskellige grunde ikke ammer deres barn, og det kan få en stor psykologisk betydning for dem. Det ligger lige for at få en utilstrækkelighedsfølelse af ikke at slå til og være en god nok mor, hvis de giver banet modermælkserstatning. 
Jeg oplever, at det for en del mødre bliver en unødig og pinefuld psykisk belastning, når de ikke ammer deres barn, og det kan hæmme dem og påvirke dem i hverdagen. Mange plages desværre af en frygtelig dårlig samvittighed.

En svær beslutning
De fleste kvinder har en forventning om, at de skal og kan amme deres barn. Det kan blive en stor, svær beslutning at vælge amningen fra og sørge godt for sit barn på en anden måde, ved at give det modermælkserstatning. For de fleste mødre er det en følelsesladet og svær beslutning at tage, hvorvidt amningen skal forsætte, suppleres eller helt stoppe.
For nogle mødre medfører det, at de forsøger amning langt ud over, hvad der er rimeligt for dem selv og deres lille barn, og forsætter amningen selv om det betyder mange smerte og stor ulyst.

Tilknytning mellem mor og barn – også uden amning
Der er på ingen måde nogen psykolog-faglig vinkel, der viser en sammenhæng mellem amning på den ene side, og mor-barn forholdet på den anden side. Det har altså ingen betydning for tilknytningen mellem mor og barn, om barnet ammes eller får flaske. 
En god mor-barn kontakt afhænger af mange flere aspekter. F.eks. om hvorvidt moderen er i stand til at udgøre en tryg base for sit barn, så barnet kan udvikle sig til at blive et trygt lille barn. Der er ikke noget, der kan sættes i direkte relation til, om du ammer eller giver dit barn modermælkserstatning.
For øvrigt skal man være opmærksom på, at når barnet får modermælkserstatning med sutteflaske, åbner det for andre muligheder. F.eks. er der mange forældre, der fortæller at det er lettere at etablere en familiefølelse, når både mor og far kan give barnet mad. For far bliver der skabt en konkret kontakt med barnet, når han har mulighed for at deltage aktivt i måltiderne, han føler sig inkluderet i forældreansvaret på en anden måde og kan blive godt hjulpet på vej til sin identitet som far.
 En god mor-barn kontakt afhænger ikke af amning, men af:

At kunne give sit barn beskyttelse
At være indlevende i barnets mentale processer
At være tilgængelig for barnet
At have delt opmærksomhed med sit barn og kunne være følelsesmæssigt afstemt
At kunne give trøst og fysisk omsorg
At kunne finde balance mellem barnets og egne behov.
Disse aspekter eller opgaver er der intet til hinder for at opfylde, når man vælger at give sit spædbarn modermælkserstatning.

Stol på jeres egen dømmekraft
Hvis I vælger at give jeres barn modermælkserstatning, skal I stole på, at I stadig er gode forældre og prøve på at overse de endeløse overskrifter om amningens lyksaligheder og enestående fortrin. For det ikke alle mødre og spædbørn det er det bedste for. Det vigtigste er, at jeres barn får gode måltider, og det gør det absolut også med erstatning. Det allerbedste er, at måltidet og stemningen omkring det er afslappet og så rar som muligt. Jo mere rart det er for dig, jo mere rart er det også for dit lille barn.
 Både du og dit barn har allermest brug for, at du oplever en styrke og glæde i at tilfredsstille dit barns behov. Det giver dig selvtillid og er til gavn for både din egen og barnets trivsel. Det afhænger Ikke af om du ammer eller giver flaske, for det gode moderskab sidder ikke i brysterne.
En god mor ser ikke ud på en bestemt måde. Der er uanede måder at være en god mor på. 
En måde – er at være en mor der ammer sit barn. 
En anden måde – er at være en mor der giver sit barn modermælkserstatning.

Uddrag fra bogen: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far.
I bogen kan du læse om mødre, der blandt andet fortæller om deres oplevelser og vanskeligheder med amning.

Psykolog Charlotte Clemmensen

Tal med dine børn om skyderierne

Udgivet den af
Svar
Tal med dit barn

Tal med dit barn (Billedet fra en fransk avis)

Tal med dine børn om skyderierne
Af Psykolog Charlotte Clemmensen

Billeder og lyd af skud og død, angste mennesker, løbene mennesker, mange blomster, en sær stemning, forfærdede mennesker, politi med store våben. Angst og fortvivlelse står malet i ansigterne på alle.
Fjersynet kører, radien kører, mor og far er optaget af det, er forfærdet, vrede og ikke helt nærværende.
Det er også det vores børn oplever i disse dage!

De fleste børn oplever i en eller anden grad disse skræmmende billeder, eller reaktionerne på dem. Medieverdenen dækker massivt – i nyhedsudsendelser, radio, og i aviser.
I bybilledet er der ”gule spisesedler”, som nærmes springer i øjnene på os, gratis aviserne ligger hulter til bulter i de offentlige transportmidler, i venteværelser, på cafeer og mange andre steder. I vores hjem ligger dagens avis på spisebordet og forsiden er gruopvækkende at se på. Vi voksne taler sammen med uro og forfærdelse i stemmerne, om det forfærdelige.

Angsten rammer også i børnehøjde
Et terrorangreb har ramt Danmark, og det opdager vores børn også, de kan ikke undgå at høre om det – og mærke, at der er noget der er anderledes alvorligt. Derfor er vi nødt til , at forholde os til – og se i øjnene, at disse skræmmende billeder når vores børn. Børn både mærker, ser og hører voksnes forfærdelse, uro og angst.
Når katastrofer af denne slags kommer ind alle vegne fra, så bliver børn påvirket og berørt – måske mere end forældre forestiller sig .
Børn bliver bange når de ser voldsomme billeder, følelsesudbrud og rædsel i øjnene på andre mennesker.
Det er angstprovokerende for dem og det sætter spørgsmål i gang i deres små hoveder. De har krav på, at vi voksne forholder os til dem og taler med dem om, hvad de har at spørge om.
Hvis vi ikke taler med vores børn om begivenhederne er der mulighed for, at de fejlfortolker hvad det er der sker, hvilket kan gøre børnene endnu mere bange. Deres fantasi løber løbsk. Sæt dig derfor ned med børnene og fortæl dem hvad der sker, naturligvis på et niveau der passer til deres alder og personlighed.

Helt normalt børn bliver bange
Det er rigtig grimt for børn, at se billeder af det forfærdelige, at læse om det og høre om det. Det er helt normalt de bliver utrygge og bekymrede, og det skal de vide – at det er en følelse de deler med mange andre børn og voksne.
Men når det er sagt, er det meget vigtigt at berolige børnene, og det kan gøres på forskellig vis.
Børn der bliver bange har brug for at blive beroliget af mor og far.

Vær et filter for dine børn – og tal med dem
En vigtig opgave er, at man som forældre fungerer som et slags filter for børnene.
Hvis dit barn udtrykker bekymring eller du kan se det bliver bange eller skræmt over det de ser og hører, så er det meget vigtigt at tale om begivenheden. Børnene skal have svar på spørgsmål, som de bliver bange for og optaget af.
Men du skal også berolige, så de føler sig trygge. Fortæl dem at det her er helt unormale omstændigheder, og det er meget sjældent at mennesker gør sådan noget her i Danmark. Fortæl dem at alle mennesker synes det er helt forkasteligt og at mennesker normalt ikke gør sådan noget. Fortæl at politiet hjælper med at passe på det ikke sker, og at alle mennesker hjælper hinanden med det ikke sker. Børn skal forsat tro på, at ingen vil dem noget ondt, det må de ikke være bange for.
Du skal fortælle, hvad der sker uden at pensle det ud og forsøge at berolige dit barn. Tænk altid på, at du skal tale med barnet ud fra alder og udviklingsniveau. Begynd ikke på store tekniske og politiske forklaringer, som dit barn ikke har forudsætning for at forstå.

Lyt rigtig godt efter hvad barnet spørger om – og svar på det!
Børn kan blive optaget af eksistentielle spørgsmål, og kan f.eks. blive optaget af spørgsmål om liv og død. ”Mor kan en mand også skyde dig så du dør?” – ”Far kan du løbe væk hvis de kommer, så du ikke dør?”
Vær parat til at svare og berolige – lyt godt efter hvad de spørger om og svar så beroligende du kan. Du skal være ærlig, men vurder også hvad dit barn har brug for, nogle gange kan det rigtige svar være ”en lille løgn”, fordi beroligelse er det vigtigste og det mest rigtige svar.

Bliv ved med at tale om det
Sig aldrig til dit barn, at det skal han ikke tænke på. Du skal anerkende de følelser som dit ban har, og kunne rumme det bliver bange. Hvis du ikke anerkender det og tager deres følelser og tanker alvorligt, kan der ske det at barnet ikke fortæller dig om hvad det tænker og vil gå og rumstere med bange tanker alene, uden at betro sig til dig.
Bliv ved med at tale om det, spørg om de har talt om det i skolen eller andre steder, hvem sagde hvad, blev du bange for at tale om det mm.

Gode råd
Se tv sammen med dine børn
Helt små børn skal ikke se tv
Tal om det
Fortæl hvad der sker i et sprog der er tilpasset barnets alder
Fortæl der ikke sker dem noget
Fortæl det er helt unormalt
Fortæl politiet passer på os
Fortæl vi passer på hinanden
Fortæl mennesker i Danmark ikke vil have sådan noget sker
Bliv ved med at tale om det
Stil spørgsmål

 

 

Gid Fanden havde forestillingen om den perfekt mor…!

Udgivet den af
Af Psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen
Kvinden på billedet smiler overskudsagtigt.
Hun har glade, vel – tilpasse børn og et pletfrit hjem. Hun har ingen uredte senge eller bunker af vasketøj – Det tror vi ihvertfald, når vi ser på hende her – og alle de andre, der ser så dejlige og så perfekte ud .. !! 
Harmoni og lykke!!

Harmoni og lykke!!

Sådan fremstilles mødre oftest i reklamer, film og magasiner, og så kan man jo nemt komme til at tro, at det er sådan, at en mor skal se ud.
Men er der nogen af os, som har set eller mødt disse “perfekte” mødre i den virkelige verden?
Mange mødre døjer desværre med en forestilling om, at det er sådan det skal se ud, hvis man skal være med i klubben af “perfekte mødre”. Men som jeg ser det, så er det nogle helt urimelige forventninger at have til sig selv.

 Fra tid til anden er de fleste af os i tvivl, om det vi gør, er godt nok – og måske er det det, der får os til at sammenligne os selv med andre. Men det her glansbilledagtige af den “perfekte mor” er efter min bedste overbevisning blændværk, og jeg har aldrig set eller oplevet hende i den virkelige verden. Jeg har til gengæld mødt en masse dejlige kvinder, som gør deres bedste for at opfylde rollen som omsorgsfulde og ansvarsfulde mødre, roller som de i langt de fleste tilfælde opfylder – perfekt!

Benhårdt arbejde
Vi er ikke så gode til at snakke om, at det faktisk er benhårdt arbejde at blive forældre. For det kan være svært, at tale med andre om, at det ind imellem er overvældende og udmattende med alle de nye udfordringer. Og det ligger lige for at få den tanke, at alle de andre klarer det hele meget bedre end en selv. At de har meget mere overskud, at de er meget lykkeligere og at de har meget nemmere ved at leve sig ind i rollen som forældre, end man selv har. Men det er en illusion.
!

En perfekt mor kan også være træt og irriteret
For de fleste mødre kan det være voldsomt befriende at erkende, at en perfekt mor også kan være træt og irriteret, og at man ikke overkommer at være på spring for barnet hvert sekund døgnet rundt. Men det er faktisk godt for dit barn, at du fra tid til anden også er optaget af ting, som ikke lige har noget med barnet at gøre. Som f.eks. at sidde og læse avisen uden dårlig samvittighed. Imens kan dit barn nemlig sagtens ligge alene på gulvet eller i vuggen og på egen hånd suge indtryk til sig fra verden omkring.

Læg mærke til alt det du klarer
Giv dig selv lov til også at være træt og udmattet. At føle sig udkørt er for de allerfleste en uundgåelig følgesvend med de nye udfordringer. At være træt og udmattet betyder ikke, at du er en dårlig mor (eller far), det er bare en helt naturlig reaktion på en situation, hvor alt er nyt og (lidt) overvældende.
Husk, at det er de mange forskellige gøremål og små rutiner i hverdagen, der er med til at knytte dig og dit barn sammen, og med til at styrke intimiteten og kærligheden mellem jer. Det er måske ikke noget, du er helt bevidst om, men hver gang du holder dit barn, mader dit barn, snakker med dit barn, bader dit barn, klæder det af og på osv., så styrker du båndet mellem jer.
 På samme måde, har du måske også en følelse af, at du ikke rigtigt får noget for hånden i løbet af dagen. Men, hvis du tænker efter, så er din dag fyldt med gøremål og opgaver. Det er bare nogle andre, end dem du plejer at tage dig af.
 Så prøv at revurdere dit billede af dig selv, og sørg for at du selv og andre viser respekt for det store arbejde du udfører. Lad være med at betragte det du gør, som selvfølgeligheder. 
Vær stolt og tilfreds med alt, hvad du gør for dig, dit barn og dit parforhold – og husk, at du i dit daglige samvær med dit barn, opfylder de to store og helt grundlæggende opgaver, som du har som mor, nemlig at sikre dit barns overlevelse og at give dit barn kærlighed.

Del glæder og bekymringer
Tal med din partner, for det er godt at dele de glæder og bekymringer, som I hver især har. At få talt sammen, er den allerbedste måde I kan støtte og hjælpe hinanden med de store udfordringer, der følger med det at blive forældre.

Artiklen har tidligere været bragt på : www.barneguiden.dk

 

 

 

Moar … findes julemanden?

Udgivet den af
Svar

Må børn tror på julemanden?

Må børn tro på julemanden?

Må børn tro på julemanden?

Ja, det må de gerne! Både børn og voksne har brug for magi, traditioner og gode hyggelige fortællinger – det er lige netop derfor, vi tror på julemanden.

Julemanden – en fælles ven
Vi ved alle – både voksne og børn, at julemanden er en tyk mand med langt hvidt skæg, der har en rød nissehue, rødt tøj, små briller på næsen og en helt fantastisk mild og kærlig latter …. Ho Ho Ho.

Han bor i Grønland, hvor han i sit juleværksted laver julegaver til alle de søde børn. Til jul rejser han hele vejen fra Grønland og rundt i verden i sin kane, som trækkes af hans rensdyr – og det er Rudolf med den røde tud, der er forrest i rækken af de mange rensdyr.
Det er ren magi!

Samhørighed og fællesskab
Fortællingerne om julemanden, rensdyr, nisser og anden magi, er med til at bringe juleglæden frem i både store og små. Det skaber et fællesskab, og det er noget, der frembringer glæde i vores børn. 

Der sker noget magisk med os alle, når vi taler om og fortæller historier om julemanden. Prøv at lægge mærke til, hvordan vores opmærksomhed med barnet bliver meget intens, når vi taler om julemanden, vi bliver meget lydhøre og meget nærværende. Måske fordi vi voksne er på opdagelse i, om vores børn stadig tror på myten.
Vores opmærksomhed bliver næsten, som når vi taler med et spædbarn, vi får et helt bestemt blik og stemmeføring.
Fantastisk og magisk!

Læg trygt fornuften til side
Det er jo bare en leg, vi har med hinanden – børn og voksne. Vores børn elsker det, og faktisk har de fleste voksne et barn indeni, der elsker det. 
Det dur ikke at lægge en rationel tilgang for dagen. Her skal vi lægge fornuften til side. Lad troen blive – og myterne leve, de er med til at skabe en magi fyldt med eventyr af den dejlige slags. Den gode, den runde, den lattermilde og rare julemand er symbolet på noget, vi er fælles om i juletiden. Han er et fantasivæsen af den gode slags, der vil alle børn det bedste.
Børn har brug for gode historier, og brug for at lege. Min opfordring til alle forældre er, at fortælle alle de gode historier, de har om julemanden og alle hans hjælpere.

Når børn opdager, det er en myte
Det er en del af aftalen, at børnene opdager det der med julemanden, det var noget vi legede. Erkendelsen af at julemanden ikke eksisterer, kommer ikke fra den ene dag til den anden, det er noget, der sker over tid med udviklingen og mor og fars hjælp.
Det kan godt være, at vores børn opdager, at det er morbror Jens der er klædt ud, fordi de kan kende hans briller. Alligevel går der en rum tid, inden børnene forstår, hvordan det hænger sammen.
Nogle forældre spørger, om det ikke kan ske, at børnene mister tilliden til dem, når de har “løjet”.
Nej – det gør de ikke! Børn elsker historier og myter om gode personer, og specielt når de leger legen med mor og far.
Børn kan fint håndtere, at det var noget vi bare legede og tager på ingen måde skade af, at erfare de barske kendsgerninger.
Alle de gode historier fortjener at blive fortalt og gerne til vores børn, som elsker dem. Tænk bare på, hvordan du selv oplevede det med julemanden, da du var barn. Hvad var det, der virkede magisk for dig? Prøv at huske tilbage på, hvor dejligt du havde det med magien, historierne og forventningens glæde.

Om at dele ”voksenhemmeligheder”
Når børn holder op med at tro på julemanden, sker der noget nyt, som også er fantastisk. 
Sammen med andre voksne har man nu en fælles “hemmelighed”: man ved nemlig, at julemanden ikke findes i virkeligheden. 
Mange børn forsætter dog legen lidt endnu efter ”opdagelsen”, ved at ”lade som om” de tror på det, men ved godt, at forældrene ved de ”lader som om”. Det er en ny form for magi, næsten et helt overgangsritual til voksenverdenen. 
Måske ”lader de som om”, for ikke at ødelægge oplevelsen for mindre søskende. De forstår de voksnes spilleregler og accepterer, at vi leger at julemanden findes.
Børn elsker at tro på julemanden, og der er ingen børn, som tager skade af at miste troen igen.
De får blot en anden opgave, nemlig at fortælle myten videre til dem, der endnu er for små til at forstå. De store børn bliver de nye historiefortællere.
Det er ren magi!

Glædelig jul.

Familiesplid omkring julen – vi finder os ikke i noget

Udgivet den af
Svar

 

Familiesplid omkring julen.....

Familiesplid omkring julen….

Julen er en særlig tid for os alle, om vi vil det eller ej.
Men december, juleaften og juledagene kan være en stor udfordring, der sætter de nære og bedste familierelationer på en hård prøve..

Mødre imellem
Den anden dag hørte jeg en mor fortælle til en anden mor, at hun står i et stort dilemma der handler om julen. Hun har, sammen med sin mand 2 børn – en søn på 5 år og en datter på 8 år. Det har længe været en aftale, at de i år skal holde jul hos mormor, sammen med mors søster, bror og deres familier. Børnene glæder sig meget til at holde jul hos mormor sammen med fætre og kusiner.
Imidlertid er der sket det, at hendes mand er blevet uvenner med hendes bror over noget arbejde, de har lavet og noget med nogle penge i forbindelse med dette.
Kvindens mand siger nu, at han ikke vil holde jul sammen med hendes bror, for han vil ikke finde sig i at blive behandlet så respektløst.
Moderen står derfor nu i et dilemma:
På den ene side synes hun det er synd for børnene, hvis aftalen brydes og de ikke skal til     mormor, som de glæder sig meget til, og som hun også selv ser frem til.
På den anden side orker hun ikke at holde jul, hvis der skal være en dårlig stemning, og hendes mand og bror skal skændes hele aftenen…

Tag dig dog sammen mand
Faktisk kommer det slet ikke mig ved, men jeg gjorde mig alligevel nogle tanker – nu hvor jeg havde overhørt denne fortælling.
En konflikt og et dilemma, hvor jeg umiddelbart tænker:
Så tag dig dog sammen mand, og få orden på den konflikt og opfør dig ordentligt og anstændigt over for alle dem der glæder sig til juleaften – ikke mindst børnene og din kone.
Men så enkelt er det jo ofte ikke.

Konflikter er ekstra svære i julen
Konflikter i forbindelse med julen er svære, fordi det er en tid, hvor vi har mange følelser i spil. Vi bliver let såret, vi har mange forventninger og store håb og ønsker om en fredelig jul, helst med harmoni, nærhed og kærlighed til hinanden.
De fleste af os føler en forpligtelse over for hinanden som familie, næsten uanset hvad der sker. Netop denne følelse af forpligtelse og omsorg for vores familie, giver anledning til konflikter og dilemmaer. Mange føler sig splittet og vil gerne tilfredsstille alle – deres partner, deres børn, deres mor, deres svigermor, deres børns fætre og kusiner og øvrige familie. Det kan være svært, at gøre alle tilfredse, og det gøres ikke uden vi går på kompromis og bærer lidt over med hinanden. Det er en følelsesmæssigt svær øvelse, men vil vi have en jul i harmoni og god stemning kommer vi ikke uden om at gå på kompromis af og til.

Find dig i lidt mere – bær over
Nogle gange skal vi sætte egne vores behov i sidste række eller lidt til side, hvis det er muligt. Beslutte os for at se ud over egen næse, da hensynet i dette tilfælde først og fremmest skal gælde børnene. De skal have en god og dejlig aften med god stemning og glade voksne, men også af hensyn til mormor, mor, søskende, fætre og kusiner, som også skal have en god aften
Nogle gange gør det for ondt på for mange, når vi har den holdning til livet, at vi ikke finder os i noget, og altid forlanger andre handler, som vi synes er bedst og mest respektfuldt.

Børn må finde sig i det hele
I mine tanker når jeg frem til, at manden i respekt for sin familie, må finde ud af det, han må tilsidesætte sig selv for en lille stund. Det kan være hans kone skal hjælpe ham, og det skal hun være parat til. Hun må hjælpe hvor hun kan, så manden føler sig støttet og anerkendt af hende. Hun må spørge ham, hvordan hun kan hjælpe og støtte.
Det er ikke rimeligt at børnene skal finde sig i, at far er sur og derfor ødelægger den gode julestemning for alle de andre i denne familie.
Lad os sammen finde os lidt mere i hinanden, tage hensyn og få en glædelig december og en dejlig juleaften.

Glædelig december …

 

 

 

Særligt sensitive børn

Udgivet den af
Svar

Boganmeldelse

Selvom denne bog har en del år på bagen, synes jeg stadig den er værd at anbefale til alle, der har interesse i at få mere viden om børn der er særlig sensitive.
Betegnelsen særlig sensitiv bruges om børn der udviser en særlig grad af sensitivitet og følsomhed, dvs. børn der registrerer og påvirkes af selv små, og i andres øjne, ubetydelige forandringer og nuancer i hverdagen. Børn med denne personlighed overvældes af indtryk i højere grad end andre børn og de er ofte ekstra sårbare og følsomme over for stress og overstimulering.

Særligt sensitive børn. Hvordan vi hjælper vores børn med at trives, når verden overvælder dem.

Særligt sensitive børn.
Hvordan vi hjælper vores børn med at trives, når verden overvælder dem.

 

Titel: Særligt sensitive børn
Forfatter: Eaine N. Aron
Forlag: Borgen


Af psykolog & forfatter Charlotte Clemmensen

Særligt sensitive børn, er børn, som fra fødslen udviser en særlig følsomhed. Det er børn, som nemt påvirkes og meget nemt overstimuleres. 
Som forældre til et særligt sensitivt barn, kan der være store udfordringer i at finde ud af, hvordan man skal forstå og støtte sit barn bedst muligt.

Forfatteren Elaine Aron er en af hovedskikkelserne inden for undersøgelser af det særligt sensitive træk. Hendes bog om særligt sensitive børn bygger på hendes pionerarbejde på området og hendes engagement og interesse for disse børn. 
Bogen henvender sig primært til forældre, men alle der på forskellig vis arbejder med børn og familier, kan hente god information og viden gennem bogen.

Typiske kendetegn … :
∙ Børnene er særlig følsomme overfor fysiske indtryk som lys, lyde, smerte, varme og    kulde
∙ Børnene er nemme at overstimulere ved forandringer, ved skift, konkurrence og tidspres
∙ Børnene påvirkes meget af andres stemninger og humør

Fokus på børnenes ressourcer
I sin bog skriver forfatteren, at forskere har observeret at særligt sensitive børn bruger længere tid end andre børn på at betragte en leg, inden de kaster sig ud i den. Tidligere mente man at det skyldtes generthed, umodenhed eller andre vanskeligheder. Men dét mener Elaine Aron er en misforståelse. Hun vurderer, at børnenes tilbageholdenhed i højere grad skyldes, at børnene har brug for længere tid til at bearbejde indtryk og vurdere en situation. 
Hun skriver at et særligt sensitivt barn f.eks. kan have brug for at vide hvad legen går ud på, inden barnet føler sig parat til at deltage. F.eks. er disse børn ofte meget opmærksomme på, hvem der styrer legen, hvilket humør de andre børn er i osv.. For disse børn er også karakteristisk, at de har brug for at kende reglerne, inden de kaster sig ud i legen. På den måde mindsker børnene risikoen for at gøre noget, som kunne resultere i udbrud eller irritation hos de andre børn.

Observante og lægger mærke til nuancer
Et hovedbudskab i bogen er, at vi ikke skal misforstå og diskvalificere børnene på grund af deres sensitivitet. Vi skal ikke automatisk betragte og sætte negative mærkater på børnene, men også have øje for at det også indeholder nogle ressourcer. At de særligt sensitive børn er mere observante og lægger mærke til nuancer, mener forfatteren kan tilskrives højere niveauer i nervesystemet.

Er jeres barn et særlig sensitivt barn?
I bogens indledning er der et spørgeskema med 23 spørgsmål, som forældre kan udfylde. Hvis resultatet er, at der svares ja til 13 eller flere spørgsmål, er der sandsynlighed for at barnet er særligt sensitivt. De efterfølgende første kapitler giver et indblik i, hvordan vi kan genkende de særligt sensitive børn.
Herefter guider Elaine Aron læseren til forståelse af børnene på forskellige alderstrin fra fødsel og til teenageårene og vejleder i, hvordan man bedst støtter barnet. Forfatteren gennemgår hvad der skal til, for at børnene trives i hjemmet og ude blandt andre, i skolen, i institutionerne, i fritidslivet og i venskaber. På alle alderstrin beskrives eksempler på vanskelige situationer og forfatteren beskriver hvordan man kan løse dem.

Kan ikke bare tage sig sammen og være mindre sensitiv
En vigtig pointe i bogen er, at et særligt sensitivt barn ikke bare kan tage sig sammen og være mindre sensitiv. Forskellen fra andre børn er genetisk, og de har brug for hjælp og støtte til at acceptere sig selv og finde en balance med den specielle følsomhed de er født med.
I situationer, hvor det særligt sensitive barn er overstimuleret, vil de føle sig mindre godt tilpas og der vil være mulighed for at de klare ting dårligere. Dette vil påvirke barnets selvværd og de har meget brug for hjælp og opbakning, til at blive ved med at tro på sig selv, når de oplever nederlag eller vanskelige udfordringer. Da et særligt sensitivt barn kan få en følelse af at være forkert, indeholder bogen en masse gode forslag til hvordan man bedst kan irettesætte det særligt sensitive barn, på en måde der virker opbyggende for barnet, og dermed giver mulighed for at hjælpe barnet med at bevare og/eller opbygge selvværd.
Der gives en række bud på, hvordan forældre kan tale med barnet om den særlig sensitivitet , og om hvordan der kan tales med de personer der er i barnets liv, som pædagoger og lærere mm.

Den særlige opgave med særlig sensitive børn
Elaine Aron pointerer, at når et særligt sensitivt barn befinder sig i gode omgivelser, vil det kunne trives i endnu højere grad end andre børn, og omvendt vil det det være hårdt for barnet når det møder belastende modgang.
Men eftersom børns hverdag er indrettet efter flertallets behov for stimulering, er de særligt sensitive børn ofte hårdt presset i deres hverdag. Opgaven er, at genkende følsomheden og hjælpe de sensitive børn til at tage vare på deres behov for at berolige nervesystemet. Ved at sikre børnene et passende miljø omkring dem i barndommen, vil det være muligt at få fordelene ved sensitiviteten frem.
Jeg vil varmt anbefale bogen til alle forældre der har, eller har mistanke om at de har et særligt sensitivt barn. Bogen er skrevet i et let og tilgængeligt sprog og jeg synes den er meget praktisk anvendelig med en masse gode eksempler som er meget brugbare.
Som forældre til et særligt sensitivt barn, kan det være meget brugbart at læse om, hvordan man kan håndtere de mange anderledes omstændigheder der gør sig gældende i familier med et særligt sensitivt barn – på både godt og ondt.

God læselyst!