Selvstændighedsalderen

Selvstændighedsalderen – en hæslig tid med mening…!

I denne uge, har samtaler med forældre inspireret mig til at skrive lidt om selvstændighedsalderen. I samtaler om dette emne bliver der både pustet, stønnet, grædt og grinet rigtig meget.
Husk….lige om lidt, så er det en anden udviklingsfase dit barn er i…..

Grin, græd, pust og støn – men læg mærke til alt det sjove det også indebærer – det er der, kig bare godt efter….

Selvstændighedsalderen - en hæslig tid med mening..!

Selvstændighedsalderen – en hæslig tid med mening..!

“Nej, nej, neej….vil selv…gå væk!”
Tårerne løber i stride strømme, kinderne røde af raseri, tonelejet skyhøjt – mens den lille toårige desperat og målrettet forsøger at styre indkøbsvognen rundt  i den store  Netto fredag eftermiddag kl. 16.30….!!
Jo mere du forsøger at hjælpe, jo mere rasende bliver din lille elskede, besværlige, pinlige og umulige toårige…

De fleste forældre kender denne rædsomme og opslidende – men klassiske situation, som handler om et barn der er i selvstændighedsalderen, eller trodsalderen, som den blev kaldt tidligere.

Men hvorfor..??? – spørger mange forældre…?

Hvem er jeg? – jeg er mig!
De fleste i dag kalder perioden selvstændighedsalderen, fordi det rent udviklingspsykologisk er det det der er gang i – en begyndende selvstædighedsgørelse!
Allerede omkring et eller halvandet års alderen opdager dit barn, at det faktisk er den person det ser derinde i spejlet.  Det begynder at udvikle et selv. Dit barn begynder at omtale sig selv ved navn – og det begynder at mærke og føle, hvad det gerne vil – og ikke vil.
Det er den udvikling der sætter gang i selvstændighedsalderen, og som gør, at dit lille søde nemme barn pludselig er at finde på gulvet i supermarkedet, fuldstændig rasende over hun ikke kan/må køre indkøbsvognen, eller derhjemme liggende på køkkengulvet i vildt raseri over hun ikke må få flere is..

Dit barn tænker med sine følelser
I selvstændighedsalderen bliver dit barn ulykkelig og rasende over ting, som du ikke selv synes er betydningsfulde – ting du bare betragter som en lille detalje. Men det finder du hurtigt ud af det ikke er. Set i et barneperspektiv  er der på ingen måde tale om detaljer!
Men der er faktisk en hel logisk forklaring på de voldsomme reaktioner. Dit barns hjerne er i fuld gang med at udvikle sig, og dermed slet ikke færdigudviklet.
Det betyder, at det område i hjernen vi voksne bruger til at styre vores følelsesmæssige reaktioner. Det område er hos dit barn ikke udviklet endnu. Så derfor er det et andet sted i barnets hjerne der er virksomt i situationerne. Det er det sted i hjernen der rummer alle følelserne, som kommer til udtryk i fuldt flor, når dit barn går helt bananas bare fordi hun ikke må få guldsandalerne på udenfor i snevejr. Reguleringsstedet er stadig ikke udviklet. Faktisk kan man godt tale om, at følelserne løber af med dit barn.

Brug for hjælp
Dit barn har brug for din hjælp til at holde styr på alle de store følelser . Du skal vise du forstår og hjælpe med at sætte ord på de ting, hun bliver stik tosset over. Samtidig har dit barn brug for støtte til, ikke at reagere uhensigtsmæssigt eller kommer til skade.
Følelser er ikke nemme at styre, når man er 2-3 år gammel.
Lige så stolt og glad dit barn er, når tingene lykkes, lige så ked af det og rasende bliver det, når det ikke må det det gerne vil, eller når tingene mislykkes. Både glade og vrede følelser er store og voldsomme.
Dit barn er på opdagelse, har mod på livet og en stor lyst til at se hvor meget det kan klare på egen hånd. Denne lyst og energi skal du se som et sundhedstegn, der er nødvendig for at udvikle et selv, et godt selvværd og en god selvtillid.

Mødet med oplevelsen af frustration kan være svært, når man bare er en lille størrelse:
Det tager tid at lære at håndtere et nej og de følelser, der opstår i den forbindelse. Og når man er 2-3 år gammel og frustreret, er det svært at forstå helt kedelige forklaringer på, hvorfor man ikke må få guldsandaler på i snevejr og frostgrader. Når man ikke forstår forklaringen og meningen, ja så ligger det lige for at blive ked af det og vred og gøre alt i sin magt for at få ret – og få mor og far til at forstå. Det er et sundhedstegn, at dit barn ikke gir sig lige med det samme!

Markér grænser
Det kan være rigtig hårdt og anstrengende at have selvstændighedsalderen i huset, og det er nødvendigt at sætte nogle grænser, både af hensyn til dit barn og af hensyn til resten af familien. Jeres barn har naturligvis brug for et passende råderum, men med tydelige grænser, som dit barn mærker ikke er til forhandling.
Når du sætter tydelige grænser, tager du ansvaret fra barnet og giver det nogle trygge rammer agere indenfor. Du skal også mærke efter hvor dine egne grænser går og stå ved dem.
Sluk automatknappen
At sætte grænser og sige nej betyder ikke, at du automatisk skal sige nej hele tiden.
Dit barn er på opdagelse i verden, og selvstændighedsalderen har også det formål, at dit barn får opbygget et sundt fundament til et stærkt selvværd og en selvstændighed.
Derfor er det vigtigt , du engang imellem siger ja og ikke gør de potentielle konflikter til magtekampe hele tiden…..

Jeg ønsker dig en god vinterferie, hvis du er en af de heldige..!!

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

50 − = 44