Børn bliver også bange…

Billeder af mennesker i hvide dragter, store masker og handsker, der bærer rundt på bårer med døde mennesker pakket ind i plastikposer. Folk der ser forfærdet ud, børn der græder, mor og far der græder, og angsten og fortvivlelsen står malet i ansigterne
Store naturkatastrofer med oversvømmelser, huse der falder sammen eller forsvinder i jorden eller vandet, mennesker der har malet fortvivlelse og magtesløshed på hele kroppen.
Næsten ubærligt – ikke desto mindre er det de voldsomme billeder vi dagligt bombarderes med.

De fleste børn oplever i en eller anden grad disse skræmmende billeder, eller reaktionerne på dem. Medieverdenen dækker massivt – i nyhedsudsendelser, radio, og i aviser.
I bybilledet er der ”gule spisesedler”, som nærmes springer i øjnene på os, gratis aviserne ligger hulter til bulter i de offentlige transportmidler, i venteværelser, på cafeer og mange andre steder. I vores hjem ligger dagens avis på spisebordet og forsiden er gruopvækkende at se på. Vi voksne taler sammen med uro og forfærdelse i stemmerne om det forfærdelige.

Angsten for katastrofer rammer også i børnehøjde
Vi må forholde os til – og se i øjnene, at disse skræmmende billeder når vores børn. Børn både mærker, ser og hører voksnes forfærdelse, uro og angst.
Når katastrofer af denne slags kommer ind alle vegne fra, så bliver børn påvirket og berørt – måske mere end forældre forestiller sig .
Børn bliver bange når de ser voldsomme billeder, følelsesudbrud og rædsel i øjnene på andre mennesker. De bliver angste for at det samme kan ske for dem selv eller for mor og far.
Det er angstprovokerende for dem og det sætter spørgsmål i gang i deres små hoveder. De har krav på, at vi voksne forholder os til dem og taler med dem om, hvad de har at spørge om.
Hvordan skal vores børn ellers vide, at det ikke er noget der sker i Danmark, hvordan skal de vide at mor og far ikke liver syge og dør, hvis vi ikke taler med dem om det.

Helt normalt børn bliver bange
Det er rigtig grimt for børn, at se billeder af det forfærdelige, at læse om det og høre om det. Det er helt normalt de bliver utrygge og bekymrede, og det skal de vide – at det er en følelse de deler med mange andre børn og voksne.
Men når det er sagt, er det meget vigtigt at berolige børnene, og det kan gøres på forskellig vis.
Angst er en alvorlig tilstand og følelse for børn, som de har brug for hjælp fra voksne til at forholde sig til og takle. Børn der bliver bange har brug for at blive beroliget af mor og far.

Vær et filter for dine børn
En vigtig opgave er, at man som forældre fungerer som et slags filter for de mindste børn.
Man skal være opmærksom på, at fjernsynet ikke bare kører med nyhedsudsendelser eller andre barske udsendelser, så det er tilgængeligt for børn, uden der er voksne.
Hvis det sker alligevel, så tal med dit barn om hvad det har set.

Tal med dit barn
Hvis dit barn udtrykker bekymring om en katastrofe, eller du kan se det bliver bange eller skræmt over det de ser og hører, så er det meget vigtigt at tale om begivenheden. Børnene skal have svar på spørgsmål, som de bliver bange for og optaget af.
Du skal fortælle, hvad der sker uden at pensle det ud og forsøge at berolige dit barn. Tænk altid på, at du skal tale med barnet ud fra alder og udviklingsniveau. Begynd ikke på store tekniske forklaringer, som dit barn ikke har forudsætning for at forstå.

Lyt rigtig godt efter hvad barnet spørger om – og svar på det
Børn kan blive optaget af eksistentielle spørgsmål, og kan f.eks. blive optaget af spørgsmål om liv og død. ”Mor kan du også dø når jeg er lille?” – ”Far kan du blive væk fra mig”
Vær parat til at svare og berolige – lyt godt efter hvad de spørger om og svar så beroligende du kan. Du skal være ærlig, men vurder også hvad dit barn har brug for, nogle gange kan det rigtige svar være ”en lille løgn”, fordi beroligelse er det vigtigste og det mest rigtige svar.

//Psykolog Charlotte Clemmensen