Børn er også bange for Ebola og klimaforandringer

Børn bliver også bange...

Børn bliver også bange…

Billeder af mennesker i hvide dragter, store masker og handsker, der bærer rundt på bårer med døde mennesker pakket ind i plastikposer. Folk der ser forfærdet ud, børn der græder, mor og far der græder, og angsten og fortvivlelsen står malet i ansigterne
Store naturkatastrofer med oversvømmelser, huse der falder sammen eller forsvinder i jorden eller vandet, mennesker der har malet fortvivlelse og magtesløshed på hele kroppen.
Næsten ubærligt – ikke desto mindre er det de voldsomme billeder vi dagligt bombarderes med.

De fleste børn oplever i en eller anden grad disse skræmmende billeder, eller reaktionerne på dem. Medieverdenen dækker massivt – i nyhedsudsendelser, radio, og i aviser.
I bybilledet er der ”gule spisesedler”, som nærmes springer i øjnene på os, gratis aviserne ligger hulter til bulter i de offentlige transportmidler, i venteværelser, på cafeer og mange andre steder. I vores hjem ligger dagens avis på spisebordet og forsiden er gruopvækkende at se på. Vi voksne taler sammen med uro og forfærdelse i stemmerne om det forfærdelige.

Angsten for katastrofer rammer også i børnehøjde
Vi må forholde os til – og se i øjnene, at disse skræmmende billeder når vores børn. Børn både mærker, ser og hører voksnes forfærdelse, uro og angst.
Når katastrofer af denne slags kommer ind alle vegne fra, så bliver børn påvirket og berørt – måske mere end forældre forestiller sig .
Børn bliver bange når de ser voldsomme billeder, følelsesudbrud og rædsel i øjnene på andre mennesker. De bliver angste for at det samme kan ske for dem selv eller for mor og far.
Det er angstprovokerende for dem og det sætter spørgsmål i gang i deres små hoveder. De har krav på, at vi voksne forholder os til dem og taler med dem om, hvad de har at spørge om.
Hvordan skal vores børn ellers vide, at det ikke er noget der sker i Danmark, hvordan skal de vide at mor og far ikke liver syge og dør, hvis vi ikke taler med dem om det.

Helt normalt børn bliver bange
Det er rigtig grimt for børn, at se billeder af det forfærdelige, at læse om det og høre om det. Det er helt normalt de bliver utrygge og bekymrede, og det skal de vide – at det er en følelse de deler med mange andre børn og voksne.
Men når det er sagt, er det meget vigtigt at berolige børnene, og det kan gøres på forskellig vis.
Angst er en alvorlig tilstand og følelse for børn, som de har brug for hjælp fra voksne til at forholde sig til og takle. Børn der bliver bange har brug for at blive beroliget af mor og far.

Vær et filter for dine børn
En vigtig opgave er, at man som forældre fungerer som et slags filter for de mindste børn.
Man skal være opmærksom på, at fjernsynet ikke bare kører med nyhedsudsendelser eller andre barske udsendelser, så det er tilgængeligt for børn, uden der er voksne.
Hvis det sker alligevel, så tal med dit barn om hvad det har set.

Tal med dit barn
Hvis dit barn udtrykker bekymring om en katastrofe, eller du kan se det bliver bange eller skræmt over det de ser og hører, så er det meget vigtigt at tale om begivenheden. Børnene skal have svar på spørgsmål, som de bliver bange for og optaget af.
Du skal fortælle, hvad der sker uden at pensle det ud og forsøge at berolige dit barn. Tænk altid på, at du skal tale med barnet ud fra alder og udviklingsniveau. Begynd ikke på store tekniske forklaringer, som dit barn ikke har forudsætning for at forstå.

Lyt rigtig godt efter hvad barnet spørger om – og svar på det
Børn kan blive optaget af eksistentielle spørgsmål, og kan f.eks. blive optaget af spørgsmål om liv og død. ”Mor kan du også dø når jeg er lille?” – ”Far kan du blive væk fra mig”
Vær parat til at svare og berolige – lyt godt efter hvad de spørger om og svar så beroligende du kan. Du skal være ærlig, men vurder også hvad dit barn har brug for, nogle gange kan det rigtige svar være ”en lille løgn”, fordi beroligelse er det vigtigste og det mest rigtige svar.

//Psykolog Charlotte Clemmensen

 

 

 

Lad nu far komme til

Lad nu far komme til

Lad nu far komme til

“Men kære mor, du er ikke perfekt, så det må du heller ikke forvente, at far skal være”.. udtaler jeg i artiklen..
Læs hele min opsang til mødrene ved at følge linket her nedenunder, eller læs med på Forældreklubben på facebook…

http://voresborn.dk/baby-0-1/familieliv-og-parforhold/7943-lad-nu-far-komme-til?page=1

Prøv at lade være med at kritisere dit barns far – og bliv en bedre kæreste og en mere afslappet mor..

Lykkes det for dig at lade være med at kritisere og være bedrevidende..??

´STOP NU KRIGEN, MOR OG FAR´…

STOP NU KRIGEN, FAR OG MOR...

STOP NU KRIGEN, FAR OG MOR…

´STOP NU KRIGEN, MOR OG FAR´…
Tv- programmet ”Stop nu krigen, mor og far”, som bliver sendt på TV2 tre onsdage, har givet anledning til debat på de sociale medier.
Helt som forventet.
Den første udsendelse, der blev vist i onsdags belyser, hvordan 2 børn bliver ofre, når mor og far har en indbyrdes krig om, hvordan samværet med deres to fælles børn skal være efter skilsmissen.
Den viser, hvordan børn er nødt til at være i forældrenes kampzone, som er et helt uacceptabelt sted for børn at være.

Hvert 3 barn i Danmark oplever deres forældre bliver skilt. Mange af disse skilsmisser ender desværre ud i en voldsom kamp om børnene. Børnene oplever, at deres mor og far nærmest starter en krig, og bliver til hinandens værste fjender. Det bliver umuligt for forældrene at tale sammen, se hinanden i øjnene eller være i samme rum.
I den omtalte dokumentarudsendelse på TV2 vil man undersøge, om der er en vej ud af konflikterne og dermed et alternativ til krigen mellem forældrene. Alt sammen med håb om, at børnene der uforskyldt befinder sig i kampzonen, kan få et bedre liv med forældrene ,når de tager forældreansvaret på sig og sørger for, at skilsmissen bliver så skånsom som muligt for børnene.

Når mor og far skilles og familien går i opløsning, vil det altid påvirke børnene, fordi det er en sorg ikke at skulle være sammen med mor og far hele tiden. Det er svært at skulle være sammen med mor og far hver for sig og på nye betingelser. Alt er nyt og underligt for børnene.
Det er umuligt at tage denne sorg fra børnene, da det er og bliver et kommende livsvilkår.
For forældre er der også andre betingelser og et andet livsvilkår end tidligere, når de bliver skilt. De skal leve med det savn og den sorg det er, ikke at være sammen med sine børn på fuld tid.

Både børn og voksne oplever sorg og savn, så alle i familien er følelsesmæssigt berørte af situationen. Det er en voldsom tid for både mor, far og børn ingen tvivl om det.
Det er nu engang sådan, at to voksne ikke altid skal gå hånd i hånd og bo under samme tag hele livet, heller ikke selv om de har børn sammen. Det er en meget stor udfordring, at skulle være familie på nye og anderledes betingelser, ikke mindst for børnene.
Men der er mange ting man kan gøre for børnene, så skilsmissen bliver så nænsom som mulig.

Der er ingen forældre der ikke ønsker det bedste for deres børn. Men der er forældre der i afmagt og i sine følelsers vold og uvidenhed kommer til at gøres deres børn ondt i skilsmissen.
Når forældre får hjælp, råd, vejledning og viden om, hvad deres adfærd betyder for børnene og deres trivsel, så er det muligt at hjælpe til at skabe forandringer.
Forældre vil altid gerne gøre det bedste for børnene, men deres egne følelsesmæssige frustrationer, kan være skyld i, at der opstår en slags blindhed for hvad det har af konsekvenser for børnene, når der er konflikter. Når de hjælpes til at få synet tilbage og et lidt større overblik, er det muligt for dem at skabe forandring.

Udsendelsen i onsdags viste på en fin måde, hvordan det kan lykkes at hjælpe, så forældrene tager ansvaret på sig og sørger for at samarbejde omkring deres fælles børn og sikre dem en god opvækst.
Den viser også, at selv om tingene er kørt i hårdknude, er det ikke for sent at søge hjælp.
Man kan ikke gøre en skilsmisse smertefri for børnene eller sig selv, men det er muligt at gøre noget, så det bliver mindst svært for børn at skulle gennem en skilsmisse.

 Gode råd til hvordan forældre bedst hjælper børnene når mor og far skal skilles.

Tag egne følelser alvorligt
Har du selv meget vrede og sårede følelser, skal du få hjælp til at få det bearbejdet. Hvis du ikke gør det, bliver det meget svært at skelne mellem, hvad der er barnets følelser og egne følelser. De frustrationer, vreden, jalousien og såretheden du føler, kommer du let til at give videre til dine børn. Man kommer til at tale grimt og nedladende om den anden forældre, og det kan børn ikke magte at høre på og være i.

Anerkend barnets sorg og savn
Forældre er nødt til at anerkende at børnene er kede af det, sorgfyldte og savner den anden forældre. Børnene skal nu lære at leve med, at de ikke på fuld tid er sammen med de to mennesker de elsker mest i hele verden. Det har de brug for mors og fars hjælp til.
Børn kan godt klare at savne og være kede af det, hvis de kan tale om det og bliver mødt med anerkendelse og respekt.
Hvis barnet ikke kan komme til udtryk med sine følelser, sætter det sig på anden vis i barnet. Det kan bliver urolig, stille, mut, få ondt i maven eller andre ting.
Det er altid smertefuldt for forældre at se børnene er kede af det, og man ønsker at tage de svære følelser fra barnet. Men det er vigtigt barnet får lov til at give udtryk for sine følelser, også de svære, og vigtigt at forældre kan rumme de følelser hos sit barn.

Fortæl barnet hvad der sker
Man kan have den tanke, at det er bedst børnene ikke får at vide hvad der sker. Men børn er eksperter i at aflæse mor og far og hvad der foregår. De hører og ser meget mere end forældre tror. De hører forældrene skændes, for de sover ikke altid når vi tror det. De hører hvad der foregår selv om de er i et andet rum, og de fornemmer stemninger og konsekvenserne. De er under alle omstændigheder involveret i situationen og har krav på forklaringer på hvad der sker. Fortællingerne til børnene skal svare til, hvad de kan magte i forhold til deres alder og udvikling.
Ofte har de ikke brug for lange forklaringer. De har brug for, at blive bekræftet i det de ser og føler er rigtigt, og så har de brug for beroligelse. Sig det som det er: Mor og far skændes fordi der er noget vi har svært ved at blive enige om, men vi prøver om vi kan blive enige. Sig også at det ikke handler om barnet, men det handler om mor og far. Vi skal nok klare det.

Vær ansvarlig
Tag ansvar for dine egne følelser og de konflikter du har med din ægtefælle.. Hvis ikke det bliver forklaret og italesat over for barnet, vil barnet automatisk tage ansvaret for konflikterne og forældrenes følelser. Børn kan ofte tro de er skyld i konflikterne og skilsmissen. Hvis nu bare de havde været lidt sødere, så havde mor og far nok ikke skændtes og været så kede af det.

Søg hjælp
Søg hjælp og få viden om børns behov og reaktioner på skilsmisse. Det bedste du kan give din børn i en skilsmisse er, at du og barnets anden forældre formår at samarbejde og holde en god og respektfuld tone hinanden imellem.
Alle undersøgelser og al forskning viser, at de børn hvis forældre formår, at samarbejde på en ordentlig og respektfuld måde, er de børn der klarer sig bedst efter en skilsmisse

De to næste udsendelser i serien sendes de to kommende onsdage kl. 20.50 på TV2.

 

Hold hovedet koldt og hjertet varmt

Hold hovedet koldt og hjertet varmt, det fortjener dit barn

Hold hovedet koldt og hjertet varmt, det fortjener dit barn

Du kommer ikke fri af eller slipper for din partner, når du skal skilles hvis I har børn sammen. Du er i virkeligheden forbundet med din partner resten af livet, fordi I har fået barn sammen og dermed er blevet forældre sammen.
En skilsmisse betyder ikke, at man bliver fri af hinanden, men at man skal være familie på nye og anderledes betingelser. Dette er ikke ny lærdom, men fakta, som enhver mor og far bliver nødt til at forholde sig til.

I denne tid er der fokus på skilsmisser – og specielt på de meget konfliktfyldte og svære skilsmisser.
Det giver anledning til, at reflektere over om der ikke burde være tilbud om støtte og rådgivning til enhver familie, der skal skilles?
Vi har Statsforvaltningen, som tilbyder forskellige former for rådgivning.
Desværre er min erfaring, at mange forældre ikke føler sig godt hjulpet der, fordi der er alt for få ressourcer. Desuden er de lange ventelider helt uacceptable – og lige nøjagtig det, kan være med til at konfliktniveauet i skilsmissen når at udvikle sig til højder, som ingen – og slet ikke børnene er tjent med. Det er skadeligt for børn at befinde sig i familier, hvor der er et konfliktniveau, der er helt ude i hampen. Vi ved i dag at det er skadeligt for børns udvikling.

TV2 viste for et stykke tid siden programserien: “Med børnene som våben”.
Programmerne handler om børn der kommer i klemme, fordi mor og far ikke kan finde ud af at blive skilt på en ordentlig og respektfuld måde måde.
Det er aldrig i orden – vi skylder vores børn en ordentlig skilsmisse – også selv om det er mega svært og der er mange følelser i spil og i klemme. Udsendelserne viser, hvor galt det kan gå. Jeg håber også, at udsendelserne får os til at tænke på, hvad man kan gøre som forældre, for der ER nemlig rigtig meget man kan gøre.

Børn bliver kede af det og sorgfyldte, når mor og far skal skilles. Det er en helt reelle følelser, som børn skal have lov at have og som forældre er nødt til at rumme, samtidig med deres egen sorg.
Børn kan klare det, når mor og far formår at takle det på en respektfuld måde .
Den vigtigste opgave for forældrene er, at sørge for at børnene ikke udover sorgen bliver bange, utrygge og angste for alt det der skal ske af nye ting i deres liv. Mor og far skal signalere, at de har overblik over situationen, og vise de bevarer roen. Sådan en adfærd smitter heldigvis, så børnene vil få det på samme måde. De vil få overblik og ro, men det kræver hjælp og støtte fra mor og far.
Opgaven består i at berolige og informere omkring det nye der skal nu skal ske. Forældrene har det fulde ansvar for at have overblikket og for at arbejde sammen på bedst mulige vis.
Hvis der opstår konflikter er det forældrenes ansvar at få dem løst. Det kan være meget svært, men fratager ikke ansvaret fra forældrene.

Men vi bliver nødt til, at have steder forældre kan hente noget hjælp og rådgivning, og det skal være muligt at komme til med det samme, tiden kan være kostbar i forhold til et acellerende konfliktniveau.
Vi skal ikke fordømme de forældre der har lukket os ind i deres tilværelse i det aktuelle tv program i bedste sendetid på TV. Vi skal bruge vores besøg hos dem til at gå i tænkeboks og finde ud af, hvad og hvordan børn og forældre bedst kan støttes og hjælpes i skilsmissen.
Lad os bare være enige om, at der i mange tilfælde er brug for hjælp, når vi skal være familie på nye og anderledes betingelser.
Det er svært at tænke klart, holde hovedet koldt og hjertet varmt, når man er i krise. Men det kan lykkes!

Vi ved i dag, at den bedste gave vi kan give vores børn når vi bliver skilt er, at kunne samarbejde så godt som muligt og have en god tone hinanden imellem. Alle undersøgelser og forskning viser det har afgørende betydning for, hvordan vores børn klarer sig gennem en skilsmisse – så det er virkelig værd at gå efter.

(Denne artikel har tidligere været bragt på www.barneguiden.dk )

 

 

 

Amning – ikke for enhver pris

 

Der er masser af kærlighed på flaske...

Der er masser af kærlighed på flaske…

Amning – ikke for enhver pris
I Danmark betragtes amning som noget meget positivt, da der er belæg for, at det har en række sundhedsmæssige gevinster for barnet. Gennem modermælken overføres en beskyttelse mod smitsomme sygdomme, da moderen giver sin immunitet videre til den nyfødte. Samtidig giver amning også en vis beskyttelse mod allergi …

For meget pres på mødre der ikke ammer
af psykolog Charlotte Clemmensen

Al information og opfordring fra det officielle sundhedssystem til mødre tager udgangspunkt i, at modermælk er det bedste, der findes til dit barn.
 Det er fuldstændig korrekt, der er mange fordele ved amning både for barnet og for de kvinder, der gerne vil og kan amme deres børn. Men de kvinder der af forskellige årsager ikke vil eller kan amme deres barn, sættes i en meget vanskelig situation – det lægger et fantastisk stort pres på den mor der ikke ammer, fordi det ligger i luften, at man opfylder opgaven som mor bedst, hvis man ammer. Men sådan hænger det ikke sammen!

Det må ikke ødelægge selvværdet
At skulle sørge for sit barns overlevelse er i psykologisk forstand en opgave, der kan give anledning til en række komplicerede problemstillinger for en del nybagte mødre. Det er det tema som er dominerende i den allerførste tid – om barnet får hvad det skal have at spise, så det tager nok på i vægt. Der er ikke mange der er opmærksomme på, at den her fundamentale opgave har så afgørende betydning for de fleste, og har betydning for hvordan kvinder vurderer og betragter sig selv som mor. Mange gravide og nybagte mødre har en forventning til sig selv om, at denne her opgave med at amme bare løses (næsten af sig selv) og falder enhver kvinde naturligt og ligetil at løse. Men sådan er det ikke for alle!
Jeg oplever i mit arbejde med nybagte mødre, mange være meget følelsesmæssigt optagede af – og kede af det, fordi de er bekymret for, om de kan amme, og for om barnet får nok at spise, og om hvad det vil betyde, hvis de ikke ammer deres barn.
For mange mødre bliver det en meget afgørende faktor for deres måde at betragte sig selv på. De kommer til at sætte lighedstegn mellem at amme og være en god mor. Men dette lighedstegn er ikke rigtig sat! 
De har en oplevelse af, at de kun holder deres barn i live og sørger for det på bedste måde, hvis de ammer, og gerne i lang tid. Nogle kvinder får følelsesmæssige vanskeligheder, når de af forskellige grunde ikke ammer deres barn, og det kan få en stor psykologisk betydning for dem. Det ligger lige for at få en utilstrækkelighedsfølelse af ikke at slå til og være en god nok mor, hvis de giver banet modermælkserstatning. 
Jeg oplever, at det for en del mødre bliver en unødig og pinefuld psykisk belastning, når de ikke ammer deres barn, og det kan hæmme dem og påvirke dem i hverdagen. Mange plages desværre af en frygtelig dårlig samvittighed.

En svær beslutning
De fleste kvinder har en forventning om, at de skal og kan amme deres barn. Det kan blive en stor, svær beslutning at vælge amningen fra og sørge godt for sit barn på en anden måde, ved at give det modermælkserstatning. For de fleste mødre er det en følelsesladet og svær beslutning at tage, hvorvidt amningen skal forsætte, suppleres eller helt stoppe.
For nogle mødre medfører det, at de forsøger amning langt ud over, hvad der er rimeligt for dem selv og deres lille barn,  og forsætter amningen selv om det betyder mange smerte og stor ulyst.

Tilknytning mellem mor og barn – også uden amning
Der er på ingen måde nogen psykolog-faglig vinkel, der viser en sammenhæng mellem amning på den ene side, og mor-barn forholdet på den anden side. Det har altså ingen betydning for tilknytningen mellem mor og barn, om barnet ammes eller får flaske. 
En god mor-barn kontakt afhænger af mange flere aspekter. F.eks. om hvorvidt moderen er i stand til at udgøre en tryg base for sit barn, så barnet kan udvikle sig til at blive et trygt lille barn. Der er ikke noget, der kan sættes i direkte relation til, om du ammer eller giver dit barn modermælkserstatning.
For øvrigt skal man være opmærksom på, at når barnet får modermælkserstatning med sutteflaske, åbner det for andre muligheder. F.eks. er der mange forældre, der fortæller at det er lettere at etablere en familiefølelse, når både mor og far kan give barnet mad. For far bliver der skabt en konkret kontakt med barnet, når han har mulighed for at deltage aktivt i måltiderne, han føler sig inkluderet i forældreansvaret på en anden måde og kan blive godt hjulpet på vej til sin identitet som far.
 En god mor-barn kontakt afhænger ikke af amning, men af:

  • At kunne give sit barn beskyttelse
  • At være indlevende i barnets mentale processer
  • At være tilgængelig for barnet
  • At have delt opmærksomhed med sit barn og kunne være følelsesmæssigt afstemt
  • At kunne give trøst og fysisk omsorg
  • At kunne finde balance mellem barnets og egne behov.

Disse aspekter eller opgaver er der intet til hinder for at opfylde, når man vælger at give sit spædbarn modermælkserstatning.

Stol på jeres egen dømmekraft
Hvis I vælger at give jeres barn modermælkserstatning, skal I stole på, at I stadig er gode forældre og prøve på at overse de endeløse overskrifter om amningens lyksaligheder og enestående fortrin. For det ikke alle mødre og spædbørn det er det bedste for. Det vigtigste er, at jeres barn får gode måltider, og det gør det absolut også med erstatning. Det allerbedste er, at måltidet og stemningen omkring det er afslappet og så rar som muligt. Jo mere rart det er for dig, jo mere rart er det også for dit lille barn.
 Både du og dit barn har allermest brug for, at du oplever en styrke og glæde i at tilfredsstille dit barns behov. Det giver dig selvtillid og er til gavn for både din egen og barnets trivsel. Det afhænger Ikke af om du ammer eller giver flaske, for det gode moderskab sidder ikke i brysterne.
En god mor ser ikke ud på en bestemt måde. Der er uanede måder at være en god mor på. 
En måde – er at være en mor der ammer sit barn. 
En anden måde – er at være en mor der giver sit barn modermælkserstatning.

Uddrag fra bogen: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far. I bogen fortæller mødre blandt andet om deres oplevelser og vanskeligheder med amning. 



 

#KirkesangOgKählervase

#KirkesangOgKählervase

#KirkesangOgKählervase

#KirkesangOgKählervase

Kirkesang og Kählervase. Ikke umiddelbart to ting, man ville forbinde med hinanden.
Ikke desto mindre var jeg i lørdags til barnedåb, hvor netop disse to ting tilsammen udgjorde en fin og tankevækkende gudstjeneste.

Aktuel som præsten var, havde hun en Kählervase stående på prædikestolen. En smule nedtrykt måtte hun dog indrømme, at det ikke var af jubilæumskaliber, men derimod en af dem med sorte striber.
Vasen spillede en rolle i en lignelse om en kvinde, der havde olie med til Jesus’ fødder ved en middag. (Spørg mig ikke nærmere ind til lignelsens budskab, det er ikke min stærke side, men i hvert fald havde olien gjort Jesus glad den der gang for mange år siden…)

Præstens budskab derimod – det var klart. For som præsten mente, så olievasen nok ikke helt så flot ud med hverken guld eller sorte striber dengang. Og desuden var det nok slet ikke en rigtig vase, men derimod en lerkrukke. Men det gjorde ikke Jesus’ glæde over olien det mindste ringere!
For måske er det ikke så vigtigt med hverken guldstriber eller det rigtige designernavn, når det kommer til stykket. Det vigtige er, hvad der er inden i vasen eller krukken – med eller uden guldstriber.
Så husk det, næste gang du fælder en lille salt og ærgerlig tåre over ikke at have nået at få fingrene i en af disse guldstribede opmærksomhedskrævende brugsgenstande. Det går nok.
Find en gammel lerkrukke i stedet. Put evt. olie i.

Tillykke til Victoria, som blev døbt i lørdags. Og tillykke til præsten, som tog en Kählervase med i kirken, og gjorde gudstjenesten lidt mere vedkommende. Krukket er hun i hvert fald ikke!

Børn elsker grimasser…

Clara og Jensine

Clara og Jensine

Jeg så en lækker lille dreng i dag, i et venteværelse hos en læge. Han havde opdaget et spejl på væggen – og gik så straks på opdagelse i hvordan han kunne se ud.
Det var tydeligt, at han elskede det han så i spejlet. Han lavede sjove grimasser, og gik lidt frem og tilbage – måske for at beundre sig selv fra forskellige vinkler..?!
Tæt på – heeelt tæt på – og lidt længere væk, og forfra igen..

Det var skægt at kigge på og mindede mig om en lille størrelse i min egen familie, der engang elskede at lave grimasser foran spejlet med sin mor. (De hedder Clara og Jensine). De brugte tid på at lave forskellige udtryk sammen – der foran spejlet. De prøvede at se, hvem der kunne se mest sur ud, glad ud, bange ud, skør ud.

Faktisk er det en rigtig god øvelse, som kan give anledning til en snak med dit barn om, hvordan man ser ud når man er sur, glad, vred, tosset eller andet.
Alle er født med empati, som er evnen til at kunne aflæse andre og sætte sig i andres sted, men det kræver øvelse at blive god til at forvalte denne evne.
Forældre er vigtige guider, der skal vise børnene vejen og faktisk er grimasselegen god til at lære, at aflæse de små kammerater på legepladsen i børnehaven..
Hvis du selv kan li´ det, så sæt dig foran spejlet med dit barn og prøv forskellige udtryk…..Børn elsker det og jo mere skørt jo bedre..

God fornøjelse..

 

Højsæson for overvejelser om skilsmisse…

Sommerferie er højsæson for overvejelser om skilsmisse….
Alverdens overskrifter i denne tid lyder på, at det er højsæson for skilsmisser – hvilket er rigtigt. Men jeg oplever også, at mange par bruger sommerferien til at tale sammen om, hvorvidt det er en skilsmisse der ligger umiddelbart efter ferien, eller om det er et konstruktivt arbejde for at bevare forholdet…
Altså også en højsæson for, at mange par begynder på parsamtaler og konstruktivt arbejde for at bevare og passe på forholdet og familielivet.

Familie på strand
Netop i sommerferien har vi tid til at mærke efter, hvordan vores parforhold og familieliv har det. Vi bliver nødt til at starte den nødvendige dialog, som måske har ligget og ventet i lang tid. Når den travle hverdag kører der ud af, undskylder vi ofte problemerne med at der er travlhed, fokus på børnene, mange arbejdsopgaver, fritidsinteresser der skal plejes og meget andet.
Men i sommerferien, er vi nødt til at forholde os til vores forhold og hinanden på en anderledes måde. Her duer de undskyldninger og forklaringer vi bruger i dagligdagen ikke.
For nogle er det blevet for uoverskueligt og for svært at komme tilbage til hinanden, og derfor vælger en del at blive skilt efter sommerferien, og fremover være familie på anderledes betingelse end tidligere.
Men for andre begynder det konstruktive arbejde, for at bevare familielivet. Mange søger hjælp til start på dette arbejde hos en psykolog.

Hvornår hjælper parsamtaler?
Parsamtaler og parterapi er en hjælp til jer, når I oplever, at jeres problemer er ved at tage overhånd og fylder alt for meget. Når der er mange konflikter, larmende tavshed eller manglende liv, glæde og nærhed mellem jer.
Parsamtaler er for jer, der ønsker at skabe forandring og finde muligheder for at leve sammen på en måde, der fremmer jeres kærlighed og gnist. I ønsker at finde ud af, hvordan samspillet mellem jer kan ændres, så I oplever forandring og genfinder glæden i jeres forhold.
Det er en brugbar mulighed for jer, når I oplever vanskeligheder i forhold til blandt andet:
• kommunikation
• uenigheder omkring familieliv
• arbejdsliv og forældreskab
• jalousi
• utroskab
• utilfredshed med det sexuelle samliv

Parsamtaler støtter jer i at få en dialog, hvor I kommer ind til kernen af jeres samlivsproblemer og får øje på, hvordan I kan skabe forandringer, så I igen får et godt og berigende forhold.
Rigtig mange har glæde af parsamtaler og genfinder glæden og harmonien i parforholdet og familielivet.
Ingen skal blive sammen for enhver pris, det er ikke godt for hverken store eller små, men at give det et forsøg ekstra, med konstruktivt arbejde og hjælp udefra, det fortjener både store og små i familien..

 

Svær start i SFO….

Det er ikke altid lige til at skulle starte i SFO…..

svaerskolestart(barneguidensbillede)

Skolestart og start i SFO kan være en “hård nyser” for nogle børn (og nogle forældre)… En mor fortæller hun er blevet anbefalet, at sige til sin søn, han er for lille til at gå i skole, når han græder, er ked af det og vil med mor hjem….!! Man skal aldrig sige til ham, at han er for lille til at gå i skole. Det rammer hans lille personlighed og hans selvfølelse, og kan dermed gå ind og røre ved hans selvværd, og det skal det ikke !! Det er vigtigt at anerkende det er svært for dit barn, men det er selvfølgelig også en balancegang, hvor du skal “puffe” lidt…. Læs her, hvad en mor fortæller om sin søns start i SFO og læs mit svar til hende…
http://www.barneguiden.dk/default.asp?thdid=14079

http://www.barneguiden.dk/default.asp?thdid=14079