*****HAR DIT BARN ANGST ? *****

Er du i tvivl om dit barn lider af angst, så søg rådgivning og få klarhed og viden omkring det.
Jo mere viden og indblik du har om angst og dens virkning, jo større mulighed har du for at hjælpe dit barn på bedste vis.
I mit arbejde som psykolog taler jeg både med børnene og forældrene fordi det er nødvendigt – og en forudsætning for at børnene kan lære, at håndtere angsten. I de fleste tilfælde lærer børnene, at håndtere angsten, så den bliver mindre dominerende og hæmmende i hverdagen.

Flere børn har angst
Jeg taler med mange børn der har angst – også mange flere end jeg har gjort tidligere.
Om det er fordi, der er flere børn der har angst – eller det er fordi vi er blevet mere opmærksomme på at børn kan have angst, ved jeg ikke helt, men det mest sandsynlige er, at det skyldes begge dele!
Der er kommet langt mere fokus på børn og angst de sidste 10 -15 år, og vi er blevet meget klogere på angst hos børn, både gennem forskning og praktisk arbejde med at hjælpe børn med angst.
I dag ved vi, at børn ikke behøver at leve med angst – og vi ved at det ikke bare er noget man ”vokser fra”. Børn kan (og skal) hjælpes og vi ved meget om, hvordan vi kan hjælpe børnene med at håndtere angsten.

Forældre reagerer på børns angst
Forældre er blevet bedre til at tale om- og reagere på børns angst, og det samme er skolerne. Det er mit indtryk, at skolelærerne og pædagogerne er blevet mere opmærksomme på børn med angst.
Der sidder mindst ét barn i hver skoleklasse, der lider af angst. Så det er noget, mange er berørt af på forskellig vis.

Mere fokus på børn med angst
Der har i medierne i flere omgange været fokus på børn med angst. Tak for det, det har gjort, at mange har fået en bedre indsigt i, hvordan angst kan se ud, hvordan den påvirker familien og at det ikke er en nem opgave, at være forældre til børn med angst.
Medierne har været gode til at formidle, at der er hjælpemuligheder og behandlingsmuligheder for børn med angst og deres familier.
Forældre er meget vigtige medspillere, når børn skal lære, at håndtere angsten.

Angst ser forskelligt ud
Børn er ikke ens eller ser ens ud, og den angst børnene har ser også forskelligt ud. Angst kan se ud på mange forskellige måder, og børnene bliver forskelligt påvirket af den.
Jeg ved fra mit arbejde gennem mange år, at det ikke er let for børnene at slippe angsten, fordi den næsten altid har et eller andet formål. Formålet er ikke altid umiddelbart let at finde, så det kræver noget opdagelsesarbejde. Jeg synes det er spændende – og sætter stor pris på den del af mit arbejde, der handler om at arbejde med børn.

Hvad er børnene bange for
Når jeg arbejder med børn der har angst, prøver vi sammen at finde ud af, hvad de er bange for, hvorfor de er bange og hvordan. Jeg går på opdagelse sammen med børnene og finde ud af hvad angsten gør og hvordan barnet kan styre den
Det er ikke helt let, fordi børnene ofte ikke kan forklare hvorfor, og hvad de er bange for.
Vi går på opdagelse i, hvordan angsten reagerer, når vi gør forskellige ting.
I de fleste tilfælde ender vi med sammen, at opdage at angsten faktisk er lidt af ”en tøsedreng”, fordi når børnene takler og håndterer angsten med de nye lærte strategier, så er den ikke stærkere end dem. De kan styre over den, så den ikke bliver så bestemmende i hverdagen.
Børn er faktisk meget dygtige opdagelsesrejsende, når de får den rigtige støtte.

Forældre er vigtige medspillere
Forældrene er ALTID meget vigtige medspillere, når børnene skal lære at håndtere angsten på nye måder.
Jeg oplever ofte, at forældrene bliver forundret over, hvad og hvordan de kan gøre, for at hjælpe. Jeg oplever også meget glade forældre, når de får viden om, hvordan de kan hjælpe.
Forældre der tilegner sig viden om angstens væsen, er bedre i stand til at hjælpe børnene til selv at takle angsten.
Det er vigtigt at børn med angst får hjælp.
Hvis angsten ikke behandles, kan det på sigt få alvorlige konsekvenser, både for barnet og for familien.

Forældreklubben // Psykolog og familierådgiver Charlotte Clemmensen

 

 

 

 

 

 

 

Nede i jorden Oppe i himlen

Nede-i-jorden-oppe-i-himlen-thumb-346x460Nede i jorden Oppe i Himlen

Skrevet af Stine Melgaard Lassen i samarbejde med Tea Melgaard.
Illustreret af Karina Bækkelund.

Anmeldt af psykolog, familierådgiver og forfatter Charlotte Clemmensen

En børnebog om det værste der kan ske
En børnebog om det værste der kan ske. Lille Anton, som går i børnehave mister pludselig sin far.
Det er en børnebog, jeg som voksen bliver meget berørt af at læse, fordi den er så godt og ærligt skrevet. Bogen handler om at miste, sørge og savne, som nødvendigvis bliver et nyt livsvilkår at følges med, når vi mister en der står os nært.

Tanken om at skulle fortælle vores børn, at mor eller far er død er noget af det værste vi kan forestille os.
Når det sker, bliver vi naturligt usikre på, hvordan vi skal gøre det, om vi skal fortælle hele sandheden, om hvor meget vi skal gå i detaljer, og om hvornår vi skal fortælle det. Kan vores børn klare at høre det? Hvordan vil det reagere og mange andre spørgsmål melder sig.
Hvordan kan vi møde vores børn i sorgen, samtidig med at vi skal takle vores egen sorg?Når vi mister en, der står os nært, har vi som forældre både vores egen sorg at forholde os til, og vores børns sorg. Børnene har jo også mistet og ser de voksne i sorg og krise.
Hvordan taler vi med – og møder vores børn i det?

Børnebog til de mindre børn
Nede i jorden – Oppe i himlen er en børnebog, som er skrevet til de minde børn.
Denne lille børnebog, er et godt bud på, hvordan vi kan komme i gang med at tale sammen. Både tekst og tegninger, som er meget vedkommende i sin enkelthed hjælper med til, at vi kan tale om alt det svære, som vi er nødt til at tale med hinanden og vores børn om.
Bogen handler om en lille dreng der hedder Anton som går i børnehave. En dag da mor kommer og henter ham, fortæller hun at far er død.
Vi følger Anton i tiden efter fars død.
Vi hører om, hvordan han ikke ved hvad han skal gøre, når de voksne er kede af det.
Om begravelsen, hvor fars kiste bliver beskidt, når den skal sænkes ned i hullet. Om blomsten som Anton har valgt og som lyser op i hullet.
Alt sammen beskrives i meget enkle, konkrete og børnevenlige ord – der giver fin mulighed for at tale videre om, hvad Anton mon tænker på, når fars kiste sænkes ned i hullet.

De vigtige minder
Anton kommer i børnehaven, hvor det er svært at lege, fordi det at mangle far fylder det hele – det er som om han er syg .
Anton gør sig tanker om far mon kan høre, hvad han siger selv om han er død.
I børnehaven ser Anton en kanin, og han husker far har sagt : ”man skal være stille, når man ser et vildt dyr”.
Midt i sorgen er der minder, der skal passes på og værnes om – vigtige historier om far der skal bevares. Forfatterne formår at give plads til disse fortællinger om far, og tør lade Anton komme til orde med dem og hjælper med at værne om de gode minder.
Dette er meget vigtigt for børn i en sorgproces, at de får hjælp og støtte til at passe på de gode minder og får lov til og mulighed for at tale om dem.

Børnehaven
Pædagogen Ellen i børnehaven, deler historien med Anton, om far der byggede skuret på legepladsen. Hun hjælper også med at bevare historier og minder om Antons far.
Anton bliver mødt i sin sorg og Ellen tør dele lidt af egne tanker og følelser, hvilket giver Anton en følelse af anerkendelse og forståelse fra hende. Børn må ikke overlades til sig med deres følelser, de har brug for at mærke vi står sammen om det svære. Børn bliver ikke mere kede af, at tale om det der er svært.

Vrede følelser
Anton bliver vred på både far og mor over far er død.
Følelserne og beskrivelserne er genkendelige og i børnehøjde. De er kort og konkret beskrevet, så der er plads til mere snak mellem barn og voksen om følelserne, når det læses højt for barnet.

En anbefalelsesværdig børnebog
Alle forældre bør kende til denne børnebog, fordi de fleste på et tidspunkt får brug for, at tale med deres børn om sorg og om at miste et betydningsfuldt menneske.
Så husk denne lille fantastiske børnebog, når I engang skal forholde jer til jeres barn i sorg.
Bogen er fantastisk godt skrevet, i et helt enkelt og ærligt barnesprog og illustrationerne er enkle, sigende og vedkommende og indbyder til snak .

 Køb bogen til børnehaven
Jeg vil anbefale alle daginstitutioner at indkøbe bogen, da den er et meget godt grundlag for samtale med børn, der har mistet en nærtstående. Det er ikke en bog der skal hentes på biblioteket, men en bog der bør stå på hylden i enhver børnehave, så den tages ned af hylden den morgen en mor eller far fortæller, at der er død i barnets nære familie.
Bogen kan læses og danne grundlag for snak, både med det enkelte barn og med børn i grupper.
I min egen klinik er bogen allerede fast inventar, og bruges både til at samtale med børn, og til at anbefale voksne at læse for deres børn eller børnebørn.

 

 

 

 

 

Styrk dit forældreskab…

Kursus i Forældreklubben –
for forældre med børn i alderen 0-6 år

STYRK DIT FORÆLDRESKAB
SÆT GRÆNSER – OG HJÆLP DIT BARN MED AT UDVIKLE ET GODT SELVVÆRD

 

børn0 pixa

Forældreklubbens kursus giver dig brugbar psykologisk indsigt og gode redskaber, som du kan bruge i relationen til dit barn i hverdagen.

Kurset tager udgangspunkt i de oplevelser og udfordringer, de fleste børnefamilier støder på i hverdagen som f.eks.:

Du synes, der er mange konflikter i hverdagen, hvor du er udmattet og ikke synes det lykkes, selvom du har de bedste intentioner og gør det bedste du kan?

  • Du oplever de samme konflikter igen og igen – og det er svært at se en vej ud af dem?
  • Du kommer til at skælde mere ud end du har lyst til, fordi dit barn ikke hører efter?
  • Der er alt for mange konflikter jer alle imellem, både børn og voksne?
  • Nærheden og fortroligheden i parforholdet er ”blevet væk” og I er blevet til kun at være en mor og en far?
  • Du er træt af, at synes du ikke er god nok og ikke at have noget ”forældreselvværd”

Kan du genkende noget af det – og vil du gerne skabe mere harmoni og velvære i familien for jer alle sammen? – så er dette kursus noget for dig.

Du får:

  • Tre aftener med en erfaren familiepsykolog som din personlige vejleder både under og efter kurset.
  • Viden om børns forskellige udviklingsperioder.
  • Viden om- og redskaber til, hvordan du kan opdrage og sætte grænser, så du samtidig   hjælper dit barn til at udvikle et godt selvværd.
  • Redskaber til at skabe en hverdag med plads til både børn og voksne.
  • Et større forældreselvværd, som du vil have glæde af også i tiden efter kurset.
  • Et netværk med andre forældre, der kan inspirere dig og vil vise dig, at du ikke er den eneste der synes familielivet er både hårdt, godt og udfordrende.
  • Redskaber til at skabe nærvær, gode stemninger, naturlige grænser og en stærkere relation til dit barn.
  • Mulighed for at være med i en lukket gruppe, hvor du kan være i kontakt og sparre med mig og de øvrige forældre under hele forløbet og 1 måned efter afslutning

Sted:
Gladsaxe Hovedbibliotek Søborg Hovedgade220 2860 Søborg – Mødelokale 6

Dato:
Kurset består af 3 mødeaftener kl. 18.00 – 19.45 Tirsdag den 23. februar – Tirsdag den 1. marts – Tirsdag den 15. marts

Nyhedspris:
Kr. 995,00 pr. person inklusive kaffe, the, frugt.

Tilmelding:
På mail: mail@psykologcc.dk eller Tlf. 22 58 03 99

En rar og fredelig jul

En rar og fredelig jul

En rar og fredelig jul

 Af psykolog og forfatter Charlotte Clemmensen

 Juleaften nærmer sig. Det betyder for mange familier, både stress og konflikter i familien. Og det kan være svært at styre udenom, fordi de fleste af os, har så mange forventninger til den store aften. Vi bliver så let skuffede, kede af det, frustrerede og vrede på hinanden, når vores juleaften ikke bliver som vi ønsker os.

Det er en kunst at skabe en juleaften, hvor både store og små er tilfredse. Men det er muligt, især hvis vi voksne kan lade være med at skrue forventningerne for højt op. At få styr på hvilke forventninger julens gæster har, prioritere dem og sørge for at alle er indforstået med eventuelle kompromiser er første skridt på vejen. Dernæst gælder det om at lægge en fornuftig plan for julen, orienterer alle om planen og henstille til at planen, så vidt muligt, overholdes.

Efter min bedste overbevisning er dét nogle af de praktiske ting, vi kan gøre for at skabe en rar og rolig juleaften, hvor alles behov og ønsker tilgodeses, og alle er glade og veltilpasse.

 Glade jul, dejlige jul…
Julen er for de fleste forbundet med en masse følelser og mange forventninger, både til os selv, vores børn og til dem vi skal fejre julen med. Vi voksne mindes vores barndoms jul og alle forventningerne og glæden omkring julen. Den rare, forventningsfulde følelse har vi taget med os i vores voksenliv, måske ikke så meget i forhold til julegaverne, men vi ser frem julen med den samme forventning til, at det bliver en aften, som emmer af nærvær, kærlig omsorg og opmærksomhed. Disse barndomserrindringer sidder stadig dybt i os.

Mange forventninger, kan vi ikke engang rigtig sætte ord på, vi forventer ligesom bare at de bliver opfyldt.

Der kan være mange ting, som ikke bliver, som vi ønskede. Måske blev der ikke rigtig tid til at få snakket sammen juleaften, eller middagen blev overstået alt for hurtigt og vi fik hverken tid til at nyde maden eller takke kokken, børnene var vilde og larmende under hele middagen, vi nåede ikke kirken …

 Sikke voldsom trængsel og (a)larm
Er man så heldig, at huset i julen er fyldt af mange børn og voksne, er det ofte ensbetydende med en masse larm og uro, og det hele bliver måske nærmest lidt hektisk. Det er derfor nødvendigt i planlægningen, at tage højde for og indtænke, at der er mange små forventningsfulde hoveder. Og de smås glade forventninger går som regel ikke stille af. Så når der er børn med juleaften, er det en rigtig god ide, at sørge for at festens voksne gæster er indstillet på, at der også skal være plads til børnenes forventningfulde glæde, og at alle voksne må støtte op om ,at det bliver en god og dejlig oplevelse for børn såvel som voksne.

 Nu glædes gamle og unge…
Vi voksne skal være realistiske i vores forventninger, specielt i forhold til os selv, hvad vi kan magte og klare, og gøre os klart hvordan vi kan glædes, både gamle og unge.

En god ide kan være, at sende et lille julekort til gæsterne, hvor I skriver, at I glæder jer til at fejre juleaften sammen med dem. I hilsnen har I også lejlighed til at fortælle, at I har tænkt over arrangementet og over, hvordan julen kan blive hyggeligt for både store og små.

 Moder er i køkkenet, nu skal hun traktere…
Måske skal farmor komme med risalamanden, faster med mandelgaven, moster med den hjemmelavede rødkål, så aftenen ikke ender med at moder er i køkkenet og trakterer hele aftenen.

Det fungerer fint i mange familier at deles lidt om opgaverne. Aftal evt. hvem der er i køkkenet og gør maden klar, hvem der lægger gaver under træet sammen med børnene, hvem der ordner opvask, mens andre underholder de forventningsfulde børn.

 Måske skal børnene have lov til at pakke en gave eller to op inden aftensmaden maden – hvem hjælper børnene med dette og leger med dem og de dejlige julegaver?

 Julen er børnenes fest…
Julen er børnenes fest, siger man, men de skal hjælpes og vejledes i, hvordan det bliver en god fest, så alle både store og små har det dejligt. Det vigtigste er, at få fortalt børnene, hvordan vi gerne vil have at juleaften skal være. Her kan børnene også få lejlighed til at sætte ord på deres egne forventninger.

 Hvad du ønsker, skal du få …
Så til julens forberedelser, hører følgende to do-liste:
· Afklaring: Med hvem og hvordan skal julen holdes
· God og tidlig planlægning
· Prioritering af nærvær og kærlighed
· Sørg for at alles forventninger bliver hørt, men indstil gæster og dig selv på at skulle indgå kompromiser omkring afviklingen af aftenen
· Vær realistisk – tænk på børnenes behov i forhold til deres alder. Glade  voksne er lig glade børn.
· Overvej om du har brug for hjælp med noget af det praktiske
· Fordel opgaverne

 Med dette vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Jeg håber I alle slutter juleaften med en rar og tilfredstillende følelse af, at det er ok at være træt og ikke give mere i dag :o)

 Mange julehilsner
 Charlotte

 

Amning – ikke for enhver pris ….

Amning - ikke for enhver pris ...

Amning – ikke for enhver pris …

Af psykolog Charlotte Clemmensen

I Danmark betragtes amning som noget meget positivt, da der er belæg for, at det har en række sundhedsmæssige gevinster for barnet. Gennem modermælken overføres en beskyttelse mod smitsomme sygdomme, da moderen giver sin immunitet videre til den nyfødte. Samtidig giver amning også en vis beskyttelse mod allergi …

For meget pres på mødre der ikke ammer
Al information og opfordring fra det officielle sundhedssystem til mødre tager udgangspunkt i, at modermælk er det bedste, der findes til dit barn.

Det er fuldstændig korrekt, der er mange fordele ved amning både for barnet og for de kvinder, der gerne vil og kan amme deres børn. Men de kvinder der af forskellige årsager ikke vil eller kan amme deres barn, sættes i en meget vanskelig situation – det lægger et fantastisk stort pres på den mor der ikke ammer, fordi det ligger i luften, at man opfylder opgave som mor bedst, hvis man ammer. Men sådan hænger det ikke sammen!

Det må ikke ødelægge selvværdet
At skulle sørge for sit barns overlevelse er i psykologisk forstand en opgave, der kan give anledning til en række komplicerede problemstillinger for en del nybagte mødre. Det er det tema som er dominerende i den allerførste tid – om barnet får hvad det skal have at spise, så det tager nok på i vægt. Der er ikke mange der er opmærksomme på, at den her fundamentale opgave har så afgørende betydning for de fleste, og har betydning for hvordan kvinder vurderer og betragter sig selv som mor. Mange gravide og nybagte mødre har en forventning til sig selv om, at denne her opgave med at amme bare løses (næsten af sig selv) og falder enhver kvinde naturligt og ligetil at løse. Men sådan er det ikke for alle!

Jeg oplever i mit arbejde med nybagte mødre, mange være meget følelsesmæssigt optagede af – og kede af det, fordi de er bekymret for, om de kan amme, og for om barnet får nok at spise, og om hvad det vil betyde, hvis de ikke ammer deres barn.

For mange mødre bliver det en meget afgørende faktor for deres måde at betragte sig selv på. De kommer til at sætte lighedstegn mellem at amme og være en god mor. Men dette lighedstegn er ikke rigtig sat!

De har en oplevelse af, at de kun holder deres barn i live og sørger for det på bedste måde, hvis de ammer, og gerne i lang tid. Nogle kvinder får følelsesmæssige vanskeligheder, når de af forskellige grunde ikke ammer deres barn, og det kan få en stor psykologisk betydning for dem. Det ligger lige for at få en utilstrækkelighedsfølelse af ikke at slå til og være en god nok mor, hvis de giver banet modermælkserstatning.

Jeg oplever, at det for en del mødre bliver en unødig og pinefuld psykisk belastning, når de ikke ammer deres barn, og det kan hæmme dem og påvirke dem i hverdagen. Mange plages desværre af en frygtelig dårlig samvittighed.

En svær beslutning
De fleste kvinder har en forventning om, at de skal og kan amme deres barn. Det kan blive en stor, svær beslutning at vælge amningen fra og sørge godt for sit barn på en anden måde ved at give det modermælkserstatning. For de fleste mødre er det en følelsesladet og svær beslutning at tage, hvorvidt amningen skal forsætte, suppleres eller helt stoppe.

For nogle mødre medfører det, at de forsøger amning langt ud over, hvad der er rimeligt for dem selv og deres lille barn. Og forsætter amningen selv om det betyder mange smerte og stor ulyst.

Tilknytning mellem mor og barn – også uden amning
Der er på ingen måde nogen psykolog-faglig vinkel, der viser en sammenhæng mellem amning på den ene side, og mor-barn forholdet på den anden side. Det har altså ingen betydning for tilknytningen mellem mor og barn, om barnet ammes eller får flaske.

En god mor-barn kontakt afhænger af mange flere aspekter. F.eks. om hvorvidt moderen er i stand til at udgøre en tryg base for sit barn, så barnet kan udvikle sig til at blive et trygt lille barn. Der er ikke noget der kan sættes i direkte relation til, om du ammer eller giver dit barn modermælkserstatning.

For øvrigt skal man være opmærksom på, at når barnet får modermælkserstatning med sutteflaske, åbner det for andre muligheder. F.eks. er der mange forældre, der fortæller at det er lettere at etablere en familiefølelse, når både mor og far kan give barnet mad. For far bliver der skabt en konkret kontakt med barnet, når han har mulighed for at deltage aktivt i måltiderne, han føler sig inkluderet i forældreansvaret på en anden måde og kan blive godt hjulpet på vej til sin identitet som far.

En god mor-barn kontakt afhænger Ikke af amning, men af:

  • At kunne give sit barn beskyttelse
  • At være indlevende i barnets mentale processer
  • At være tilgængelig for barnet
  • At have delt opmærksomhed med sit barn og kunne være følelsesmæssigt afstemt
  • At kunne give trøst og fysisk omsorg
  • At kunne finde balance mellem barnets og egne behov.

Disse aspekter eller opgaver er der intet til hinder for at opfylde, når man vælger at give sit spædbarn modermælkserstatning.

Stol på jeres egen dømmekraft
Hvis I vælger at give jeres barn modermælkserstatning, skal I stole på, at I stadig er gode forældre og prøve på at overse de endeløse overskrifter om amningens lyksaligheder og enestående fortrin. For det ikke alle mødre og spædbørn det er det bedste for. Det vigtigste er, at jeres barn får gode måltider, og det gør det absolut også med erstatning. Det allerbedste er, at måltidet og stemningen omkring det er afslappet og så rar som muligt. Jo mere rart det er for dig, jo mere rart er det også for dit lille barn.

Både du og dit barn har allermest brug for, at du oplever en styrke og glæde i at tilfredsstille dit barns behov. Det giver dig selvtillid og er til gavn for både din egen og barnets trivsel. Det afhænger Ikke af om du ammer eller giver flaske, for det gode moderskab sidder ikke i brysterne.

En god mor ser ikke ud på en bestemt måde. Der er uanede måder at være en god mor på.

En måde – er at være en mor der ammer sit barn.

En anden måde – er at være en mor der giver sit barn modermælkserstatning.

Uddrag fra bogen: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far. I bogen fortæller mødre blandt andet om deres oplevelser og vanskeligheder med amning.

Artiklen har tidligere været bragt på www.familieguiden.dk

Børn i skilsmisse har brug for bedsteforældre

Bedstemor hører hemmeligheder ..

Bedstemor hører hemmeligheder .Jeg taler i mit arbejde med en del børn, hvis forældre er skilt eller skal skilles. Alle børnene har sine helt egne og særlige tanker, når mor og far går fra hinanden. Alligevel er det mange af de samme ting, som børnene fortæller om, i forhold til den nye udfordring de står i, når de skal være sammen med mor og far på nye og anderledes betingelser.

 

 

 

I denne uge har jeg talt med en dreng på ni år, som bor hos mor og far en uge ad gangen. I samtalen mindede han mig om noget, jeg godt ved. Nemlig at bedsteforældre er vigtige – og måske specielt for de børn, der bor hos mor og far på skift.

Jeg siger det ikke til nogen
Drengen fortalte mig, at han ikke fortæller far, hvad der foregår, når han er hos mor. Og ikke fortæller mor, hvad der foregår, når han er hos far. Han hader, når mor bliver sur eller ked af det, og hader, når far gør.
Hvis han har været oppe at skændes med far, er det svært at fortælle det til mor. Så er han nervøs for, at hun fortæller det til far og bliver sur på ham. Hvis han synes, mor har været dum, fortæller han det heller ikke til far. For så synes han, det er synd for mor, at han har sagt det.
Han har ikke fortalt far, at mor har fået en ny kæreste. Og han har ikke fortalt mor, at far hentede ham sent i SFO’en i sidste uge. Hvis han havde fortalt mor, at far arbejdede rigtig meget og hentede ham sent i en hel uge, ved han, at mor ville blive vred på far. Det vil han ikke være skyld i, siger han! Han ved, far skynder sig alt, hvad han kan. Men han ved også, at mor synes, han skal hentes senest kl. 16.00. Hun vil blive sur og ringe og skælde far ud, hvis hun får det at vide. Far plejer at hente ham kl. 16.00, men bare ikke lige i denne her uge. Egentlig er det ok for ham, fordi hans gode ven også er længe i SFO’en. Men han gør sig umage for ikke at komme til at fortælle det til mor.

Far er begyndt at være sådan lidt sur i det, efter at mor har fået en ny kæreste. Mors nye kæreste er egentlig meget sød, men det siger han ikke til far, for som han siger: ”Det er bare bedst ikke at sige det til far!”
Jeg spørger, om han fortæller nogen om mors nye kæreste.
”Ja”, siger han. ”Jeg fortæller det til bedstemor og bedstefar. Jeg har også fortalt, at vi var i svømmehallen, og at vi spiste pomfritter og burgere.” …”Jeg har også fortalt, at jeg var længe i SFO’en, da far havde meget arbejde, og at mors kæreste har hentet mig engang.
Bedstemor bliver ikke sur på mor!”

Børn er loyale
Børn gør alt for at være loyale over for både far og mor. Derfor fortæller de ikke noget fra hverdagen hos far, som kan gøre mor bekymret eller vred, eller noget fra hverdagen hos mor, som kan gøre far ditto. Børnene bruger mange kræfter på at vurdere og tænke over, hvordan forældrene vil reagere. De tilsidesætter deres eget naturlige behov for at tale om de ting, der sker i hverdagen, og som de er naturligt optaget af.
Bedsteforældre bliver ofte de voksne, som børnene betror sig til og fortæller de hemmeligheder, som hverdagens små oplevelser pludselig er blevet. Hos bedsteforældrene er der typisk ingen konflikter. Alt er, som det plejer. Det giver tryghed til at fortælle. Her er tid til at snakke om tingene, lige til man er helt færdig med at snakke om dem.

Fortrolige rum
Alle børn har brug for voksne at være fortrolige med. De skal sikres et sted, hvor de kan dele tanker og følelser, så de ikke går med det svære alene. Der er alt for mange børn, der gør.
De allerfleste bedsteforældre vil gerne hjælpe og ønsker et godt og fortroligt forhold til deres børnebørn. Noget af det der hjælper børn godt videre i skilsmissen er at møde nære voksne, som anerkender – og som viser, at de ser og forstår.
Børn som er i denne livsudfordring, som skilsmisse er, har stor gavn af at blive mødt med forståelse. For skilsmisse vækker mange følelser og er lidt besværlig at finde rundt i. Ved at møde børnene med forståelse og legitimere de følelser, som optager børnene, er de ikke overladt til sig selv og deres egne tankespind.
For mange børn er det desværre ikke let at finde et neutralt rum, hvor der er plads til at tale om tingene. Hvis der er dårlig stemning eller konflikter mellem mor og far, er det ekstra svært, fordi barnet er bange for at gøre nogen kede af det.
Det er derfor vigtigt at børn har et sted, hvor de kan give sine tanker og følelser et sprog og får fortalt nogen, hvordan det føles at være dem.
Det kan være så godt at lette sit lille hjerte vel vidende, at nogen bare lytter ,,lige til man har snakket helt færdigt.”
Den dreng, jeg taler med, er heldig. Han har sine bedsteforældre. De hjælper ham ved at lytte, se og forstå!

Artiklen har tidligere været bragt på www.familieguiden.dk

 

 

 

Må børn tro på julemanden?

 

Må børn tro på julemanden?

Må børn tro på julemanden?

Må børn tro på julemanden?

 

Ja, det må de gerne! Både børn og voksne har brug for magi, traditioner og gode hyggelige fortællinger – det er lige netop derfor, vi tror på julemanden.

Julemanden – en fælles ven
Vi ved alle – både voksne og børn, at julemanden er en tyk mand med langt hvidt skæg, der har en rød nissehue, rødt tøj, små briller på næsen og en helt fantastisk mild og kærlig latter …. Ho Ho Ho.
Han bor i Grønland, hvor han i sit juleværksted laver julegaver til alle de søde børn. Til jul rejser han hele vejen fra Grønland og rundt i verden i sin kane, som trækkes af hans rensdyr – og det er Rudolf med den røde tud, der er forrest i rækken af de mange rensdyr.
Det er ren magi!

Samhørighed og fællesskab
Fortællingerne om julemanden, rensdyr, nisser og anden magi, er med til at bringe juleglæden frem i både store og små. Det skaber et fællesskab, og det er noget, der frembringer glæde hos vores børn.
Der sker noget magisk med os alle, når vi taler om og fortæller historier om julemanden. Prøv at lægge mærke til, hvordan vores opmærksomhed med barnet bliver meget intens, når vi taler om julemanden, vi bliver meget lydhøre og meget nærværende. Måske fordi vi voksne er på opdagelse i, om vores børn stadig tror på myten.
Vores opmærksomhed bliver næsten, som når vi taler med et spædbarn, vi får et helt bestemt blik og stemmeføring.
Fantastisk og magisk!

Læg trygt fornuften til side
Det er jo bare en leg, vi har med hinanden – børn og voksne. Vores børn elsker det, og faktisk har de fleste voksne et barn indeni, der elsker det.
Det dur ikke at lægge en rationel tilgang for dagen. Her skal vi lægge fornuften til side. Lad troen blive – og myterne leve, de er med til at skabe en magi fyldt med eventyr af den dejlige slags. Den gode, den runde, den lattermilde og rare julemand er symbolet på noget, vi er fælles om i juletiden. Han er et fantasivæsen af den gode slags, der vil alle børn det bedste.
Børn har brug for gode historier, og brug for at lege.
Min opfordring til alle forældre er, at fortælle alle de gode historier, de har om julemanden og alle hans hjælpere.

Når børn opdager, det er en myte
Det er en del af aftalen, at børnene opdager det der med julemanden, det var noget vi legede. Erkendelsen af at julemanden ikke eksisterer, kommer ikke fra den ene dag til den anden, det er noget, der sker over tid med udviklingen og mor og fars hjælp.
Det kan godt være, at vores børn opdager, at det er morbror Jens der er klædt ud, fordi de kan kende hans briller. Alligevel går der en rum tid, inden børnene forstår, hvordan det hænger sammen.
Nogle forældre spørger, om det ikke kan ske, at børnene mister tilliden til dem, når de har “løjet”.
Nej – det gør de ikke!
Børn elsker historier og myter om gode personer, og specielt når de leger legen med mor og far.
Børn kan fint håndtere, at det var noget vi bare legede og tager på ingen måde skade af, at erfare de barske kendsgerninger.
Alle de gode historier fortjener at blive fortalt og gerne til vores børn, som elsker dem. Tænk bare på, hvordan du selv oplevede det med julemanden, da du var barn. Hvad var det, der virkede magisk for dig? Prøv at huske tilbage på, hvor dejligt du havde det med magien, historierne og forventningens glæde.

Om at dele ”voksenhemmeligheder”
Når børn holder op med at tro på julemanden, sker der noget nyt, som også er fantastisk.
Sammen med andre voksne har man nu en fælles “hemmelighed”: man ved nemlig, at julemanden ikke findes i virkeligheden.
Mange børn forsætter dog legen lidt endnu efter ”opdagelsen”, ved at ”lade som om” de tror på det, men ved godt, at forældrene ved de ”lader som om”. Det er en ny form for magi, næsten et helt overgangsritual til voksenverdenen.
Måske ”lader de som om”, for ikke at ødelægge oplevelsen for mindre søskende. De forstår de voksnes spilleregler og accepterer, at vi leger at julemanden findes.
Børn elsker at tro på julemanden, og der er ingen børn, som tager skade af at miste troen igen.
De får blot en anden opgave, nemlig at fortælle myten videre til dem, der endnu er for små til at forstå.
De store børn bliver de nye historiefortællere.
Det er ren magi!

Glædelig jul.

Psykolog, familierådgiver, forfatter og foredragsholder Charlotte Clemmensen // Forældreklubben

Artiklen har tidligere været bragt på www.familieguiden.dk

 

 

Grupper for børn i skilsmissefamilier..

Mange børn går med svære tanker alene...

Mange børn går med svære tanker alene…

Vidste du … 
At rigtig mange børn i skilsmissefamilier går alene med deres tanker, og ikke taler med nogen om, hvordan de har det?
De fortæller ikke, hvordan de har det med, at mor og far er blevet skilt, hvordan det er – alt det nye – med at bo to forskellige steder, at skulle undvære mor og far i hverdagen, at far eller mor har fået ny kæreste, at de nu skal bo sammen med fars eller mors kæreste og deres børn, at de er kede af det, at de ikke kan lide de nye kærester og børn, at de synes det er synd for mor eller far, at de tænker på hvor de skal være til jul og fødselsdag, at de tænker over om det er deres skyld, at de hader når mor og far skændes og er uenige om noget der omhandler dem, at de ønsker, at mor og far kunne bo sammen igen og være den gamle familie… osv…

Skilsmisse er altid en katastrofe for børn, men den behøver ikke at få katastrofale følger.
Der er så meget du kan gøre, for at hjælpe dit barn bedst muligt gennem skilsmissen.

At lade dit barn være med i en børnegruppe er en af tingene. Her er de sammen med andre børn i samme situation et neutralt sted, hvor der er kompetente voksne, der hjælper og støtter. De får hjælp til, at finde veje og strategier til at magte alt det nye i familien.
Hjælp til at acceptere skilsmissen, som en del af deres livshistorie på godt og ondt.
Og ikke mindst er de i et fællesskab med andre børn, hvor der også grines og er sjovt, selvom det også er et sted, vi taler om noget svært.

Børnegrupperne starter op den 29. september 2015 for aldersgruppen 9-12 år.
Der er plads til højst 8 børn i gruppen.
Vi mødes i alt 8 gange med en ugens mellemrum (undtaget uge 42) kl. 16.00 – 18.00.
Vi er altid to voksne gruppeledere til stede.
Vi mødes på Gladsaxe Hovedbibliotek mødelokale 2.

Prisen for at deltage i hele forløbet er i alt 3400,00kr.
Inkluderet i prisen er materieler og lidt forfriskninger undervejs

Du kan melde dit barn til gruppen på tlf. 22580399 eller på mail@psykologcc.dk.
Hurtig tilmelding sikrer dig en af de begrænsede pladser.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for yderligere informationer.
Vi vil mødes til en lille snak inden opstart i gruppen.(Nærmere information ved tilmelding)

Mødedage:
Tirsdag den 29 september
Onsdag den   7 oktober
Onsdag den 21 oktober
Tirsdag den 27 oktober
Mandag den 2 november
Mandag den 9 november
Onsdag den 18 november
Tirsdag den 24 november

Venlig hilsen
Psykolog
Charlotte Clemmensen // Forældreklubben

Hjælp dit barn i skilsmissen

Mine workshop v/Psykolog Charlotte Clemmensen

Mine workshop v/Psykolog Charlotte Clemmensen

Mini workshop v/ Psykolog Charlotte Clemmensen

Forældre skal ikke altid gå hånd i hånd hele livet – heller ikke selv om de har børn sammen. Men at være familie stopper ikke fordi man bliver skilt og samarbejde er en forudsætning, for at tilgodese børnene bedst muligt.

Skilsmisse er altid svært og sorgfyldt for børnene og det er ikke muligt, at tage det svære og sorgen fra børnene, men der er meget du kan gøre, så det bliver mindst svært.
Jo mere viden du har, jo bedre kan du sikre, at dine børn vil trives bedst muligt, både under og efter skilsmissen.

På workhoppen får du viden om:

  • Hvordan du taler med dine børn om skilsmissen.
  • Om børns behov og reaktioner i forskellige aldre.
  • Forståelse for børns reaktioner: skyld, sorg, vrede, angst, nedtrykthed, loyalitetskonflikter
  • Samværsordning – hvordan – hvorfor – sammenhæng.
  • Samarbejde, hvordan kan det gøres bedst muligt.
  • Hvilken betydning har samarbejdet for børnene
  • Mærkedage og højtider
  • Håndtering af skyld og dårlig samvittighed
  • Nye kærester
  • Der er afsat god tid til de emner og spørgsmål du gerne vil have belyst.

Tidspunkt:
Vi mødes mandag den 20 april og mandag den 27 april 2015 kl. 18.00 – 20.00

Mødested:
Sundhedshuset – Søborg Torv 12, 4 sal – 2860 Søborg

Hvem kan deltage?
Forældre, der skal skilles, er skilt for nyligt eller har været skilt længe og gerne vil forbedre samarbejdet med sin eks – partner.
Du kan gøre en stor forskel, selv om du kommer alene som den ene part i skilsmissen.

Pris:
Det koster kr. 950,00 for hele forløbet.
Der serveres kaffe the og lidt frugt.

Tilmelding:
På tlf. 22580399 eller på mail: mail@psykologcc.dk senest søndag den 12 april.
Oplys venligst dine børns alder ved tilmelding.
Hurtig tilmelding sikrer dig en af de begrænsede pladser.

Venlig hilsen
Charlotte Clemmensen // Forældreklubben

 

 

 

 

 

 

 

Amning – ikke for enhver pris

Amning – ikke for enhver pris 

Der er masser af kærlighed på flaske...

Der er masser af kærlighed på flaske…

I Danmark betragtes amning som noget meget positivt, da der er belæg for, at det har en række sundhedsmæssige gevinster for barnet. Gennem modermælken overføres en beskyttelse mod smitsomme sygdomme, da moderen giver sin immunitet videre til den nyfødte. Samtidig giver amning også en vis beskyttelse mod allergi …

Al information og opfordring fra det officielle sundhedssystem til mødre tager udgangspunkt i, at modermælk er det bedste, der findes til dit barn.
 Det er fuldstændig korrekt, der er mange fordele ved amning både for barnet og for de kvinder, der gerne vil og kan amme deres børn. Men de kvinder der af forskellige årsager ikke vil eller kan amme deres barn, sættes i en meget vanskelig situation – det lægger et fantastisk stort pres på den mor der ikke ammer, fordi det ligger i luften, at man opfylder opgaven som mor bedst, hvis man ammer. Men sådan hænger det ikke sammen!

Det må ikke ødelægge selvværdet
At skulle sørge for sit barns overlevelse er i psykologisk forstand en opgave, der kan give anledning til en række komplicerede problemstillinger for en del nybagte mødre. Det er det tema som er dominerende i den allerførste tid – om barnet får hvad det skal have at spise, så det tager nok på i vægt. Der er ikke mange der er opmærksomme på, at den her fundamentale opgave har så afgørende betydning for de fleste, og har betydning for hvordan kvinder vurderer og betragter sig selv som mor. Mange gravide og nybagte mødre har en forventning til sig selv om, at denne her opgave med at amme bare løses (næsten af sig selv) og falder enhver kvinde naturligt og ligetil at løse. Men sådan er det ikke for alle!
Jeg oplever i mit arbejde med nybagte mødre, mange være meget følelsesmæssigt optagede af – og kede af det, fordi de er bekymret for, om de kan amme, og for om barnet får nok at spise, og om hvad det vil betyde, hvis de ikke ammer deres barn.
For mange mødre bliver det en meget afgørende faktor for deres måde at betragte sig selv på. De kommer til at sætte lighedstegn mellem at amme og være en god mor. Men dette lighedstegn er ikke rigtig sat! 
De har en oplevelse af, at de kun holder deres barn i live og sørger for det på bedste måde, hvis de ammer, og gerne i lang tid. Nogle kvinder får følelsesmæssige vanskeligheder, når de af forskellige grunde ikke ammer deres barn, og det kan få en stor psykologisk betydning for dem. Det ligger lige for at få en utilstrækkelighedsfølelse af ikke at slå til og være en god nok mor, hvis de giver banet modermælkserstatning. 
Jeg oplever, at det for en del mødre bliver en unødig og pinefuld psykisk belastning, når de ikke ammer deres barn, og det kan hæmme dem og påvirke dem i hverdagen. Mange plages desværre af en frygtelig dårlig samvittighed.

En svær beslutning
De fleste kvinder har en forventning om, at de skal og kan amme deres barn. Det kan blive en stor, svær beslutning at vælge amningen fra og sørge godt for sit barn på en anden måde, ved at give det modermælkserstatning. For de fleste mødre er det en følelsesladet og svær beslutning at tage, hvorvidt amningen skal forsætte, suppleres eller helt stoppe.
For nogle mødre medfører det, at de forsøger amning langt ud over, hvad der er rimeligt for dem selv og deres lille barn, og forsætter amningen selv om det betyder mange smerte og stor ulyst.

Tilknytning mellem mor og barn – også uden amning
Der er på ingen måde nogen psykolog-faglig vinkel, der viser en sammenhæng mellem amning på den ene side, og mor-barn forholdet på den anden side. Det har altså ingen betydning for tilknytningen mellem mor og barn, om barnet ammes eller får flaske. 
En god mor-barn kontakt afhænger af mange flere aspekter. F.eks. om hvorvidt moderen er i stand til at udgøre en tryg base for sit barn, så barnet kan udvikle sig til at blive et trygt lille barn. Der er ikke noget, der kan sættes i direkte relation til, om du ammer eller giver dit barn modermælkserstatning.
For øvrigt skal man være opmærksom på, at når barnet får modermælkserstatning med sutteflaske, åbner det for andre muligheder. F.eks. er der mange forældre, der fortæller at det er lettere at etablere en familiefølelse, når både mor og far kan give barnet mad. For far bliver der skabt en konkret kontakt med barnet, når han har mulighed for at deltage aktivt i måltiderne, han føler sig inkluderet i forældreansvaret på en anden måde og kan blive godt hjulpet på vej til sin identitet som far.
 En god mor-barn kontakt afhænger ikke af amning, men af:

At kunne give sit barn beskyttelse
At være indlevende i barnets mentale processer
At være tilgængelig for barnet
At have delt opmærksomhed med sit barn og kunne være følelsesmæssigt afstemt
At kunne give trøst og fysisk omsorg
At kunne finde balance mellem barnets og egne behov.
Disse aspekter eller opgaver er der intet til hinder for at opfylde, når man vælger at give sit spædbarn modermælkserstatning.

Stol på jeres egen dømmekraft
Hvis I vælger at give jeres barn modermælkserstatning, skal I stole på, at I stadig er gode forældre og prøve på at overse de endeløse overskrifter om amningens lyksaligheder og enestående fortrin. For det ikke alle mødre og spædbørn det er det bedste for. Det vigtigste er, at jeres barn får gode måltider, og det gør det absolut også med erstatning. Det allerbedste er, at måltidet og stemningen omkring det er afslappet og så rar som muligt. Jo mere rart det er for dig, jo mere rart er det også for dit lille barn.
 Både du og dit barn har allermest brug for, at du oplever en styrke og glæde i at tilfredsstille dit barns behov. Det giver dig selvtillid og er til gavn for både din egen og barnets trivsel. Det afhænger Ikke af om du ammer eller giver flaske, for det gode moderskab sidder ikke i brysterne.
En god mor ser ikke ud på en bestemt måde. Der er uanede måder at være en god mor på. 
En måde – er at være en mor der ammer sit barn. 
En anden måde – er at være en mor der giver sit barn modermælkserstatning.

Uddrag fra bogen: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far.
I bogen kan du læse om mødre, der blandt andet fortæller om deres oplevelser og vanskeligheder med amning.

Psykolog Charlotte Clemmensen